Omstrejfende bog fundet

Kirsten Nørgaard har doneret sin digtsamling Kote 0 til Bookcrossing i projekt Forfattere på Strejf – og bogen er blevet fundet, og løsladt igen! Hvem finder den næste gang?

Og:

Hvem har fundet de andre omstrejfende forfattere?

Kjeldberg kræver ind – og går under jorden

76880_2069381abc1a0dc64006314d7bda2eb3.jpg
Klik på billedet for at se de slibrige detailler

Men dette beskedne krav til samfundet (eller hvem det nu er) stilfærdigt kundgjort på en lokal hovedtrafikåre begiver Kjeldberg sig hermed i blogmæssig dvale indtil op mod jul.

Madammen er bleven træt.

Ses.

En noget fiktiv erindringsroman – sandt psykogys

I morgen udkommer så Ole Petersens roman Jerichos Roser.
En ”noget fiktiv erindringsroman” kalder forfatteren sin bog om drengen Halvor, der blev udsat for andres valg, og til sidst selv vælger, uden nåde.

Også denne bog har jeg fået lov at udtale mig om på dens ene flap. Et klip af ordene:

“Jerichos Roser er en kontrastfyldt roman, en psykologisk gyser, der forener levende skildring af trygt landboliv i tresserne med et præcist billede af isolation og ultimativ hævn i nutidens København.
Bogen er samtidig et usædvanligt bidrag til samfundets debat om børns vilkår.”

Ole Petersen har været utålmodig og udgivet bogen på eget forlag, skønt vi er nogle stykker, der mente, at han bestemt godt kunne have fundet et interesseret etableret forlag til sagen.
Al respekt for en mand, som rask gik sin egen vej.
En smuk avisomtale har det allerede givet + fine læservurderinger.

Jerichos Roser
Ole Petersen
Herodaman, i kommission hos Underskoven, 2007
199 sider, 168 kr.

978-87-92259-01-1.jpg

Artikel om Fred og Ro i kulturtidsskrift

valmuer.jpg

Hov! Det kulturelle nettidsskrift Valmuer, nr. 11 havde i sept. en tosiders artikel – Fred og Ro. Kontroversiel roman af Ane-Marie Kjeldberg – i al stilfærdighed – med samtale med mig om min personlige baggrund for at skrive romanen Fred og Ro, modtagelsen af den og “budskabet” i den.

Jeg troede stadig, at vi ventede på, at artiklen ville blive bragt, men den er altså for længst publiceret! Dejlig overraskelse. 🙂

En lille teaser fra artiklen:

“Fred og Ro er en stille, men grum psykologisk historie, som foregår i en familie i det tyske mindretal i Sønderjylland, og det har været en lang og svær proces for Ane-Marie Kjeldberg at skrive bogen, da den til dels er personligt gods for hende. Hun er nemlig […]”

Man kan stadig få det relevante nr. af Valmuer (nr. 11) tilsendt som PDF ved at maile forlaget Frother. Tilsendelse er gratis.
Ligesom det er ganske gratis at abonnere på Valmuer.
Hurra for ildsjælen bag Valmuer og forlaget Frother – Ole Holmstrøm :-).

Kjeldberg kvækker

755832_rana_2.jpg
Midt i alt arbejdet bare lige et glædeskvæk:

3. korrektur af min roman Marcipansøstre er nu godkendt. Dermed er selve manuskriptet helt klar til udgivelsen til foråret! Det er mildt sagt en pragtfuld fornemmelse!

Ros til Jericho

978-87-92259-01-1.jpg

På fredag udkommer endnu et af mine “gudbørn”. Det er Ole Petersens roman Jerichos Roser.

Den er allerede blevet anmeldt, idet Holbæk Amts Venstreblad har skrevet en helsides artikel om bogen, med fyldige uddrag, interview med forfatteren samt vurdering af værket.

I vurderingen hedder det:

“Ole Petersen […] har […] en evne til helt præcist at sætte erindringerne på papir, så læseren har en film kørende for sit indre øje.”

“Jerichos Roser er velskrevet og svær at slippe.”

Så er The Godmother lidt glad. Lidt som i temmelig.
Og et kæmpestort tillykke til Ole Petersen!

Jerichos Roser
Ole Petersen
Herodaman, i kommission hos Underskoven, 2007
199 sider, 168 kr.

Kjeldberg har nomineret

blogpris120x120.pngSå fik jeg endelig gjort det. Nomineret til Årets Blog på Blogmagasinet.

Da jeg ikke kunne vælge, nominerede jeg fire styk. Kunne med lethed have foreslået fire mere. Jeg har en del favoritbloggere, opdager jeg. Men nu blev det ved fire. Man kan også udstille sit vægelsind for voldsomt 🙂 .
Alle fire var ovre i det litterære – livsnært litterære, hvis man kan kalde det sådan.

Gad vide, om én af dem bliver Årets Blog? Måske går “folkeopinionens” interesser i helt andre retninger?

Man kan nominere indtil 1/12. Herefter bliver der afstemning på Blogmagasinet. Til nu er der nomineret 54 forskellige blogs. Egentlig ret imponerende.

Der er præmier til både vinderen og andenpladsen.

Et fint og morsomt tiltag til at få os til at kigge ud over vores egne blogcirkler og opdage nyt.  Glæder mig til at se alle nomineringerne.