Rapport fra en støbeske

881077_type_it.jpg
Vekselvirkningerne mellem den roman, jeg nu skriver på (Iseskrog), og virkeligheden er spændende, men de bekymrer mig også. Har jeg den rette distance, har jeg overblikket?

Og hvad er det for noget med de haiku? Hvorfor maser de sig på? Hvorfor vil de ind i den roman?

Romanens Thue overrasker mig. Hans livssyn havde jeg ikke forudset – så helstøbt det synes at være…

———-

Min roman Marcipansøstre, som jeg nu læser korrektur på til udgivelsen i foråret, fik mig til at græde.
Hvad har jeg dog gjort ved Eva?

Reklamer

3 kommentarer

  1. Aaaaarggh … tarvelig tarveligt tarveligt indlæg!

  2. Nå – stakkels Eva.

    Kan godt lide at dine karakterer overrasker dig 🙂

  3. Morgan: :-). Copyrightparanoia, du ved… Og måske også manglende overblik over den splitternye roman. Den har et udpræget egetliv.

    Space: Ja, det er lidt underligt at sidde og tude over en af sine egne figurer og hendes skæbne…
    Jeg nyder også overraskelserne – og undrer mig lidt over dem. Aldrig før har jeg i den grad følt en karakter have sin egen indre dynamik – og indsigt, som jeg ikke selv ved af, at jeg har… Hmm…

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: