Nyt på mit visitkort: Bilkaforfatter

Her sidst i middagspausen en særmelding: Jeg er blevet Bilkaforfatter!

Jeg deler skæbne med blandt andre forfattere som Lotte Inuk, Kim Leine, Erling Jepsen, Lonni Krause og Hans Schmidt Petersen.

Googler man “Ane-Marie Kjeldberg”, dukker nu og da en lille annonce op øverst i resultatfeltet eller ude til højre, som fortæller, at jeg (eller rettere min bog) kan købes i Bilka. Ved nærmere eftersyn er det sådan, at jeg (bogen!) kan bestilles hjem til Bilka for kr. 184 plus ti kroner for transport:

Ane-marie Kjeldberg
Køb Ane-marie Kjeldberg bøger her!
Stort udvalg og 30 dages returret
boger.bilkashoppen.dk

Med andre ord: Tag mig og de andre med hjem sammen med wcpapiret og det hakkede kød!

(Og så er der de nyere forfattere, som ikke er påført sådanne Bilkaannoncer. Hvordan mon Bilka har valgt og fravalgt?)

Reklamer

4 kommentarer

  1. Hæ – og jeg har faktisk aldrig handlet i BILKA – skæbnens ironi, at jeg står der i papir 😉

  2. Jeg kan godt se, at det måske ikke er det sejeste at komme med i kurven med hakket kød og toiletpapir, men på den anden side må det, at bogen kan købes i Bilka vel også betyde, at indkøberne mener, at der er basis for salg i den brede befolkning – og det kan da kun være godt.

  3. Velkommen i supermarkedet 🙂

  4. Lonni: Jeg har handlet i Bilka, men jeg er ikke så vild med det. Jeg føler mig altid som første gang, jeg var i et (meget lille) supermarked og naturligvis blev væk fra min mor – fortabt og meget langt fra den virkelige verden samt udgangen.

    Digtafon: Det er lidt pudsigt at være Bilkaforfatter – men jeg er det jo i godt selskab, så egentlig er jeg efter det første næhdog bare glad for, at der popper de der reklamer op, og at jeg så kan bestilles hjem til afhentning i supersupermarkedet. Bøger skal være nemme at få fat i – og min bog er ikke bestilt hjem til så mange boghandleres hylder (boghandlerne vil helst have de sikre navne fra de store forlag – det har bl.a. noget med forhandlerrabatter at gøre). Så megafint, at den kan skaffes hjem til Bilka i et snuptag 🙂 (Hvis folk altså ikke liiiige hælder kødsaft på bogen dernede i kurven… Det er omslaget altså for flot til!)

    Tak, Space. Så lige, at du vist også deler min skæbne – hvis man søger på dit andet navn 🙂 . Hvem ka’? Vi ka’!

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: