Hallucinerer jeg?

Skriveplads på ½

For nylig forsøgte jeg at fortælle én om fryden ved at skrive og udveksle skriveri og skrivetanker med andre skrivende. Jeg blev afbrudt midtvejs inde i sætning to trekvart med ordene: “Ja, jeg foretrækker nu det virkelige liv.” Så tav jeg selvfølgelig og hørte om georginer og den nye indkørsel med s-sten.

Jeg må indrømme, at nu hvor jeg sidder med en kær vens romanmanuskript og læser kritik på det, så føles jeg ganske virkelig. Glæden og svimmelheden ved nye landskabers åbenbaring gør også.

Jeg kniber mig i armen – og jo, jeg er her. Jeg ser mig i spejlet, og jo jeg smiler, når jeg læser lige den sætning.

Men måske hallucinerer jeg.

Advertisements

6 kommentarer

  1. En kommentar til dette indlæg kræver en selvstændig post, synes jeg. Jeg har derfor produceret en sådan og lagt den på min blog: http://ordholder.blogspot.com/

  2. Det, der foregår i romaner, er på sin vis meget mere virkeligt end det, din bekendte betegner som sådan. I romaner (mm.) er handlingen måske ikke autentisk, men tankerne er ofte tænkt mindst lige så dybt i tilblivelsen af en roman som i sætningen af blomsterløg. 🙂

  3. Kære Tina Charlotte og Ernest

    Tusind tak for jeres svar. Det er dejligt med fæller, som forstår.

    Jeg har med stor glæde læst dit indlæg på din blog, TC. Skal se, om jeg når en kommentar, inden den står på påskefri med familien.

    Kærlig hilsen & tusind tak
    Ane-Marie

  4. God påskeferie, Ane-Marie! 🙂

  5. Jeps! Rigtig god påske til dig Kjeldberg!
    😉
    Kh
    Lonni

  6. Tak skal I have

    🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: