Nyt på mit visitkort: Bilkaforfatter

Her sidst i middagspausen en særmelding: Jeg er blevet Bilkaforfatter!

Jeg deler skæbne med blandt andre forfattere som Lotte Inuk, Kim Leine, Erling Jepsen, Lonni Krause og Hans Schmidt Petersen.

Googler man “Ane-Marie Kjeldberg”, dukker nu og da en lille annonce op øverst i resultatfeltet eller ude til højre, som fortæller, at jeg (eller rettere min bog) kan købes i Bilka. Ved nærmere eftersyn er det sådan, at jeg (bogen!) kan bestilles hjem til Bilka for kr. 184 plus ti kroner for transport:

Ane-marie Kjeldberg
Køb Ane-marie Kjeldberg bøger her!
Stort udvalg og 30 dages returret
boger.bilkashoppen.dk

Med andre ord: Tag mig og de andre med hjem sammen med wcpapiret og det hakkede kød!

(Og så er der de nyere forfattere, som ikke er påført sådanne Bilkaannoncer. Hvordan mon Bilka har valgt og fravalgt?)