Dronning af blod

itemimageaspx.jpg

Vi er så produktive allesammen!

Også Anika Eibe, som jeg havde at gøre med, da jeg var boss-redaktør på det lille Scripsit.dk, er netop udkommet med en ny roman. Den hedder Dronning af blod, og jeg kender faktisk ikke – indtil videre – meget mere til den.
Den er udgivet på Forum, og på Bogguide kan man blandt andet læse følgende ord om bogen:

“Sanselig historisk roman om kongedatteren Arsinoe, der blev dronning af Ægypten – og siden tip-tip-tipoldemor til Kleopatra”.

Anika Eibe har i øvrigt tidligere fået lavet forsider af TamaraLara, der også udførte omslaget til min Fred og Ro, og som nu arbejder på omslaget til min kommende roman Marcipansøstre, men Dronning af blods forside har Harvey Macaulay udført. Han har før skabt forsider til blandt andre Erling Jepsens Frygtelig lykkelig, og Hans Schmidt Petersens Den gode amerikaner.

På Eibes hjemmeside kan man læse mere om romanen og forfatterens tanker om den.

Reklamer

Jo, jeg gør

105785_type.jpgJeg gør det. Har det i tankerne hele tiden, vender og drejer det. Planlægger. Udfører – det er skønt! Nogle gange er det så vidunderligt, at jeg tuder. Han er pragtfuld. Min japaner. Han kan se på én, så man føler sig mere nøgen end på det mest udkrængede i sengen. Hans sprog. Men Thue er også dejlig. I skulle se ham i hans rette element – skoven. Og det andet rette element – –

Jo, jeg gør det. Skriver på min nyeste roman, Iseskrog, – få sider, men mange uger gammel. Men det er næsten ikke til at fortælle om. Copyright-paranoiaen griber én, hvis man siger for meget. Og det lyder dødsens banalt, hvis man siger for lidt.

Mit udgangspunkt er ganske enkelt en sætning, som Per Arnoldi en gang ytrede om sit samarbejde med en anden (mandlig) kunstner:

“Det er et kærlighedsforhold.”

Og selvfølgelig er mit udgangspunkt alligevel ikke bare det.

Men i hvert fald: Der skrives i skrivestuen.

Læs en forførelse i Weekendavisen

hans-06sh.jpgMin kollega Hans Schmidt Petersens Eivissa anmeldes i dag på det skønneste i Weekendavisen. Anmeldelsen er i sig selv et helt lille vidnesbyrd om en forførelse. Anmelderen Liselotte Wiemer indleder med at være i tvivl om bogens slutning, men hun slutter med at være solgt til romanens sprog og stil.

Om sproget og stilen skriver hun:

“Vi aner kun uråd i kraft af sproget. Den 19-årige jeg-fortællers virkningsfulde og pointerede stil, som Hans Schmidt Petersen med sikker hånd adopterer. Og så den farefulde flakken i tid. Der er før og et efter. Noget som fortælleren ved, men ikke siger. Ikke nu. Ikke lige nu. Og noget han ikke ved. Ikke endnu. Så læseren til sidst selv bliver en del af et spil og et net og en tåge. For fra hvilket punkt er historien fortalt?”

Hun har givet anmeldelsen overskriften “Uro!!!” og skriver i teaserteksten:

“Regelbrud. Hans Schmidt Petersen har fat i den gysende del af det psykologisk-erotiske kammerspil for ung mand og lidt ældre kvinde.”

Resten af den lækre anmeldelse må man læse i Weekendavisen.
Personligt glædes jeg meget ved Liselotte Wiemers opfattelse af den kvindelige hovedperson Rahel (Barbaraer ses ikke ens af mænd og kvinder…) – og anmelderens korte fyndige sammenfatning af den i mine øjne underdejlige hushøje bøsse Adrian er virkelig avisens pris værd!

Bravo og tusindfold tillykke, Schmidt Petersen!
Som du kan gøre læsere urolige og ude af deres gode skind. Mellem stolene sidder Hans Schmidt Petersen og får folk til at tvivle på det hele. Det er en værdifuld evne, den at kunne se det usete og pege det ud, så læseren ikke kan undslippe.

——-

eivissa.jpg

Eivissa
Hans Schmidt Petersen
Aschehoug oktober 2007