At være træt

Man kan blive træt.

Af for meget arbejde?
Af at profilere?
Af at blogge (og nok engang at måtte erkende, at man ikke er en rigtig blogger; dertil er man alt for pausehungrende og eremittet)?

Af spamindsprøjtet kritik fra folk, som enten mener, at man er alt for en-eller-anden-nationalitet-venlig eller alt for en-eller-anden (samme som før)-nationalitet-kritisk, og som kun kan udtrykke det i obskøniteter eller remser af eder (mon folk for resten ikke ved, at de afleverer deres IP-adresse sammen med kommentarer – og at visse IP-adresser er særdeles entydige?)?

Af at se andre bloggere – også de meget rare – få gådefulde og vedholdende hug her og der?

Ja, også det, sikkert nok også alt det.

Men mest af alt kommer trætheden pga. noget, hvis bundfældelse man har skubbet foran sig for at kunne ordne, passe, gøre, opfylde – for at fortsætte, holde ud.
Det noget vinder ind på én. Eller man vinder ind på dét.

Det nytter ikke at skubbe længere.

Sådan er det.

Reklamer
%d bloggers like this: