Min interesse for, om jeg ikke er død

image003.jpg

En blogkommentator, Liselotte, skrev forleden, at min glæde over min roman Fred og Ros anmeldelse på Sentura – samt læseres venlige kommentater hertil – vidnede om “en dyb afhængighed [af anmeldere og andres meninger], som ikke klæder bloggens elitære skribenter”.

Kommentaren forekommer mig så interessant og samtidig repræsentativ for holdningen (at en udgiven bog skal og kan ‘klare sig selv’) hos en mindre (eller større) gruppe af befolkningen, at den og et svar på den fortjener sin egen post.

Hermed mit svar:

Et skønlitterært værks salg afhænger blandt andet af, om det får anmeldelser, og om de er gode. Sådan fungerer bogmarkedet. Forfatterens chance for at blive udgivet med andre senere værker afhænger ligeledes af anmeldelser og salg. Derfor er en forfatter naturligvis optaget af fænomenet anmeldelser og glad for gode af slagsen.

Desuden – og herunder i relation til “andres meninger”:
Som ansat i forretningslivet eller i andre gængse jobs vurderes ens arbejde løbende af overordnede og kolleger. Som forfatter står man langt mere alene – mens man skriver, og når ens værk er udgivet. Er man heldig har man nogle få forfatterkolleger eller andre, der fungerer som forkritik, og man har en redaktør på forlaget. Men det drejer sig således om måske en håndfuld mennesker – ofte med professionel tilgang til bøger. Men man er som alle andre, der udfører et stykke arbejde, interesseret i at vide, hvordan ens arbejde fungerer. Derfor er man glad for at modtage andres – også civile læseres (dem er bogen jo skrevet til) – vurderinger af ens værk.

Ydermere udfører man som forfatter et stykke kunst, og i kunsten skal livet kendes, ved vi jo, – vi skriver ikke for os selv og fem eller ti indspiste andre, vi skal ramme bredere, gøre os forståelige og have relevans for en større kreds. Og som nogle af litteraturteoretikerne siger: Et litterært værk skrives først færdigt, når det læses. Læserens meddigtning er – om ikke den halve proces – så dog en stor del af den.
En lukket bog i et tomt rum er ingenting, den er en meningsløs sammenhobning af cellulose, smurt til med små sorte farveklatter.

Og en forfatter uden læsere, mor til sådan en klump cellulose, er død.

Naturligvis er vi interesserede i tegn på, at vi lever – uklædeligt i Liselotters øjne eller ej.

Reklamer

19 kommentarer

  1. Virkelig godt svaret!!! Smukt og præcist.

  2. Jeg kender flere forfattere – og to af dem på arbejdslegater. De bliver også meget påvirkede af anmeldelser og kan blive deprimerede/euforiske i flere uger. En af dem var endda ved at holde op med at skrive efter en svær nedsabling i Weekendavisen. Forskellen er, at de ikke blogger om det, men fortæller det til deres nærmeste.

    En anmeldelse er bare en persons vurdering. Jeg kan blive ligeså påvirket af en læser, der skriver til mig, at vedkommende har læst bogen og kommer med sine meninger. Men faktum er, at forlaget samler avis/blad-anmeldelserne og som debuterende forfatter kan det have konsekvenser på deres syn på næste manuskript. Tør de satse på det her?

    Vil så bare også lige tilføje, at det der foregår af skulderklap på en blog, når en opnår succes er som at sige tillykke og glædes på en venindes/vens vegne. Jeg synes, det er kæmpe stort, at Kjeldberg har skrevet en bog og er udkommet. Og når jeg ovenikøbet synes, det er skøn læsning, så er det da bare normal høflighed og omsorgsfuldhed at skrive det.

    For der er en lang og hård vej til udgivelse. Og man skriver ikke bøger for at tjene penge (nærmest umuligt). Men fordi man ikke kan lade være. Og der er en utrolig lang vej og hårdt arbejde, til man sidder med det færdige produkt. Derfor føles det som ens hjertebarn – uanset om man har brugt sig selv eller ej, og man kan ikke altid lukke ørerne for folks vurderinger.

    Derfor helt legalt at blive glad over en god anmeldelse. Og ked af en kritisk. Det er menneskeligt. Jeg har hørt om forfattere, der ikke læser anmeldelser, fordi de ikke kan klare det. Har altid synes, det var lidt krukket. Men jeg forstår det godt i dag.

  3. Hej Kjeldberg.
    Jeg forstår så godt din reaktion. Du har lagt hele dit liv i den bog. På den måde udleverer man også sig selv som forfatter og så bliver man naturligvis sårbar. Var det ikke Herman Bang som sagde:”Den mindste kritik smerter mig mere end den største ros glæder mig”? Hvis det ikke var Herman Bang, SÅ var det en anden!

    Jeg synes du skal være stolt af dit bog. Jeg har fulgt med i din blog gennem nogle uger og jeg synes du har gjort det godt. Uden denne blog, havde jeg måske aldrig hørt om din bog. Og det ville være kedeligt, for jeg tror vil kunne lide den. Den er kommet på læse-listen! Denne liste er dog meget lang, så det kan godt vare MEGET længe inden jeg når til “Fred og ro”. På den anden side har jeg en fornemmelse som siger mig, at den måske kan hjælpe mig i mit eget romanprojekt, så…..

    Mvh Jens Drejer.
    http://www.jensdrejer.dk

  4. Jeg takker for nu. Med udsigt til muligheden for en så stor selvhøjtidelig tragedie ønsker jeg ikke længere at deltage i / bidrage til dette forum.

  5. Tjah, Ane-Marie – lad os foreslå Liselotte at stifte en ny “Døde poeters klub”. Dér taler forfatterne ikke længere med. Så har Liselotte og ligesindede da fred og ro. 🙂

  6. Liselotte:
    Jeg takker for dine interessante bidrag – og beklager naturligvis, at du vist ikke forstod mit billedsprog. Selvfølgelig er der ikke tale om, at en forfatter fysisk og konkret dør ved ikke at blive læst. Der er tale om, at ens eksistens som forfatter – evident – udslukkes, hvis man ikke har læsere.
    Tak for dine – fra adskillige vinkler – uhyre tankevækkende kommenteringer.
    Beklageligt, at du ikke så dig i stand til at uddybe dine tidligere fremsatte vurderinger og meninger;. Både jeg og diverse kommentatorer ville finde det berigende at få konkretiseringer af dine kritikpunkter.
    Men det må vi så leve med at undvære.

  7. TC: Fred og ro er en god ting!
    Men virkelig kedeligt at Liselotte stod af, lige som hun skulle til at uddybe sin tidligere fremsatte kritik. Det ville have været så spændende at høre hendes nærmere forklaringer og argumentationer.
    Ak dog.

  8. TC og Kjeldberg: Kan vi udvide klubben til at hedde ‘Døde poeters og børnebogsforfatteres klub’. Så kan jeg nemlig også være med.
    Men så skal I altså også være ordentlige.

  9. Jamen dog. Er du død, Reinhard?!
    Desværre er vist hverken TC eller jeg helt døde endnu, så vi kan nok ikke være med i klubben…

  10. Interessant og oplysende indlæg om funktionen og betydningen af anmeldelser.
    Tak for et godt indlæg. Det er dejligt at du fortæller generøst og åbent om forfatterlivet.

  11. Kære Space

    Tak for dine kommentarer. Du kender hele møllen indefra, og jeg er glad for din opbakning og forståelse for mine pointer. Dejligt også at du inddrager fænomener som “omsorgsfuldhed” og “normal høflighed”.

    Et stort knus til dig
    Ane-Marie

  12. Kære Jens Drejer – og velkommen til –

    Tak for din kommentar. Ja, man bliver sårbar som forfatter, men dermed også vældig glad, når det går godt, heldigvis.
    Og ydermere er der så – som nævnt – den rent faglige interesse for anmeldelserne.

    At visse læsere ikke forstår min og andres interesse for anmeldelser samt anmeldelsernes rent faglige funktion for en forfatter og finder anledning til at affærdige disse aspekter og redegørelsen for dem som “selvhøjtidelig”, det må jeg tage med. Det går mig egentlig slet ikke på.
    Og den slags kommentarer kan faktisk være så inspirerende, ligesom man fx kan hente stor inspiration ved at sætte sig i et indkøbscenter og iagttage folks ageren. Menneskelivet er magfoldigt, og at gisne om folks baggrunde og bevæggrunde for diverse attituder og handlinger er berigende. Du kender det sikkert, når du selv er skrivende.

    Jeg har til nu fået én meget kritisk anmeldelse af Fred og Ro (fra avisen Der Nordschleswiger). Den var jeg virkelig også meget glad for, eftersom jeg følte, at den – i en dekonstruktivisk læsning – faktisk kunne underbygge min romans pointer.

    Tak for din tilskyndelse til stolthed :-). Jo, jeg er også på mange måder stolt, nogle dage i hvert fald, men man ved jo også altid, at noget kunne være gjort anderledes og bedre. Sådan er det jo. En ny-udgivet bog baserer sig jo altid på en forældet proces.
    Det er dejligt, at du vil sætte bogen på læselisten, det glæder mig virkelig.

    Dit eget romanprojekt? Hvad mon det handler om…?

    Og din kommentar åbnede så også mine øjne for endnu en skrive-/læse-blog. Tak for det 🙂

    Mange hilsner
    Ane-Marie

  13. Tak, Skuffe.

  14. Hej Kjeldberg.
    Jeg har netop læst Tina Charlottes anmeldelse af “Fred og ro”. Dermed rykkede den lige adskillige pladser op på læselisten:) Men hvornår pokker skal jeg få tid? Jeg er ved at skrive et indlæg til bloggen om Georges Perec og jeg skal skrive roman og jeg har i forvejen en kæmpestak bøger som jeg skal have læst. Livet er for kort. Alligevel over jeg at bestille “Fred og ro” på biblioteket.

    Mit eget romanprojekt??? Jeg har faktisk utrolig svært ved at fortælle om det jeg selv skriver. Ikke fordi jeg ikke har lyst. Tværtimod! Men du kender det sikkert selv. Jeg ved alt om alle personerne. Jeg ved alt om symbolerne og temaerne. Jeg ved hvad det er jeg vil fortælle med historien. Så når folk spørger mig: hvad skriver du om? Jamen, så ved jeg slet ikke hvor jeg skal begynde. Jeg kunne naturligvis fortælle i timevis, men så interesserede tror jeg ikke at folk er. Og det forstår jeg godt.

    Der ligger en enkelt novelle(Den første mand)på min hjemmeside og den er alle velkommen til at læse hvis de har lyst. http://www.jensdrejer.dk

    Mvh Jens Drejer.

  15. Hej Jens

    Få ikke stress af min roman!

    Men dejligt at høre, at den er rykket op på listen.

    Kender glimrende dette ikke at kunne beskrive, hvad man arbejder med skrivemæssigt. Der er for meget at sige, og samtidig kan man også blive lidt genert ved at beskrive, eftersom det altid vil komme til at lyde lidt afsnuppet – småbanalt? Man skriver jo netop en roman, fordi man ikke kunne finde ud af at sige det kortere…

    Jeg vil se at få kigget på novellen.

    Mange hilsner
    Ane-Marie

  16. Hej Jens
    Skynd dig at få stress. Og bestil Fred og ro på biblioteket. Den er magisk. Forførende. Fængslende. Og barsk.
    En stjerne. Er Kjeldberg og hendes ord.

  17. 🙂
    Morgan, du er en perle.

  18. Tak for et interessant link.

    Og jeg er enig. Også bloganmeldelser og lign. kan være af stor værdi for én som forfatter – og af høj kvalitet.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: