Dansk stil med 28 års forsinkelse

771865_witing.jpg

Så fik jeg omsider sendt et frieksemplar af min roman til min gymnasietids dansklærer.
Hun sagde altid, at jeg skrev meget korte stile. Jeg fik mine 10-11-taller for dem, men korte, det var de nu, syntes hun.

Men Fred og Ro – den kan vel kaldes en lang stil?

(PS Jeg elskede mine dansktimer i de tre år. Især Blicher og Bang. Og Pontoppidan.)

Advertisements

2 kommentarer

  1. Sikke en hyggelig ting at gøre. Hun må blive både glad og lidt stolt.
    Og tænk, at du stadig ved, hvor hun er i verden.

  2. Hun blev faktisk på samme gymnasium indtil for kort tid siden – hvor hun gik på pension (hvilket jeg slet ikke kan forstå, at hun er gammel nok til…). Jeg fik hendes adresse af en lærerkandidat, som var i vores klasse i danskundervisningen i 2. eller 3.g. Denne lærerkandidat blev nemlig siden min ældste datters dansklærer, sjovt nok.

    Fik for øvrigt et lille brev fra min gamle lærer straks efter, hun havde modtaget min bog. Hun skrev blandt andet, at hun var lidt forbavset ved læsningen af min romans bagsidetekst, da jeg jo havde været en lidt “genert og tilbageholdende” gymnasieelev… Og så glædede hun sig til at se, om jeg mestrede “den store form”!
    Mon jeg får bogen tilbage med røde streger i? 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: