Argh. Mit barn har mistet sit navn

459936_quietness_1.jpg

Fik lige en mail til morgen, som fratog mit barn sit navn. Nu har jeg kendt barnet under det navn i tre år – og nu skal der døbes om. Mærkelig fornemmelse… Nå, barnet er nok ligeglad, det er bare moderen, der føler sig lidt identitetsløs og forvirret. Og lidt vel udfordret på sin kreative evne. Heldigvis har jeg folk at gå i tænketank sammen med…

Barnet – min roman Caritas – kan ikke hedde Caritas, pga en islandsk roman ved navn “Karitas uden titel”, udkommet på dansk i 2007.

Godt, at min årvågne illustrator fangede den, inden det var for sent. Jeg har selv sonderet terrænnet vedr. Caritas m. C – men ikke tænkt med K.

Nå, jeg må have fat i bøgernes “Hvad skal afkommet hedde?”.
Min forlægger og et par andre tænker også, så jeg allerede kan høre knagelydene.

Reklamer

10 kommentarer

  1. Åh gisp .. ja – det må godt nok være lidt af en udfordring! Mange sympatisuk herfra.

  2. Jeg havde godt set det og tænkt på dig. Held og lykke med det nye navn!

    K

  3. Gud nej? Dumme islændinge altså 😉 Men hvad nu!???

    Men til gengæld så jeg dit navn i ‘Forfatteren’ i dag 😉
    Så nu er du meldt ind i foreningen! Tillykke!
    Kh
    Lonni

  4. Hvor og hvordan er den lov eller regel formuleret, som hindrer, at din roman kan hedde Caritas, alene fordi en islandsk roman hedder Karitas uden titel?
    Jeg er ikke nærmere bekendt med regulativerne vedrørende ophavsret til bogtitler, men det forekommer mig at være lovlig skrapt, hvis den dog ret fjerne lighed mellem de to nævnte titler kan have en så stor betydning.

  5. Held og lykke med at finde et nyt navn 🙂

  6. Nej, hvor irriterende dog! Hvad bilder de sig også ind, de islændinge? Det er svært at omstille titlen i hovedet, men der er jo ingen vej uden om. Tænk, hvis du beholdt navnet, og den islandske bog var en værre skodbog, som din blev forvekslet med, uha, nej!

  7. Morgan og Stensamler: Tak skal I have. Vi tænker løs, forlaget og jeg og mit bagland. Til nu har vi fået brygget cirka 25 nye forslag – yderst forskellige. Sjovt ud af forslagene at se, hvad de forskellige med kendskab til manuskriptet vægter i det.

    Lonni: Ja, de er no’en værre no’en de islændinge! Men vi tænker så det knager – og egentlig er det spændende at være tvunget til nok en gang at tænke over romanens indhold og stemning.
    Jeg havde slet ikke set mig selv i Forfatteren, men nu så jeg det! Hygg’ligt 🙂

    TC: Jeg tror heller ikke en eventuel ophavsretssag ville kunne ramme mig og forlaget for den titel på baggrund af den islandske. Ændringen er for at undgå evt. gisninger om, at jeg har villet hægte mig på den anden romans renommé (hvilket jeg selvfølgelig ikke har, da jeg først hørte om bogen i går) – og især for at undgå, at nogen går i boghandlen og beder om min bog og i stedet får den anden Karitas langet over disken 🙂 Den slags forvekslinger vil alt andet lige næppe være til min fordel.

    Heidi: Tak skal du have – og velkommen her på bloggen 🙂

    Digtafon: Ja, det ville være skidt. Endnu værre er, at bogen vist er god 🙂 – i hvert fald i følge det, jeg lige har kunnet se på Litteratursiden.dk.

  8. Ja, så forstår jeg bedre beslutningen om at ændre titlen.
    Jeg brygger på en privat svarmail til dig, Ane-Marie. Men de sidste dage har jeg igen haft en del uopsættelige ting at se til. Derfor lader den vente på sig. 🙂

  9. Jeg vil glæde mig til mailen, TC. 🙂

  10. […] Afsløringens time er kommet. Navneskiftet er for længst sket, barnet hedder ikke længere Caritas, portrætmageren er i gang med at tegne og tænke og kaste ud under det nye navn, som de fleste af […]

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: