Hvorfor skriver du om noget så ligegyldigt som det tyske mindretal?

Graense

Sådan – som i overskriften – har en forfriskende direkte person i dag spurgt mig i relation til Fred og Ro.

Og hvorfor gør jeg det? Kan hjemmetyskerne dernede i Sønderjylland ikke være inderligt lige meget?

Tjah.
For det første har jeg svært ved at opfatte en gruppe på vel 20.000 mennesker som ligegyldig. Det er immervæk en vis hoben folk. En flok af meget forskellige mennesker, som har det til fælles, at de holder fast ved noget så ufancy som at være tyskere i Danmark – og som har fået og stadig får en vis mængde mere eller mindre hårde knubs for at tilhøre velsagtens Danmarks mest upåagtet forhadte nationale minoritet.
En forhadthed, som mindretallets daværende befolkning som sådan i parentes bemærket gjorde en del for at ‘skaffe’ sig selv (og efterkommerne) under anden verdenskrig.

Og mit ‘for det andet’ siger et uddrag af mit forlags udmærkede pressemeddelelse egentlig så glimrende:

Romanen spørger via én families historie, om nationale minoriteter levnes et valg. Den spørger i sin yderste konsekvens, om organiserede minoriteter kan være sjælsskrøbeligheds-fabrikker med uberegnelige virkninger og langstrakte efterdønninger.

Derfor.
I hvert fald blandt andet.

Reklamer

Kjeldberg er sat til salg

Mggllpp! Nu er det tilsyneladende alvor. Han vil sælge mig. Ham Sebastian. Det var ikke bare noget, vi legede, det er rigtigt. Virkeligt.

Jeg kan bestilles på internettet. Bare sådan.

Jeg koster 199 kroner, er til fals for enhver. Ingen vej tilbage.

Se her på Bogguide.

(Vil nogen venligst knibe mig i armen? Hårdt.)

***

fred_stor1.jpg

Bogskaberi

3d_book2.gifHald Hovedgaard står der – i pejsestuen – et fint gammelt vitrineskab, som har en lille påklæbet mærkat, der diskret fortæller, at hele skabets øverste del indeholder Haldskrevne bøger.

Det at aflevere det af ens (Hald-)møje fødte værk er den ene forpligtelse i forbindelse med et Hald-ophold, den anden er at skrive en rapport om opholdet og udbyttet af det.
Andre forpligtelser er der ikke, ingen yderligere betaling ej heller.
Jeg glæder mig helt særligt til at drage op til den gamle herregård for at gøre min afleveringspligt – og endelig blive skabsforfatter.