Min roman Caritas udkommer

Midt i min træthed ringede så en telefon – med min yndlingsforlægger i.

Nu får han snart en statue i min have, for han sagde noget, som en træt forfatter fik fornyet gejst af at høre:

Romanen “Caritas” udkommer i foråret 08 på forlaget Facet.

Forfatteren hedder Ane-Marie Kjeldberg.

Advertisements

18 kommentarer

  1. Og jeg kan ikke vente…. Tillykke!

  2. vil bare sige, at jeg virkelig elsker at læse din blog. Kender trætheden. Trætheden over respons, manglen på samme og trætheden og skylden over at skubbe en stor opgave (næste bog). Skal man virkelig til det igen? Ja sgu…

    zzzzzz

  3. Tusind gange tillykke!
    Hvor er det dejligt, at det går så godt, og at din næste bog også er på vej!
    Kh Pia

  4. Kæmpestort TILLYKKE! Den glæder jeg mig til.

  5. Og trætheden ved at kæmpe. Trætheden ved at være stærk. Skulle være stærk. Skulle fungere. Ville tænke. Forsøge at tænke og ville være stærk og ville tænke og ville være. På samme tid. Mens der skal vaskes tøj, ryddes op, laves mad, væres sammen. Leves. Udvikles.

    Derfor er din blog. Og Spaces. Og ACQs så forbandet inspirerende.

    OG SÅ DET STØRSTE STØRSTE TILLYKKE DER OVERHOVEDET KAN GÅ PÅ TO BEN MIDT I EN ARBEJDSDAG. YES YES YES. CARITAS HERE WE COME. FUTURE HERE KJELDBERG COMES.

  6. Tillykke Kjeldberg! Det er for vildt med din ild! 🙂 Er igang med at bestille din FRED og RO – argh – det er sguda helt svært at følge med! 😉

    Kh
    Lonni

  7. Tusind tak, I søde rare.
    Det varmer.

    – i al hast, mens jeg løber rundt og har fået en nybagt student i huset (11 i sidste fag – historie 🙂 ) –

    Ane-Marie

  8. Tillykke med 11eren! Sådan skal det være! 😀

  9. Du er simpelthen en stjerne!

  10. Teløk!

  11. Tak TC – det vil jeg give videre 🙂

    BS – nu rødmer jeg!

    Tak, Furbo 🙂

  12. Lidt mere: Tak, Space, for forståelsen omkring respons af diverse slags. Jeg er glad for at have en medblogger, der er i samme nyudgivne situation som mig.

    Og Lonni, tak for at du vil læse Fred og Ro. Spændt på, hvad du vil synes om den.

    Morgan: Netop (til det med trætheden). Og trætheden ved at skubbe sorg fra sig – og måtte indse, at den ikke kan skubbes længere, nu må den ses i øjnene, nu må man stå og se det komme, ikke løbe væk, men lade det ske, som vil ske.

  13. Ja — sorg og reaktinoer lader sig ikke skubbe. Nogle gange kan vi bilde os selv ind, at den kan skubbes. Vente. Forsvinde. Evaporere. Men den er der. Bliver der. Ligger og ulmer derinde. Og har det med at insistere på sin eksistens.

    Tager også pusten fra mig nogle gange. Vi er nogle, der har store sorgklumper liggende i maven. Som kræver opmærksomhed, som en tamagochi. De skal nok blive mindre med tiden. Hvis bare vi passer dem ordentlig. Men når jeg en gang imellem glemmer det, så vælter de mig. Sætter sig på mig og råber højt, til jeg husker at lytte igen.

    Nogle gange ville jeg ønske, de ikke var der.
    Andre gange kan jeg godt se, at de også giver livsviden.

    Men pusten – den tager de fra mig, når de rykker. Åndelig åndenød, tror jeg, jeg vil kalde det.
    Livssmerte, når de er på deres allerhøjeste.

    Jeg ved ikke, hvad du kæmper med – men jeg sender mange varme og helende hexetanker til dig og dem, der har ondt.

    Ville ønske, jeg kunne svinge min tryllestav og få dem til at forsvinde. Kuglerne.

    Men de vil ikke gå væk.
    Kun langsomt blive mindre og mindre. Indtil de er små stjerner.

    Jeg har tre. Plus en stor. Og i dag er de ikke kugler mere. Bare stjerner. Som godt en gang imellem kan stikke. Men det tog lang tid at komme hertil.

    Kh
    Morgan

  14. Jeg ser frem til din nye bog!!

  15. Jeg kan se, at du måske også har andre årsager end anstrengelserne omkring responsen på Fred og ro, til at holde pause med bloggen. Jeg håber, at du snart kan finde glæden igen. Håber, at du har mennesker omkring dig, der bakker op om dig og passer på dig.
    Du er i alle fald en dygtig forfatter, det skal du vide.

    Kærlig hilsen
    Skuffe

  16. Åh, det var da en skøn nyhed at komme hjem til efter ferien! TIL LYKKE!
    …hvorfor skal vi nu vente så længe 😉

    Knus

    K

  17. Tak for dejlige kommentarer, Morgan, Skuffe og Kirsten.

    Der er såmænd slet ikke så længe til, Kirsten. jeg skal allerede nu til at redigere manuskriptet, efter at min forlæggers onde røde pen har været på spil.

    Åndelig åndenød. Hvilket herligt udtryk, Morgan.

  18. PS Tusind tak for omsorgen og indlevelsen, Skuffe og Morgan. Jeg bliver meget rørt og glad.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: