“Her er ingen normale mennesker” – tysk anmeldelse af Kjeldberg nu på dansk

baggrundtop.gif

Erotik, vanvid – og mindretallets tavshed

Forfatterinden Ane-Marie Kjeldberg har skrevet en roman om det tyske mindretal. ”Fred og Ro” hedder værket. Ro og fred. Men ét er ganske sikkert: Romanen vil give ringe i vandet og skabe røre – i det mindste i ”hovedpersonernes” rækker.

Forfatterinden sætter en hjemmetysk familie fra Sønderborg-egnen og denne families umiddelbare omgivelser i sin romans centrum. Familien har et problem: Den har ikke fået gjort op med sin fortid, hvilket så igen udløser en kædereaktion, som fører til yderligere – fatale – problemer.

Handlingen: Miriam stammer fra en pæn, flertalsdansk præstefamilie og er alligevel ikke vokset op i en problemfri verden. Hun forelsker sig i den rare, men konfliktsky Hannes fra en hjemmetysk familie. De gifter sig, får en lille datter og flytter ind hos Miriams svigerforældre. Deres hus ”Unter den Linden” har plads nok til den lille familie. Skulle man mene. Hannes’ familie modtager først den nye datter med åbne arme. Det ændrer sig, da svigermor Asta bliver klar over, at den unge frue i huset ikke er til sinds at tilpasse sig svigerforældrenes forventninger. Det gør Miriams liv kompliceret: Hun opdager, at hendes svigermor beskæftiger sig med højst mærkværdige ting: Uafbrudt vasker hun det fine porcelæn af, selv om det aldrig bliver brugt, eller hun skyller honningglas. MED honning. Eller bikager med bier. Asta er hobby-biavler. Efter et selvmordsforsøg forsvinder denne interesse. Ernst, passioneret kirkegårdsgænger og omsorgsfuld ægtemand, giver derefter Asta en sanktbernhardshvalp, som Asta i overført betydning vil i struben på: Således spærrer hun i en tilstand af tiltagende fjern- eller forrykthed dyret inde i en kasse, hvor det kun tilfældigt bliver opdaget. (Ja, også en hund lever livet farligt i mindretallet.) Til sidst møder Asta og sanktbernharden deres endeligt, stukket ihjel, foran et bistade.

Hannes’ søster Lise har også et kors at bære: Den læreruddannede kvinde finder ikke rigtig fornøjelse ved sit arbejde og søger sig derfor et andet erhverv: Telefonsex. I denne funktion ”betjener” hun anonymt blandt andre sin egen far og sin gamle skolekammerat Bolle. Bolle er læseretarderet og også rigtig rar, om end med et socialt handicap, hvori på den anden side hans navn, Bolle Eduard Auschwitz, måske ikke er helt uden skyld. Og så er der også Adolf Mark, en kollega af Bolles far, en af de uforbederligt reaktionære, holocaustbenægter og hitlerbeundrer. I det tyske mindretals rækker finder Adolf om ikke et hengivent, så dog et tavst publikum til sine udgydelser. Miriam er – i modsætning til det tavse mindretal – opbragt og udgransker dybdepsykologisk på bedste Daphne-du-Maurier-manér en mørk familiehemmelighed, som jeg ikke vil afsløre for Dem: Så megen spænding skal der dog være…

Forfatterinden kommer ikke fra mindretallet, men påberåber sig imidlertid pålidelige ”informanter” fra ”miljøet” (forfatterindens eget ordvalg). Ved fortsat læsning erfarer den forbavsede læser, at Astas mærkelige optræden og Hannes’ passivitet, de andres tavshed – for slet ikke at nævne Ernst – hænger sammen med, at mindretallet ikke har fået gjort ordentligt op med sin fortid – og til sidst bryder mentalt sammen under sin historiske skylds åg: Sådan noget gør nemlig modtagelig for sygdom i sindet – med selvmord, telefonsex og alt hvad dertil hører. Apropos: sex. Kjeldbergs roman er en sand samling af sex-scener af – og her åbenbarer forfatterinden en vellykket pen – kildrende erotisk tilsnit. Det er der nok ikke så mange, der gør hende efter.

Romanen, hvis handling foregår i 80’erne, har ved sin udgivelse ført til en livlig diskussion på internettet. Forståeligt, at ”hovedpersonerne”, hjemmetyskere, føler sig trådt over tæerne: Kjeldberg sætter EN mindretalsfamilie, Dalebergen-familien, og dens allernærmeste miljø i begivenhedernes centrum. Og her er ingen normale mennesker. Man taler tysk, virker nærmest ubehjælpsomme på dansk, bliver syge som følge af fortrængninger af mørk nazifortid. Ydermere hører Dalebergen-familien til de ti procent af mindretallet, hvis dagligsprog ikke er sønderjysk. – Var det ikke for mindretals-konfliktudløsende ingredienser som disse, som forfatterinden krydrer sin roman og dens dagligdags handling med, havde romanen for eksempel også kunnet foregå i en majoritetsdansk familie…

Men læseren bliver ikke for én linje ladt i tvivl om, at der er tale om det tyske mindretal. Dalebergen-familien bliver hermed til en allegori for det tyske mindretal, til en homogen gruppe, der lever efter sine egne uskrevne love, afskærmet fra og mistroisk betragtet af den majoritetsdanske virkelighed. Ane-Marie Kjeldberg betoner i sin internet-dagbog (= blog), at det på ingen måde har været hendes hensigt at fremstille sin roman som ”sandheden om mindretallet”. Ikke desto mindre og ikke til at undres over: Sådan virker den på hjemmetyskere – og sådan virker den på mig som udenforstående: Dette er ikke det billede, som jeg i gennem 11 år i Danmark har dannet mig af mindretallet. Uforbederligt reaktionære findes i mindretallet og i flertallet, i Polen og i Putins Rusland. Overalt.

Med Adolf Mark og med Asta, som under den tyske besættelse spytter en tilfangetaget i ansigtet, griber Ane-Marie Kjeldberg til den berømte ene kam og skærer litterært alle hjemmetyskere over den – netop fordi hendes persongalleri begrænser sig til en lille mindretalskreds. En og anden læser kan måske finde længe plejede – og forældede fordomme bekræftet heri. Med sin roman har Ane-Marie Kjeldberg pustet nyt liv i en hensygnende konflikt mellem fler- og mindretal – ved hjælp af Bolle Eduard Auschwitz og Adolf Mark og alle de passivt tiende.
Hvorfor? – Jeg aner det ikke. Måske er årsagen et eller andet uforløst traume…

*

Ane-Marie Kjeldberg: Fred og Ro, forlaget Facet, 383 sider, 199 kroner.
Se også forfatter-bloggen kjeldberg.wordpress.com

Forfatterinden:
Ane-Marie Kjeldberg, årgang 1960, kan henvise til en uddannelse inden for voksenpædagogik samt studier i klassisk filologi og arkæologi. Til hendes omfattende erhvervsmæssige spektrum hører bl.a. en beskæftigelse som kreativ medarbejder for et forlag, der har specialiseret sig i erotiske lydbøger.
Kjeldberg er gift og mor til tre børn. Hun er født i Silkeborg, har boet i Oslo og på Sjælland og har nu bosat sig i Østjylland. I 2004 debuterede Kjeldberg med romanen ”Keramik”.

(lev.)

——

Anmeldelse fra Der Nordschleswiger 31. maj 07. Gengives her i dansk oversættelse og i sin fulde udstrækning med tilladelse fra Der Nordschleswiger og signaturen (lev.).
Originalversionen kan ses her.
Copyright til teksten tilhører avisen Der Nordschleswiger og signaturen (lev.)

Oversat fra tysk af Ane-Marie Kjeldberg

Reklamer

Hvor kan man købe Kjeldbergs roman?

image003.jpg

Jeg har – mens jeg på grund af mit arbejde (arbejde har fanden skabt, eller hvordan?! 🙂 ) ikke kan få tid til at oversætte den stærkt kritiske tyske anmeldelse af min roman – fået en del forespørgsler om, hvor min bog om en tysk mindretalsfamilie kan købes.

Svaret er:

Fred og Ro kan hjembestilles til alle danske boghandler. Ydermere ved jeg, at en række sønderjyske boghandler ligger inde med bogen, bl.a. en boghandel i Tønder og en i Rødekro. Også en sønderborgsk boglade har, så vidt jeg husker, romanen på hylderne.
Boghandlen i Ry har ligeledes bogen – samt boghandlen i indkøbscentret SMS i Torshavn på Færøerne!

Desuden kan bogen bestilles direkte på alle netboghandler, fx på eLounge.

Der Nordschleswiger giver Kjeldberg hug

Læs anmeldelsen af min Fred og Ro her.

Oversættelse til dansk følger her på bloggen i dagens løb (hvis tilladelse hertil kan indhentes på avisen).

“Det er en god og klog bog, som jeg er glad for at jeg har læst”

Og i går fik jeg lov at smugkigge i Fyldepenne-anmelderkorpsets (Fyldepennen.dk) leder og nestor Kåemer Asmussens kommende anmeldelse af Fred og Ro.

Han skrev blandt andet:

“Det er en god og klog bog, som jeg er glad for at jeg har læst. […]
Jeg er mange gange undervejs faldet i staver og har gjort mig mine egne tanker om parforhold, familier, sammenblanding af kulturer, kulturchauvinisme og mere fredelig udveksling af levemåde og samfundsforhold […]

Det handler om Miriam og Hannes, men efterhånden er det nær på, at hovedrollen bliver overtaget af svigermoren, Asta, som er varmhjertet og hjælpsom, men som også ved bedst hvad der er godt for en, og som nærmest går i opløsning, når det bliver stadig mere klart, at hun ikke kan blive ved med at kontrollere sine omgivelser, og gennem hende presser fortidens konflikter og traumer sig frem.

[…] [Miriam] er den der kommer ude fra og ser alle konflikterne, konflikter der kommer af at tilhøre det tyske mindretal og som rækker tilbage til hitlertiden og nazismen. Hun er den der spørger efter årsagerne og som mener at problemerne bør løses. De andre, familien og de som tilhører kredsen, ser ikke traumerne, selv ikke når de tårner sig op og gør livet uudholdeligt. De har aldrig set andet, og betragter problemerne som livets almindelige vilkår.”

“Mange detaljer og blik for fryden i god elskov”

moerk-ligg-kvinde.jpgCopyright IMK
“En historie om, hvordan sex kan holde to mennesker sammen igennem meget. […] virkelig en nydelse at læse. Frisk og direkte går Ane-Marie Kjeldberg til sagen med mange detaljer og blik for fryden i god elskov. Hendes sprog er smukt, og hun har en rytme, der understreger emnet inciterende og dejligt.Selv mere særprægede seksuelle akter skildres klart og detaljeret og med en forfriskende mangel på sensationslyst eller lummerhed, således at vi med nysgerrighed læser for eksempel om, hvordan en kvinde ved et tilfælde får en bogstaveligt talt dyrisk orgasme. Også mænds telefonsex beskrives nærmest objektivt – og med humor, når vi følger den strikkende telefonsexpige. Poesi og smerte kommer ind, da den ensomme unge mand har telefonsex med sin elskede uden at vide, det er hende.”

Uddrag af Lars Nielsens anmeldelse af min roman Fred og Ro på Bogrummet.dk.
Hele anmeldelsen – inkl. fem af fem stjerner 🙂 – kan læses her.

Ikke et ord mere om Sebastian Schultz

Jo, faktisk. For han, min forlægger, er stadig et supereksemplar af slagsen.

Han mærkede, at jeg ikke var helt glad, faktisk temmelig uglad (som nu skildret i en tidligere post), og ringede straks til mig for at sikre sig, at jeg var klar over, at jeg og min roman stadig har hans og forlagets fulde opbakning.
Det kalder jeg forfatterpleje.

At han nu, hvor han ved lidt om, hvad jeg går og trækkes med i min bogs kulisser, råder mig til ikke at kæmpe for hårdt for bogen, men komme lidt til kræfter først, finder jeg også virkelig smukt.

Facet er et meget særligt forlag.

Sexet ridderslag

Jeg er blevet indekseret på bibliotek.dk. Sådan er jeg stillet op:

Kjeldberg, Ane-Marie
Fred og ro
Emne: hjemmetyskere ; familien ; sex ; Danmark ; Sønderjylland ; 1980-1989
I 1980erne gifter Miriam sig med hjemmetyskeren Hannes og flytter til Sønderjylland. På overfladen er alt godt, men Hannes’ forældre gemmer på gamle hemmeligheder, der påvirker hele familien

Tænk, at Fred og Ro kommer under emnet sex. Det føles næsten som et ridderslag.