.........
"Det er kildrende læsning, det er kvalmende læsning, det er tankevækkende, dragende og frastødende [...]" Litteraturmagasinet Sentura
Ane-Marie Kjeldbergs roman Fred og Ro (ISBN 87-91718-53-8) udkommer i foråret 07 på forlaget Facet.
Romanens bagsidetekst:
“En svømmende varme bredte sig i hendes mave, og så hørte hun for første gang én af Lises kunder.
Han stønnede brølende, og Lise holdt høretelefonerne ud fra ørerne, mens hun klynkede ‘ja-ja-ja’ til mandens orgasmelyde.
Han blev ved længe, men endelig sagde hun sit ‘150 kroner’. Hun tilføjede et smygende ‘ja, du er meget velkommen,’ og lagde efter et kælent ‘hej skat’ på igen.
Hun kom hen til sengen, satte sig ned, så på Miriam og sagde fjernt:
“Nej, du må ikke blive ved at inhalere den sandeltræsolie,” og hun rev uden videre flasken fra Miriam og skruede låget på den.
Det næste der skete, kom så uventet, at Miriam først slet ikke forstod det…”Miriam har giftet sig med Hannes – glad, veluddannet og af en pæn mindretalstysk familie fra Sønderborg-kanten.
Hun havner i en kæde af familiehemmeligheder, som omfatter en stor kærlighed og et forræderi. Men er det alt? Er den private hemmelighed del af noget større, del af en tavshed, som mindretallet deler med de sønderjyske omgivelser? Tavshed om had, skyldfølelse og afmagt, og samtidig om skjult stolthed og ubærlig krænkelse, som brænder i sjælene indtil syvende led?
Fred og Ro foregår i 80′erne, men fortæller tidløst om at bære på fortiden.
Ane-Marie Kjeldberg er født 1960.
Se også:
Billige point igen igen igen!!!!!
Så er der endnu engang en person, der har fundet det sjovt at føre sig frem på andres bekostning. Kan man ikke skrive om andet, kan man da altid skrive om tyskerne.
Hvad skal det til for?????
Hvorfor skal man blive ved med at vade rundt i det????
Jeg spør bare.
Huhh, Kjelberg – er ham her Christian virkelig, eller har du også fundet på ham? Tvivlen virker uhyggeligt effektfuldt.
Kirsten: Nej, Christian er ikke min opfindelse; men jeg synes, at det er godt, at også kritiske spørgsmål finder vej til min blog. Jeg har jo hele tiden vidst, at min roman og dens temaer kunne røre ved noget ømtåleligt.
Hej Christian
Jeg ved jo, at du ikke har læst Fred og Ro, eftersom den ikke er i handlen endnu, men jeg er glad for, at du tager ‘på-andres-bekostning’-problematikken op.
Fred og Ro er ikke skrevet på andres bekostning, efter min bedste overbevisning.
Jeg har gennem mit liv været i nær (og mindre nær) kontakt med en række mennesker, som havde rødder i det tyske mindretal i Sønderjylland. Måske har du misforstået min bogs tema og sigte lidt, for der er ikke tale om, at jeg peger fingre og siger ’slemme tyskere’. Et par af mine mindretalske bekendte er nemlig også nogle af de mennesker, jeg har elsket højest i denne verden. Mit ønske har været at belyse baggrundene for en undertone af smerte, som jeg har fornemmet, en meget kompleks smerte, som ikke blev mindre kompleks af, at den delvis blev holdt skjult.
Min roman kommer også ind på skyld-temaer, fordi (helt ubortforklarlig) skyld og tavshed om skyld også er en del af smerten. Men igen: skylden er kompleks. Herunder er skylden for manglende eller mangelfuld forarbejdning af den historiske skyld jo dobbeltsidet – det danske samfund, som huser det tyske mindretal, har jo uundgåeligt et eller andet medansvar.
Jeg vil håbe, at du vil læse bogen, når den kommer på gaden, og så vil jeg da vældig gerne høre fra dig igen.
Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg