Anmeldt: “Frarådes for elitære besserwissere”

image003.jpg

Åbn munden og lad lækkerierne smelte på tungen.

Så faldt der nemlig ro nok over mig til at jeg kunne se nærmere på Senturas anmeldelse af min roman Fred og Ro.
Og her serveres et par smækre lækkebidder fra Bent Otto Hansens anmeldelse af Ane-Marie Kjeldberg:

“Når en spørgelysten frodig rødhåret dansk pige gifter sig ind i en familie tilhørende det tyske mindretal i Sønderjylland, kunne det blive endnu et eksempel på det vellykkede dansk-tyske samarbejde i grænseområdet. Men når familien gemmer på svære traumer fra 2. Verdenskrig, kan det få den falske idyl til at eksplodere…”

“Tilmed har de to hovedpersoner det mest nedsmeltende sexliv, jeg mindes at have oplevet på print i en dansk roman. Sex er det sprog, de taler bedst sammen[…]”

“[Forfatteren] holder godt fast i sine hovedpersoner og ryster rundt med dem med sikker hånd. Der er masser af ramsaltet, usødet humor, og mange finurlige sidehistorier og bipersoner”.

“Hun kan anslå den mest dødbringende uskyldige tone for derefter at lade som ingenting side efter side… og tvinger dermed læseren og bogens hovedpersoner til at danse kinddans til blid musik spillet på vaskebræt.”

“Fred og ro er en supersaftig familie- og historieroman for modne mennesker i alle aldre.”

“Den må decideret frarådes for elitære besserwissere. I Ane-Marie Kjeldbergs prosa er verden ikke delt op i skrøbelige og symboltunge tekstfragmenter. I stedet klaskes lillemor op på køkkenbordet og får sin bekomst i en insisterende tone, hvis hun skulle være i tvivl om noget.”

Så kan en forfatter da vist kun være temmelig lykkelig.

Læs hele anmeldelsen her.

Reklamer

9 kommentarer

  1. Kan godt genkende flere af anmelderens oplevelser, og det er da altid rart ikke at være stemplet som elitær Besserwisser, sagde han beskedent. 🙂

  2. Flot anmeldelse! Er imponeret.

  3. Ja, ikke sandt, Reinhard? 🙂

    Tak, L. Det er så interessant med disse besøg på bloggen af mennesker, man ikke har hørt fra før, eller ikke hører fra ret tit. Ét som dit giver glæde!

  4. Jeg er på vej ud i solen i fred og ro med min Fred og Ro. Livet er skønt.

  5. Dén må jeg se at få fingre i. Bogen altså 🙂 Stort tillykke!!!

  6. Space: 🙂

    Hej Silhuet. Tak for lykønskningen – og skønt at høre, at du vil læse Fred og Ro! 🙂

  7. Hej Ane Marie.
    Faldt lige over den fantastisk flotte anmeldelse. Tillykke med den. Den skulle man måske fortære (altså bogen ;)) når jeg er færdig med Spaceys eskapader 🙂
    Hvor køber en interessret lesserwisser bogen 😉

  8. .. og kan man driste sig til et signeret eksemplar (til min kat naturligvis)..

  9. Hej Penpal

    Tak skal du have.

    Bogen kan bestilles hjem i alle boghandler – og ligeledes via netboghandler. (Se f.eks. linket i “Bestil Fred og Ro” her ude til højre, for oven.) Meeen det giver jo ingen signering…
    Måske kan vi finde ud af et eller andet direkte fra min hjemmeadresse, – så din kat kan blive glad 😉 .
    Sender dig lige en mail i aften.

    Mange hilsner og tak for interessen
    Ane-Marie

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: