Vil du låne min roman? Vent til 11.02.2009!

fred_lille.jpg
Hvis man vil låne min roman Fred og Ro på biblioteket i Århus, må man pænt indstille sig på en ventekø på næsten 1½ år.

Selv om jeg sidder dybt begravet i skrivningen af roman nr. 2 efter den kø-befængte, måtte jeg dog lige blogge om den sag. Hold da helt ferie, som vi sagde, da jeg var ung for tusind år siden.

Nåja, måske gavner det salget

Advertisements

6 kommentarer

  1. Bemærkelsesværdigt.

    Tæt på 1½ år. Hvis de nu bare anskaffede et enkelt ekstra eksemplar …

    Med den hastighed, som der pt. kommer nye romaner ud af din tastatur, ligger der jo op til flere nye på disken, inden de sidste læsere får fingrene i Fred og Ro 🙂

  2. Det må du næsten bede forlaget gøre biblioteket opmærksom på. Den skal da bare lånes ud, så du kan få noget biblioteksafgift. Og også tillykke med den flotte placering på Elounge 🙂

  3. 29 biblioteker har min fodboldroman på lager, bla. bibliotekerne i Hinnerup og Hedensted. Godt at vide, hvis man skulle komme på de kanter 🙂

  4. Reino: 🙂

    Tak for lykønskningen, Space.
    Og ja, det kunne da være, at forlaget lige skulle fortælle bib.væsenet, at bogen stadig kan anskaffes 🙂 Men de ved det nu nok godt, for jeg kan se, at enkelte biblioteker stadig indkøber den. I Århus har man nok bare syntes, at man havde nok af mig med de to eks., man HAR købt.

    Jeg vil huske det, Beo, hvis jeg skulle ende i Hinnerup eller Hedensted en dag 🙂
    Selv er jeg så tryg ved, at min bog er i Lemvig, – hvor den vistnok aldrig udlånes.

  5. Det er sgu da næsten en pressehistorie værd – konfliktvinklen:

    1½ års ventetid på boglån!
    Kunne du tænke dig at låne den seneste roman af Ane-Marie Kjeldberg, må du væbne dig med tålmodighed. På Århus bibliotek er der p.t. 1½ års ventetid på at låne de to indkøbte eksemplarer…

    bla bla bla..nedskæringer på bibliotekerne…bla bla bla…offentlige serviceforringelse…bla bla bla…leve op til lånernes krav…bla bla bla…udbud og efterspørgsel…bla bla bla…mindre kendte forfattere…bla bla bla…”Vi må prioritere…”, udtaler overbibliotekar Gurli Gurlisen…

    Måske du skulle give Århus Stifttidende et kald 🙂

  6. Glimrende idé, BS!

    Jeg har kontaktet Stiften. Så må vi se, om det giver noget, at forfatteren undres. Måske skulle jeg opfordre mine ventende lånere til også at spørge Stiften, om den kan oplyse sagen?

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: