Linedans på samuraisværd – mail fra en læser

image003.jpgMens jeg holdt blogfri, kom der en mail fra en læser, Penpal, med respons på min Fred og Ro:

“Det var med vemod at jeg i går afsluttede din fremragende roman.

Var blevet så gode venner, Miriam og jeg.

Tog del i hendes kamp mod håbløsheden, fornægtelsen og den seksuelle undertrykkelse i overkogt længsel. Miljøskildringen er så intens at man nærmest klaustrofobisk sidder og venter på udbrudet, sammenbrudet og opbrudet, der forløser hovedpersonen og hele romanen til sidst.

At holde flertallet af personer frem i ansigtsløs karakter på den måde. Føler at man går rundt inde i hovedet på Miriam med smerter i sjæl og underliv.

Først i efterskriften kommer rekylen af alle de underspillede spil. Overtonerne om hemmelighederne og loyalitetens kamp mod dette århundredes normer bliver nærmest anakronistisk og så alligevel ikke, idet 1700 tals etik blandes med Claus Borre og Moonlight Shadow. Det er kunst uden omsvøb. Romanen i en nøddeskal.

Brændende erotik, der svinger mellem ekstase og kvalme forøger bare sanseindtrykket gennem hele romanen. Som linedans på et samuraisværd.

Fantastisk flot !”

At få læserrespons på sit værk er altid dejligt. At få så smuk respons er helt overvældende.
Jeg er meget glad.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Og jeg kan KUN KUN KUN istemme hans ord :-))

  2. Tusind tak 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: