Bibliotek.dk som “silent blogger”?

764088_shhhh.jpg

Også bibliotek.dk har opdaget kommunikations- og eksponerings-værdien i blogging og har fået bladet fra munden på egen blog.

Om der vil opstå megen trafik på bloggen er så spørgsmålet. Liv på en blog kræver jo som regel, at der sidder en blogger bag og udfører bloggeradfærd – kommenterer på andre blogs, besvarer kommentarer på egen blog nogenlunde jævnligt. Om man på bibliotek.dk er opmærksomme på det, kan jeg ikke helt udtyde.

Indtil nu synes det at være et problem på en del danske virksomheds- eller fag-blogge – at blogejeren (eller andre bag bloggen) ikke “opfører sig som en blogger”. Og følgelig bliver kommunikations- og eksponeringseffekten mindre end måske forventet. Også på nogle forfatterblogge rapporteres om fænomenet: Der er næsten ingen kommentarer og ret få læsere, simpelthen fordi der ikke kommenteres udad (på andres blogs), og de kommentarer, der modtages, besvares ikke eller kun yderst sporadisk og sjældent.
Man kunne vel kalde det silent blogging.

Men på bibliotek.dk’s blog kan man i hvert fald indtil videre blandt andet læse noget om, hvad andre brugere søger på, når de søger bøger, om bibliotek.dk’s stavehjælp – og sommerlæsning (kan vist også bruges om efteråret…).

Reklamer

22 kommentarer

  1. Silent blogging er et godt udtryk, som jeg er helt enig med dig i praktiseres på bibliotek.dk’s blog.

    Men da blogging for de fleste nok er en forholdsvis ny disciplin, kan man jo håbe, at der kommer mere gang i dialogen i fremtiden.

    Sjov blog i øvrigt. har brugt dit Bookcrossing eksempel i et af mine foredrag, håber det er ok 😉

  2. Tjah – nu kan min blog vel næppe betegnes som en forfatterblog (eller hvad?). Jeg publicerer ganske vist en del af mine skønlitterære tekster, og jeg har da også været både medredaktør og medskribent på den bog, som omtales under min profil, men forfatter i dén forstand???

    Nå, hvad jeg vil frem til er: Jeg får langt færre kommentarer – om nogen overhovedet – på mine fagrelaterede og skønlitterære indlæg, end jeg får på mine mere løse indslag. Så måske har det også noget at gøre med, HVAD man publicerer. For jeg synes egentlig, at jeg er rimeligt med, når det handler om at lægge kommentarer hos andre bloggere.
    Alt er naturligvis relativt…

  3. Sjovt, jeg har lige skrevet et indlæg til dsfs tidsskrift Ordet om netop blogadfærd – og hvordan en blog kun er så levende, som dens aktører gør den til 😀
    Dertil skal også siges at jeg ofte undres over hvor mange der læser min egen blog – ifht hvor få der rent faktiskt lægger en kommentar.
    Spacemermaid var lidt inde på at nogen mennesker kan tro at de er ramlet ind i et lukket selskab, og derfor ikke har lyst til at kommentere.Men det betyder vel i givet fald at mange læsere ikke rigtig er kommet efter det interaktive formål med en blog, og så er det måske kun et spørgsmål om tid?
    – Hej Tina, jeg lagde fornyligt en kommentar om smukke hemmelighedsfulde æsker hos dig, men det blev væk ?
    ang. indlægsindhold og kommentarer – mine sidste to indlæg var: et om arabisk poesi og et om kuk i wordpress system. Gæt hvilket der har fået flest kommentarer? 😀

  4. Det syns jeg også at jeg er 🙂 altså med mht kommentargivning. Men jeg har lært – omend det er satans svært, at folk ikke nødvendigvis “betaler tilbage” 😉 Så betragt enhver form for kommentargivning fra min side som frivilligt arbejde – eller oprigtig interesse 🙂

    Kh

  5. Harning: Jeg ser ofte at der er en blogger der besøger mig op til 7 gange pr dag – men vedkommende kommenterer aldrig og en skid. Måske frygter bloggeren et eller andet ja – eller også er bloggerens blog bare en genvej for andre bloggere – til min?’

    Det er svært at sige.

    Men jeg kender i øvrigt godt den der fornemmelse – at jeg bryder ind i noget dér, hvis jeg kommenterer – især, hvis vedkommende aldrig kommenterer på min blog.

  6. Hej Esben – og velkommen her i Dropsbutikken 🙂 .
    Jeg håber helt bestemt også, at steder som bibliotek.dk-bloggen får mere liv efterhånden. Afgjort er det, at blogging er noget, der skal læres.
    Jeg kan blot spekulere lidt over, hvordan “corporate”-bloggerne får det lært. De civile bloggere lærer ofte blot af at være til stede i blogverdnen, snuse rundt. Men tilsyneladende udfører en del “corporate”-bloggere ikke denne proces.

    Og vi civile bloggere går næppe ind på en blog og siger: “Hej, I får nok ikke så mange læsere, links og kommentarer, fordi I ikke selv kommenterer i blogverdnen og ikke svarer på de kommentarer, der komme på jeres egen blog.” Det vil føles som utidig indblanding – og vil måske endog blive opfattet som uvenligt.
    Men et faktum er, at mange erfarne bloggere opgiver en blog, der aldrig eller sjældent svarer (om så bare med et “tak for kommentaren” og en banal lille smiley) på kommentarer. Tavsheden opfattes i den erfarne blogverden som misbilligelse, uhøflighed – eller som udtryk for en døende blog. Måske vender man tilbage et par gange, men på et tidspunkt afskriver man bloggen.
    Og kommenterer blogbagmanden ikke på andres blogs – ja, så bliver bloggen meget nemt glemt, overset.

    Jeg har et par gange oplevet fagbloggere tale opgivende om bloggens kommunkations- og eksponeringsmuligheder efter en kort tid i bloglandskabet – som silent-bloggere. Og jeg synes, det er synd, at muligheder spildes på den måde pga misforståelser af mediet.

    Nåja, formentlig er kurser i corporate-blogging allerede i fuld gang, også i DK – og så glider det snart som smurt i olie.

  7. Og tak, Esben, for omtalen af forfattere-på-strejf i dit foredrag. Det er mere end o.k. – det er herligt! Et sådant projekt lever jo et bedre liv, hvis det nævnes.

    (Og tak for din vurdering af min blog 🙂 – dejligt.)

  8. Kjeldberg

    er min blog en døende blog?

  9. Kære TC, Harning og Lonni

    Jeg tror, I måske har misforstået min intention med dette indlæg om silent-blogging lidt. Min mening var IKKE at udføre den omvendte slutning: “Hvis en blog ikke får mange kommentarer, skyldes det, at bloggeren ikke svarer og ikke er aktiv på andres blogs”.
    Absolut ikke.

    Der kan være et hav af årsager til, at en blog får få kommentarer – og der kan sagtnes være mange læsere, uden at der kommenteres, som I også bemærker. Og visse indlæg læses heftigt, men få aldrig ét ord med på vejen, helt enig. Det kender jeg selv alt til.

    Så nej, bestemt ingen slutning den modsatte vej af det skrevne i mit indlæg.
    Mit indlæg handlede udelukkende om de “corporate”bloggere (og herunder regner jeg NOGLE forfattere), som efter en tid taler undrende til mig om, hvor dødt og ubrugeligt blogmediet (også mht blot læserantal) er. Jeg har hørt nogle stykker af den art. Og har noteret mig, at de alle var meget stille som bloggere. Silent-blogging.
    Om bibliotek.dk er med i den gruppe, ved jeg i øvrigt slet ikke. Noterede mig blot, at der virkede lidt stille, og at jeg ikke umiddelbart havde bemærket bloggen som kommentator på andre blogs.

    Og så skal jeg i øvrigt undskylde over for jer, Harning, TC og Lonni, at jeg ikke er nogen hyppig kommentator hos jer. Det er jeg ikke rigtig nogen steder. Jeg er absolut ingen idealblogger. Tværtimod. Faktisk regner jeg mig ikke rigtig som egentlig blogger. Dertil er jeg alt for ustadig.

    Kh
    Ane-Marie

  10. Kære Lonni

    Din kommentar om den døende blog kom, mens jeg skrev kommentaren før denne.

    Jeg er lidt ked af, at mine indlæg vist er blevet opfattet som en kritik eller anklage mod dig eller TC eller Harning. Det var absolut ikke min hensigt at forholde mig kritisk til engagerede og aktive bloggere som jer. Jeg opfatter jer på ingen måde som silent-bloggere. Ikke noget nær. I svarer jo på kommentarer, og I kommenterer hos andre. I er langt mere vedholdende end fx mig.

    Jeg ville heller ikke anklage eller kritisere silentbloggere. Folk må jo blogge præcis, som de selv ønsker. Naturligvis. Jeg har blot mødt et par silentbloggere, som var dybt skuffede over mediet. I mine øjne, fordi de ikke rigtig forstod brugen af det. Mine overvejelser gik egentlig på, om vi mangler en eller anden form for uddannelsesmulighed for corporate-bloggere. Vi andre har learned by doing, men måske er det ingen vej for alle corporate-bloggere. Måske er vores vej for langsom og kræver for meget engagement.

    Og nej, jeg ser bestemt ikke din blog som døende! Noget mere livssprudlende er sjældent set :-).

    Kh
    AM

  11. Det eneste jeg undrer mig over er de bloggere, der melder ud at de ikke har tid til at kommentere nogensomhelst – men alligevel er hyppige gæster hos bestemte kändisser.

    Det kan handle om konfliktskyhed – angst for at sige – jammen jeg syns ikke din blog inspirerer mig o.l –

    Men det sårer da dybere at se – hvordan løgnen fyres af – uden blusel – ku man ikke lade sandheden gå ind og give den spørgende rene ord?

    Det føles som om forfatterblogs – også dem, der ikke kalder sig sådan – ikke er fuldstændigt ærlige,

    eller er det mig – der har for hastige konklusioner her?

  12. Men du må da meget gerne kritisere 🙂 jeg kan til gengæld ikke med kratluskere, der læser og aldrig sætter et flueben eller noget –

    Det er noget underligt noget – hvis jeg er ved at blive en Silent-blogger (jeg var det på Halddagsbloggen og accepterede det) – det syns jeg slet ikke er fedt.

    Meningen med blogging er jo også at få/dele noget med andre bloggere

    Kh
    Lonni

  13. Jeg føler ingen trang til at kritisere dine blogs, Lonni. Mit indlæg gik som sagt på forskellige business-bloggere, som ikke rigtig kender mediet og opgiver det.

    Jeg indrømmer meget gerne, at jeg selv er en dårlig kommentator, sikkert en kratlusker, som du kalder det, på diverse blogs. Men det skyldes ikke en implicit kritik af bloggen, blot at jeg er et fortravlet menneske. Og måske ikke noget særligt godt menneske, når jeg kyler en kommentar på et lille “nemt” indlæg på den ene blog, men ikke på et mere “tungt” og vægtigt på en anden.

    Dette – mine dårlige evner som kommentator – er også en af mange årsager til, at jeg er ved at opgive mit bloggerliv, og måske vil lade min egen blog genopstå i en mere traditionelt hjemmesidet form med tiden.

  14. Kjeldberg, jeg opfattede på ingen måde din kommentar som om min blog skulle være døende (måske fordi jeg ved den ikke er :D)
    Men syntes egentlig selv at jeg bare understøttede dit indlæg om aktive bloggere……..

  15. Ah, hm – ok.
    Men det var så ikke MIN mening at pille dig ned – heller ikke din blog – du sætter rigtigt meget godt igang.

    Det med kratluskeren kan jeg ikke sige du er – men der er en bestemt blogadresse, der optræder ca. 5-10 hver dag på min blog (i de sidste par måneder) — og det er ikke din 😉 – men vedkommende skriver aldrig noget..Sådan én er – ifølge mig en kratlusker 🙂 Fred være med vedkommende. Der må jo være en grund til Stilheden fra vedkommendes side. Bare jeg vidste hvad det var.

  16. Og lige én ting til – 🙂 Når jeg skriver ‘kritisere’ – så tænker jeg også på råd – eller andet – sparringspartner-agtigt – et eller andet. Der må jo være en grund til, at min blog er ved at gå ind i kategorien ‘Silent Blog’? 🙂

    Tag endelig ikke mine ord ilde op, vel – jeg prøver bare at fatte hvad fanden i hulen der sker.

  17. Harning, du har ret. Det er netop også et interessant aspekt ved blogs, at ikke alle læsere kommer for den interaktive del, som du skriver. Hvilket igen siger os, at en kun lidt kommenteret blog ikke nødvendigvis er kun lidt læst.

    Det jeg blot så gerne ville pointere i mine videre kommentarer var, at jeg med begrebet “silent bloggere” slet ikke har kompetente og bevidste bloggere som jer tre kommentatorer (dig, TC og Lonni) i tankerne, men udelukkende de mere utålmodige, bloguerfarne business-bloggere, som jeg nu og da har talt med.

    Du har ret, jeg overså din opbakning til min grundpointe en smule, eller fik i hvert fald ikke rigtig reageret på den 🙂 .

  18. Kære Lonni

    Nej, jeg følte mig heller ikke nedpillet :-). Har blot siden maj-juni puslet med tanker om, at jeg i den grad ikke er blogger, og at min netside nok bør ændres.

    “Kratluskere” 🙂 :
    Jeg har også de der faste besøgende, som ikke kommenterer, endda nogle stykker fra de store udlande, og jeg kan da nogle gange fundere over, hvem de mon er. Det ER jo spændende!
    Men jeg ser det sådan, at min blog blot er en ny version af min gamle hp. Der kom der jo aldrig kommentarer (folk griber ikke sådan til mailen til en fremmed) – og så er jeg superglad ved, at der nu overhovedet kommer kommentarer (ser dem som en bonus), og glad ved at jeg har mange flere besøgende nu end før.

    Og jeg tror, at mange bloglæsere bruger blogs præcis som de bruger resten af nettet – til at hente oplysninger, information, underholdning. Sådan går jeg ofte selv ind på blogs, og der ligger ingen vurdering i, at jeg ikke kommenterer.

    Måske skulle du se det i det lys: Din faste gæst må have noget ud af at besøge dig, når han/hun kommer igen og igen. Det er da dejligt!

    Jeg kender også de der gådefulde kommentarpauser – man kan se, at der er læsere, men i en længere periode er der bare ingen, der siger noget. Men jeg tror som sagt ikke, der nødvendigvis ligger noget vurderende udsagn i det fra gæsternes side.
    Jeg tror nok, at jeg har observeret en ting på min blog, nemlig at kortere indlæg nemmere får kommentarer end lange. Folk har travlt, og måske føler de det også lidt fesent at kommentere et langt indlæg med én sætning – og så tier de hellere.

    Hvis man vil tiltrække mange besøgende på bloggen, kan man selvfølgelig også begive sig ud i det, der kaldes linkbaiting. Der findes en artikel om det her:
    http://www.jimwestergren.com/link-bait/
    En lidt “mekanisk” tilgang til sagen, måske, men muligvis kan man godt bruge visse af linjerne i det.

    Kh og knus
    Ane-Marie

  19. Kære Anemarie

    Tak for dine ord her – og link 😉

    Knus
    og hils Caritas! 😉

  20. Det kunne være fedt med kommentarer fra alle dem, man kan se, besøger ens blog, men det er også dejligt, når folk bare kommer forbi.

    Det er vigtigt at takke for kommentarer, men nogle gange synes jeg, at det næsten er synd, fordi jeg ikke bare vil ha’ det sidste ord. De gode kommentarer må godt få lov at stå selv, uden at jeg skal blande mig. Til gengæld skal man sørge for at blogge udad, som du siger Kjeldberg. Så giver det mening.

    Noget andet er, at indholdet også er utroligt vigtigt. Min bedste blog-dag nogensinde, var dengang, da der stod “tissmænd” i overskriften 😉

    Jeg havde også overvejet, at gå tilbage til en almindelig hjemmeside, men jeg nænner alligevel ikke at give slip på det interaktive, der trods alt er bloggens største plus. En hjemmeside om digte kan hurtigt gå hen og blive en fnulret lille ting.

  21. Kære Ane-Marie
    Har ikke overskud til at læse alle kommentarer igennem her og nu, men mit blik faldt lige på nogle ord om, at du var ked af, hvis nogle af os – herunder undertegnede – havde opfattet en kritik fra din side.
    No way! Sådan har jeg slet ikke opfattet det. I min tidligere kommentar forsøgte jeg bare at give et bud på, hvorfor nogle blogge og især nogle indlæg får flere kommentarer end andre.
    Og hvis du endelig havde kritik, så skulle du ‘feel free’ til at udtrykke også den. 🙂

  22. Alle gode ønsker for dig, Lonni. Glæder mig til din roman 🙂 😉

    Du har ret, Kirsten, nogle gange kan man godt føle, at man lukker med en “tak”. Jeg tror heller ikke, at det er essentielt, om der svares på hver kommentar – det er mere den generelle stemning af påskønnelse af, at der kommer besøg.

    Ja, indholdet… Mit mest besøgte indlæg er til stadighed “Nøgen Bond og sexet gammel dame” :-). Desværre tror jeg, at de higende og søgende skuffes noget over at finde en ganske stilfærdig og behersket anmeldelse af en James Bond-film……. 🙂

    Jeg grubler lidt over min netfremtrædens ideelle struktur – har ikke fundet den endnu.

    Tina: 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: