Herreløs bog hærger København

bookcrossing-let.jpg

Så er min roman ude at løbe herreløs om.

Kl. cirka 20 placerede den sig på en plads i København (opkaldt efter en vendisk fyrste) – i en facilitet, som ikke mange bruger nu om stunder…

Læs mere om konceptet her.

Opdatering 23.00: Et par timer efter var Fred og Ro væk fra telefonboksen på Jarmers Plads (lige ud for Hotel Fox) – ifølge pålidelig københavnsk spion. Hvor mon den er…?

Reklamer

Forfattere: Send jeres bøger på strejf!

bookcrossing-let.jpg
Nu afventer jeg en melding om, hvor min roman Fred og Ro, som jeg har doneret til Book-Crossing, er blevet løsladt.
Hvor ligger den og venter på sin første finder?

Det er en rigtig spændende tanke, at mine ord drager ud på sådan en ukendt rejse…

Og jeg vil gentage min opfordring til alle danske forfattere: Registrer et eksemplar af jeres værk(er) hos Book Crossing (det er vældig nemt) og lad jeres roman, digtsamling eller fagbog gå på vandring blandt læsehungrende togpassagerer, cafégængere, Netto-indkøbende etc. etc.

Jeg ved, at digteren Kirsten Nørgaard har planer om at være med, det samme har børnebogsforfatteren Reinhard Klahn – og blogroman-frontløberen Spacemermaid har helt uafhængigt af min idé planer om et vandrebogsprojekt, har det netop vist sig! Herligt!

Skriv jer evt. på i kommentarfeltet nedenfor, når I har sendt jeres bog ud på rejse, så har vi et spændende samlet overblik over, hvilke forfattere der er med, og hvilke bøger læserne kan finde på strejf rundt om i landet.

Se samlet liste over deltagerne i projekt forfattere på strejf her.