Argh. Mit barn har mistet sit navn

459936_quietness_1.jpg

Fik lige en mail til morgen, som fratog mit barn sit navn. Nu har jeg kendt barnet under det navn i tre år – og nu skal der døbes om. Mærkelig fornemmelse… Nå, barnet er nok ligeglad, det er bare moderen, der føler sig lidt identitetsløs og forvirret. Og lidt vel udfordret på sin kreative evne. Heldigvis har jeg folk at gå i tænketank sammen med…

Barnet – min roman Caritas – kan ikke hedde Caritas, pga en islandsk roman ved navn “Karitas uden titel”, udkommet på dansk i 2007.

Godt, at min årvågne illustrator fangede den, inden det var for sent. Jeg har selv sonderet terrænnet vedr. Caritas m. C – men ikke tænkt med K.

Nå, jeg må have fat i bøgernes “Hvad skal afkommet hedde?”.
Min forlægger og et par andre tænker også, så jeg allerede kan høre knagelydene.