Der Nordschleswiger giver Kjeldberg hug

Læs anmeldelsen af min Fred og Ro her.

Oversættelse til dansk følger her på bloggen i dagens løb (hvis tilladelse hertil kan indhentes på avisen).

Reklamer

5 kommentarer

  1. Hmmm…var det ikke den reaktion, man kunne forvente?

    Jeg tror mindretalsemnet fylder meget for mindretalstyske læsere, men det springer ikke i øjnene for os andre, som har fået noget helt andet ud af romanen (jvf. min omtale på http://stensamler.wordpress.com).

  2. Den anmeldelse virker som om den er skrevet af bladets politiske redaktør og ikke af en medarbejder på kulturområdet, endsige en litteraturanmelder.

    Men det ER bedre at blive anmeldt end ikke at blive det – for læsere har det med at ville danne sig sin egen mening…hvis de vel at mærke ellers har hørt om bogen.

    Og bogen skal nok klare sig selv hvis man ellers har opdraget den godt 🙂

  3. Jeg er faktisk vældig glad for den anmeldelse. Måske en kende forbavset over, at distanceringen køres så vidt, men absolut glad, da den jo under- og udbygger min bogs tema meget interessant og illustrativt.
    Nu til oversættelsen, når jeg får en pause i det ‘rigtige’ arbejde. Har fået tilladelsen til at bringe en oversat version – med en venlig påmindelse om, at en oversættelse i nuancer altid er meget vanskelig – “selvfølgelig begge veje”, som der står.
    Tak for rar opbakning og tanker om sagen, Kirsten og Beo.

  4. jeg synes også du skal være glad for anmeldelsen – og som Beo siger: hvad kunne man forvente andet. det er klart at din bog vil støde nogen – men det gør jo ikke noget. Den litterære kritik er positiv – det er anmelderens “briller” i forhold til fortællingen, der er farvede – han roser jo din skrivestil.

    omtalen skal sgu nok sælge et par ekstra bøger nede sydpå – man skal vel høre, hvad man anklages for 🙂

  5. Jeg ser faktisk ikke min roman som en anklage, men som et interesseret, vedholdende blik på baggrunden for de ytringer og handlinger, jeg blandt forskellige nære har mødt, som formidlede smerte omkring mindretalstyskheden. For en del af min romans personer føler jeg stor kærlighed og dyb berørthed af deres smerte. Ligesom jeg har følt/føler for de tre nære og elskede personer fra mindretalsmiljøet, som med deres beretninger og væsen var stærk katalyse for min beslutning om at skrive bogen.

    Men jeg forstår godt meningen med dine ord, BS. 🙂 Håber da også, at anmeldelsen vil give interesserede læsere.

    Jeg ved ikke, hvor megen ros der er af min skrivestil. Jeg har ikke helt læst det der ‘dybdepsykologisk som Daphne du Maurier’ som ros…
    Men journalisten anerkender min evne for at skrive erotik, det gør hun da. Det er da dejligt.
    Resten af anmeldelsen finder jeg imidlertid stadig uhyre interessant i sit udsagn (både det direkte og det dekonstruktivistisk læste) om forholdene i mindretallet.

    Tusind tak for positive, opmuntrende og interesserede tanker, BS.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: