Holder jeg læserne for nar?

Det er faktisk syret at skrive min hovedpersons blog (som Kirsten Nørgaard ganske rigtigt tænkte) – det føles grænseoverskridende ligefrem. Meget udleverende på en mærkelig måde, og samtidig ved jeg, at nogle måske vil føle sig ‘holdt for nar’ (har bl.a. for en tid siden set nogle reaktioner på ‘Anna Pihls’ blog). Men jeg ser det som en litterær genre, hvor jeg ikke holder folk mere for nar, end jeg gør, når jeg serverer læserne en roman.

Det interessante er så, at denne genre er dynamisk og kræver mere umiddelbar, nogenlunde kontinuert skriven for at leve. Og den kræver en helt anden skrivestil end romanen, vi er i et blogunivers og skal agere sådan.
Det rigtig spændende er, at der kommer læsere ind og kommenterer – nogle taler til forfatteren bag, andre taler til min hovedperson. Nogle vidste jeg, nok ville komme og være med, andre har bare været en glædelig overraskelse.
Og så er de andre hovedpersoner også begyndt at tale med nu…

Reklamer