Hvilken farve har de?

Og nu til noget helt andet: Hvilken farve har stjernerne? Nej, jeg er ikke symbolsk eller filosofisk. Jeg spørger bare: Hvilken farve ser stjernerne ud til at have for mine eventuelle læseres blikke?

Jeg har altid troet, at alle mennesker så dem som jeg gør: Klart og tydeligt lyseblå, bortset fra Mars, som er rød, og Venus (er det Venus?), som er mere gul.

Men så står min familie der, og nogle siger, at de er gule, andre siger hvide. Ikke én kan se, at de er blå!

Hvordan ser dine stjerner ud i kuløren, kære eventuelle læser?

Reklamer

7 kommentarer

  1. Uden at ville virke pedantisk: Mars og Venus er altså ikke stjerner, men planeter.

  2. Jowjow Bo, det ved iern nok, men du ved, når man er romantisk verdensrums-pegende med kæresten, sammen under nattehimlen, så siger man jo oftest ikke, at man kigger stjerner og planeter, så har man det med bare at sige, at man kigger stjerner.
    Derfor den ukorrekte quickiebetegnelse for de der små himmellegemer, som ikke er Solen og Månen.

    Men ka’ du se noget blåt i nogen af de små dimser?

  3. Jeg er såmænd nok ene om at se blåt.
    Det får mig til at se rødt.

  4. Mine stjerner stråler hvidgyldent!

  5. Mine stjerner er guld

  6. Bortset fra at Mars og Venus er planeter, ja, så tror eg ikke, du behøver hænge dig så vanvittigt meget i farverne. De har nemlig forskellige farver på forskellige tidspunkter, set fra Jorden altså. Alt afhænger af, om man kigger gennem kikkert eller ikke, atmosfæren på det givne tidspunkt, lys på himlen i øvrigt og en masse andre ting også. Dertil kommer selvfølgelig, at vi ikke opfatter farver ens og ikke nødvendigvis kalder farverne de samme navne. Fx har du nok til tider debatteret med nogen, hvorvidt en farve var blå eller grøn, eller blå eller lilla? Så stjerner har de farver, du nu synes, de har. Og så ser vi helt bort fra, at nogle stjerne kaldes “røde kæmper” og deslige. Desuden tror jeg, de er lige kønne at kigge på, ligegyldigt hvilken farve de har, mon ikke?

  7. Tak for farvesyn! Hmm – og ingen andre ser blåt…
    Jeg er enestående 🙂

    Du har ret Digta, det er nok ikke så vigtigt, om stjernerne og planeterne nu lyser blåt eller gult eller noget tredje. Men lidt sjovt, at jeg har været helt sikker på, at var lysende blå – i alles øjne. Jeg må ud at se efter på næste stjerneklare nat – for måske har jeg bare været låst af et ord, som jeg som ganske lille har vedtaget med mig selv: Stjerne = blå. Måske ser jeg dem slet ikke som spor blå, hvis jeg kikker rigtigt efter. Måske har mit sprog sat en begrebslås på mig – og for en forfatter er det jo så alligevel vældig interessant…
    Måske…

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: