Jeg døber dig i Pegasus’, Melpomenes og Hippokrenes navn

613841_pegasus.jpg

Nu kan jeg vist ikke udsætte det længere. Afsløringens time er kommet. Navneskiftet er for længst sket, barnet hedder ikke længere Caritas, portrætmageren er i gang med at tegne og tænke og kaste ud under det nye navn, som de fleste af de få hidtil indviede har kaldt fedt og en kende ækelt skråstreg foruroligende.

Min roman, som udkommer i foråret på forlaget Facet hedder nu:

Marcipansøstre.

Huleboer

skrivehule2.jpg

Det gik lige op for mig, at mit næste skrivehuleophold ikke ligger ret langt fremme i tiden. I guder, hvor jeg ser frem til det! At begrave sig og mæske sig i skriveri – døgnet rundt, hvis man kan holde sig vågen. Åh, det er fryd!
For den helt nye roman ligger der og kalder og kalder på mig…

Hvor dejligt at blive helt fri for distraktioner for en tid. Intet arbejde, ingen kæmpebunker af vasketøj, ingen ælderlige tanteskikkelser, der dukker op og spreder lidt syrlighed og forsøg på kiv om den oldgamle roman (Fred og Ro fra i foråret!).
Bare pc’en og mig!

Eivissa

eivissa.jpg

Om kort tid (vistnok 31.10.07) udkommer min kollega Hans Schmidt Petersens roman Eivissa på Aschehoug.

En roman som efter min opfattelse handler om dyb medbragt sorg, som endelig trigges og får sine ustyrlige følger, da den unge rejseleder Jakob udsættes for det hurtige Ibizalivs belastninger på et følsomt væsen – samt for kærlighedens uhåndterlige trusler for den kærlighedsberøvede.

Jeg har kendt bogens manuskript længe og holder uendelig meget af romanen. Den dykker dybt i det kvæstede sind, og den holder fast og fører kompromisløst til ende. Det kan Hans Schmidt Petersen.
Til sidst – i Jakobs voldsomme opgør med Ibiza – er der måske et forvredet håb?

Og så har romanen for øvrigt nogle særdeles velskrevne sexscener. Nogle af dem så ømme og dirrende ægte som ingen andre, jeg har læst.

Romanen er Petersens tredje på dansk – og den syvende alt i alt.

Jeg er glad for at se Eivissa udkomme, meget glad.