Bærehat til debutromaner

fred_lille.jpg

29. marts 07. Det blev dagen, hvor jeg holdt min førstefødte bog i hænderne.
Jeg kan ikke i få ord beskrive alt det, der for mig impliceres i det faktum. Det er enorme mængder af følelser og tanker efter syv – på mange planer – yderst stormfulde skriveår.

I stedet vil jeg sige noget om numre, inspireret af min forfatterkollega Spacemermaids milde følelsesmæssige skuffelse (til gengæld sover hun med sin forside 🙂 ) , da hun i dag modtog ISBN-nummeret på sin kommende blogroman :

Jeg har altid haft noget med ISBN. Da jeg som seksårig fik lov at lære at læse, bemærkede jeg snart, at bag på alle rigtige bøger stod dette ‘ISBN’ – og jeg læste det som et rigtigt ord, udtalt isbn (lidt arabisk klingende, Tusind og én natsk måske?).
Jeg vidste ikke, hvad det betød, tænkte heller ikke på at spørge nogen, men fik det til, at det nok var en slags angivelse af graduering af en eller anden (mystisk & udefineret) styrke, for der stod jo også altid disse tal bagved, så nogle bøger havde altså en isbn på 87-11-29861-8, og andre havde noget andet.

En art gradueret og gådefuld blåstempling altså, – og noget af den magi har forførende hængt ved. Der er tryllestøv i ISBN-numre, når jeg ser på dem. De gnistrer blåt og fløjlsmørkt, nattelilla og blødt.

I dag kom så selve bogen, og jeg har omhyggeligt båret den med mig rundt i huset, har ikke kunnet efterlade den. Og jeg har vedvarende formanet min familie om ikke at røre den med fedtfingre eller spilde på den!

Mine børn har foreslået, at jeg får lavet en slags bæresele til den, så jeg konstant kan have den på ryggen, eller en slags bærehat, så jeg kan have den oven på hovedet, hævet over skvulpende kaffekopper og så videre.

Men i morgen sender jeg nu mit eksemplar til min 87-årige far. Han skal have min roman, og når folk er i den alder, skal man ikke udsætte. Så må jeg vente med at have et stk. af pragteksemplaret, til hovedoplaget udkommer om en måneds tid.

Og til min kære ven Hans vil jeg nok engang sige tak. Tak fordi du for seks år siden troede på mig, troede nok på mig til at give mig opmuntring og ros – og enorme mængder af høvl. Og tak fordi du har holdt ud, rost og høvlet, selv om du ikke altid syntes, at jeg gik i den rigtige retning.
Jeg synes, det har været alle tårerne og kampene værd.
Tak, du.

Reklamer

8 kommentarer

  1. Til lykke med bogen!

  2. Jeg griner virkelig over det med bærehatten. Kan lige se det for mig. Min veninde har også lige udgivet bog og hun ringede akut forskrækket: “Er jeg ved at blive mærkelig?” Hun havde taget bogen med på toilettet. Og når hun var i bad kiggede hun på den gennem forhænget. Som om den ville løbe sin vej 🙂

  3. Genkender det fuldstændig! Jeg gik også og holdt øje med bogen hele eftermiddagen og aftenen i går, som om den var et lille barn.

    Men nu er den stoppet i en boblekuvert og på vej til min far, så jeg kan ikke vogte på den mere.

    Jeg føler mig amputeret!!!

  4. Bo: Tak skal du have. Det var en stor, mærkelig følelse. Definitiv og skræmmende også. Nu kan jeg ikke ændre mere. Mærkeligt. Jeg har ændret i den roman i syv år. Det er blevet en livsstil.

  5. LOL – jeg var ogsaa fascineret af ISBN numrene da jeg var barn. Jeg skrev og tegnede boeger saa det var en lyst – og de havde alle ISBN numre bag paa. De fleste var en variation af Pixibogen: Rasmus Klump besoeger Bedstefar!

  6. Sikke en smuk 1001-nats-fortælling!
    KÆMPEKNUS og TILLYKKE!!!!!!!!!!!!

    Fed ide, den med bærehatten. En klaphat med stivere i og så et par briller ovenover…

  7. Hahahaha, Kjeldberg – bærehat/blærehat.
    Voldsomt stort tillykke med udgivelsen!
    Det værk ville jeg søreme gerne anmelde.

  8. London-Tina: Dejligt at møde en anden ISBN-magiker 🙂 . Og herligt at tænke på alle “Klump besøger bedstefar”-versionerne med håndtegnet ISBN. (Jeg elskede Klump som barn. Gør egentlig stadig. Denne fuldstændig urokkelige sindsro.)

    Kirsten: Tak skal du have.
    Jeg har også gået og fniset ved tanken om den hat ovenpå mit store hår. Jeg kunne sikkert komme til at se yderst ærværdig ud. Lidt pave-agtig?

    Tina Charlotte: Velkommen på Ødegården. Jojo, en næsten klerikal paradehat. Hvis jeg gik med den i Kvickly og sådan, mon den så ville øge mit salg? (Eller give mig en fribillet til den blå vogn.)
    Anmeldelse? Det ville da være vældig dejligt. Forlaget skal til at sende anmeldereksemplarer ud lige om lidt. Er du tilknyttet en avis for tiden? Så kunne jeg jo bede om, at dit navn blev indføjet i forsendelsen.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: