Ondt i copyrighten

Mine fødder blev en kende kolde i dag, da jeg læste, hvordan Spacemermaid har fået stjålet tekster fra sin gamle blog og har måttet se dem udgivet på en blog som en anden persons tekster om dennes personlige oplevelser.

Bør man holde sig fra at lægge noget af ‘værdi’ ud på nettet på denne lettilgængelige måde?
Eller skal man lægge en truende copyrightbandbulle op i hjørnet af bloggen, så ingen kan påberåbe sig den mindste tvivl om, at loven om ophavsret også gælder på nettet?

I hvert fald skal man åbenbart være på vagt.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Det er så uhyggeligt – men selvfølgelig svært at gardere sig imod.
    Læg ikke noget af værdi på bloggen. Digte er det f.eks. bedre at lægge på sider som poesi.dk, som er tidsskrifter med pligaflevering og issn-nr.

  2. Det er en meget mærkelig sag. Svært at forstå, hvad vedkommende har ment at kunne opnå ved dette tyveri. Afsløring var jo næsten uundgåelig.

    Men du har nok ret, det virkeligt værdifulde stof bør man ikke lægge her – og hvis man gør det, så bør man have sikret sig, at det er fuldstændig indlysende, at det er ens eget. Eller at der er andre, som på kvalificeret vis kan bekræfte, at man er ophavet.

    Sager som denne begrænser bloggens brugbarhed en hel del. Det spontane skal belægges med sikkerhedskæder og alarmer og gustne ængstelige overlæg.
    Bloggelysten får også lige et dyk.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: