Blogspasser Kjeldberg

Skriveplads på ½Nogle gange forsøger jeg mig som rigtig blogger. Men jeg må erkende, at jeg ikke duer til det. Jeg har ikke overblikket og vedholdenheden. Jeg glemmer at følge med på de blogs, hvor jeg ellers havde fundet noget interessant – eller måske endda var gået ind i en ‘samtale’. Eller jeg glemmer min egen blog, glemmer at tjekke den for kommentarer, glemmer at svare i dagevis – eller når det bare ikke.

Jeg kæfter lidt op på min egen blog – eller meget op – nu og da, plaprer lidt løs på andres til tider; men jeg bliver aldrig sådan en, der virkelig kan det der med at blogge ordentligt.
Nu fx. er jeg helt væk i en kær vens roman, som snart skal til hans forlag for anden gang, og jeg sidder der og klipper hæle og skærer tæer (eller foreslår brug af saksen og kniven), og jeg er helt opslugt af de ændringer, han har begået i manuskriptet – betaget af mange af dem, for hans styrker strutter frem ved det, hans evne til at give det ordløse ord og det ildesete uimodståelige portrætter. Andre af ændringerne er jeg mindre glad for, askese der hvor der burde være voluptas – nej, nej, nej.

Det korte af det lange: Jeg færdes som en senil i bloguniverset, glemmer hvor jeg var ved noget, glemmer hvor jeg skulle hen, bliver drivende gennemdistræt.
Jeg kan ikke kombinere min opslugthed med den fornødne blogske udadvendthed.

Jeg er simpelthen blogspasser – som mine børn så kønt ville formulere det.

I hvert fald når jeg redigerer og saver i en så dejlig roman som hans.

Reklamer

7 kommentarer

  1. Har du proevet http://www.bloglines.com...
    Saadan holder jeg min senilitet i skak (“,)

  2. Bare du ikke forsvinder helt! Det er altid skønt, når du dukker op rundt omkring i dette univers.

  3. Det kan jeg sagtens relatere til. Ofte lægger jeg en kommentar et sted, måske med spørgsmål, og så glemmer jeg alt om den, eller kan ikke huske, hvilken blog det var jeg kommenterede! Pinligt! Det må være min fremskredne alder, eller måske bare en smule distræthed. Er der ikke noget om, at kloge mennesker er frygteligt distræte? Jamen, så MÅ det jo være derfor! 🙂

  4. Du er en skøn blogspasser 🙂 Kender godt det med at vende den ryggen og miste tråden for en tid… Jeg synes nu, du har nytænkt blogs ved at gøre dine hovedpersoner til bloggere. En anden urbanblogger gjorde noget lignende, men jeg har glemt hvem, da jeg selv er blogspasser 🙂 (blog-spacer)

  5. London-Tina: Åh jo, bloglines… Jeg er skam på den også, – og ved du hvad der så sker? Jeg glemmer at tjekke bloglines!! Undrer mig over den der duinngg-lyd ind i mellem, når den melder om nye indlæg, tjekker mine to lydgivende mailbokse, klør mig i håret, undrer mig stadig – og roder distræt rundt med noget andet… Jeg er håbløs 🙂

    Kirsten: Tak. Det var smukt sagt 🙂

    Digta: Den med de kloge mennesker, den kan jeg godt lide! Den vil jeg gerne holde mig til 🙂

    Spacefrue: Tak skal du have. Jo, jeg har faktisk lånt ideen med de bloggende hovedpersoner fra den kære Reinhard på Urban. Hans personer har ikke egne blogs, men blander sig ‘bare’ på hans blog. Det har jeg ikke lige overblik til, så jeg har givet mine personer hver sin i stedet. (Synes måske også, at det passer bedre til min romans karakter.)

  6. Åååååh du fellow-blogspasser!! Jeg er selv ude af stand til at multitaske mentalt – og det betyder, at jeg ganske enkelt altid er en eller anden form for bagud et eller andet vigtigt sted i mit liv … og ser fx til MIN STORE RÆDSEL, at din bog er kommet ud .. UDEN at jeg har råbt TILLYKKE højere end stjernerne!! Gjesp at jeg kunne overse det!!! Må altså virkelig VIRKELIG straks gøre noget seriøst, som bloglines eller andet teknisk nymodens noget. Så det aldrig sker igen.

  7. Kære Morgan

    Hvor dejligt at se dig igen!

    Og nej-nej, jeg er ikke udkommet endnu. Det sker først om en lille måned (5. maj)

    Lige nu sidder jeg og gruer for udgivelsen, meget intenst gruer jeg…

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: