Sidste dag af et stormår

921435_supernova.jpg

Nytårsplanerne blev pludselig ændret, og dagen har fået et antal timer til overs. Og tankerne om, at dette er årets sidste dag, får plads til at brede sig.

2007.
Kortversionen: Sikken et år. Med storm i min litterære sfære. Både i den del af den, som jeg kan og vil dele med offentligheden, og i de dele af den, som bør være for de betroede øjne kun.
Medstorm – og modstorm.

Det blev et år, der ikke levnede én tvivl om, at man var i live. I hvert fald det.

Liselotte undgik ikke Fred og Ro

Liselotte og hendes hellige ko vandt.
De løb med læsernes gunst og en større samling nytårsgaver – herunder romanen Fred og Ro af en vis madam Kjeldberg.
Om romanen vil føles som et skulderklap eller en straf er uvist… 🙂

Men i hvert fald har bemeldte madam K. ofte nydt at besøge Liselottes positive univers, som nu er Årets Blog.
Stedet kan anbefales – det er en oase, som kan give en dosis fred i sindet.

Jeg skifter køn

671450_sculpture.jpg

Så sker det. Jeg skifter køn. Det er min gamle sparringspartners skyld. En bemærkning rørte noget, jeg godt vidste. Jeg forsøgte at skubbe det væk. Jeg protesterede. Men den sad. Og nu ved jeg det. Et kønsskifte skal til. Tankemæssigt er jeg i fuld gang.

Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle gøre det. Blixen gjorde det, siger nogle af de kloge. Tog en konstellation, som beskæftigede hende, og byttede personernes køn om i den fiktive bearbejdning. Det gav hende en frihed til at skrive, og det gav ny ilt til konflikterne og mulighederne.

Og jeg kan mærke, at det virker.

Mimi i Iseskrog var en Miriam-om-igen. Thue var ingen Hannes, men Mimi så ham, som læseren ser Hannes. Var Aki en Bolle? Nej, Aki var meget stærkere, meget mere dynamisk. Men han havde Bolles oasefunktion…

Min kloge sparrer havde ret.

Nu er Mimi blevet en Thomas – og videre derfra. Det giver luft til en helt anden slags bål.

Tak og pris for skarpe sparringspartnere.

Nyt år

Nu falder nytårssneen blid – i hvert fald her på bloggen – og måske kan den, som sne ofte gør, mildne alle hårde lyde og lægge et forsonende skær over alle uskønne udsigter.

En idé til en helt ny roman har bundfældet sig i juletiden og af dens små oplevelser i hyggens skygger. Først Marcipansøstres udgivelse, naturligvis; så færdiggørelsen af Iseskrog – og så ligger der en ny kim bagved og venter allerede. Hvor herligt! Ingen sød og idyllisk roman (heller ikke denne gang!), men herligt at tænke på, at et emne ligger parat.
Og lige nu sner det stille over min blog.

Godt nytår til alle.

Glædelig jul og over and out

923527_christmas_festive1.jpg

Så vil fru Kjeldberg her fra den lille skrivestue ønske sine læsere – ja, også dig dér 🙂 – en glædelig jul og et lykkeligt og harmonisk nytår. Spar på vreden og forbitrelsen, skru op for kærligheden og varmen, læg afstand til hadet, hvor det findes.

Slut på madam K.’s juleprædiken.

Vi “ses” nok til næste år.

Fortryder du så, Kjeldberg?

ternhalvfigur2.jpg

En bekendt spurgte mig igen forleden, om jeg ikke alligevel har fortrudt, at Fred og Ro blev udgivet, med de ubehageligheder, det medførte.
Jeg sagde nej.
Jeg er glad for, at mange læsere og anmeldere har haft glæde af bogen.
At Fred og Ro gav mig nogle hug med på vejen må jeg acceptere. Jeg var forberedt på det, eftersom jeg jo gik ind og rørte ved noget, der kunne være ømme pletter. Man må generelt som forfatter forudse, at der kan komme negative anmeldelser, og selv om det gør ondt, så fandt jeg de to krasse af slagsen helt efter spillets regler. Og begge indeholdt de jo også positivt. Og der var de dejlige gode anmeldelser og læservurderinger til at veje det op.

Også nogle kritiske læserkommentarer her på bloggen – gående på det mindretalstyske tema – fandt jeg helt forventelige og faktisk rigtig givtige.

Nogle enkelte syrlige ansigtsudtryk i den private verden – ja, jeg havde ventet dem, og det er okay, at de kom. Man havde forventet, at jeg var spagere, ingen tvivl. Det var jeg så ikke, og overraskelser er ikke altid populære.

Nogle angreb et andet sted på nettet fra folk, som helt klart ikke havde læst bogen, var mindre behagelige, men desværre på en lidt bagvendt måde en bekræftelse af dele af bogens “påstande”.

Det allermest ubehagelige udi reaktioner var egentlig en håndfuld “anonyme” angreb med spredehagl her på bloggen – hvor man angreb bogen i nogle yderkanter, mig, min personlighed, min blog, min blogs kommentatorer, alt sammen underligt diffust, men vedholdende og ondt. Samme kilde, et par forskellige navne. Det var væmmeligt, fordi det var svært at se logikken – hvad gik vedkommende egentlig efter, hvad var årsagen til den forbitrede adfærd? En forbipasserende freak plejer ikke at være så vedholdende, og sådan en har det med også at hærge lidt rundt på naboblogge.
Da jeg fik opklaret, hvor angrebenes udspring var, gik min uro helt væk, mønstret var afkodeligt og i den pågældende kontekst “forståeligt”, og det var så det. (Selv om man selvfølgelig altid sidder med en sorg og en vis principiel rædsel over, at den slags bitterhed og dens “begrundelser” findes i nogle mennesker. Men sådan er det.)

At stå frem giver øretæver – ligesom det gør overhovedet at leve.
Og jeg har været heldig, at de allefleste reaktioner på min bog og på mine blogaktiviteter om den har været overordentligt positive og venligtsindede.

På det overordnede plan må jeg imidlertid sige:
Jeg var ikke ganske forberedt på, at Fred og Ro i den grad – af nogle – ville blive opfattet som et angreb. I mine skrivehænder var der for en del af figurerne stor kærlighed, for andre stor nysgerrighed og et ønske om at forstå. Heldigvis har min egen lille familie – herunder min ægtemand – støttet mig 100%. Det samme har en række venner. Det er jeg taknemmelig for.
Én ting er jeg temmelig ked af, nemlig at bogen en (lille) del steder er blevet opfattet som et portræt af det tyske mindretal. Sådan har den aldrig været tænkt. Den er et fiktionsportræt af én familie, der hører til der.

Men nej, jeg fortryder ikke. Jeg kan stå inde for min historie, og den har givet mig et såpas salg, at min forlægger tør binde an med at bekoste udgivelsen af nok en bog fra min hånd – Marcipansøstre. Til foråret.
Og jeg lover ikke for meget, når jeg siger, at den håndværksmæssigt er et modnere værk.
Og selve fortællingen skal nok give mig ny ballade. Masser. 🙂

Tak til min forlægger, Sebastian Schultz fra Facet. Uden ham havde jeg jo ikke siddet her med bøger i hånden. Og som det er fremgået af diverse poster her på bloggen, har han været mig en stor støtte i udgivelsesårets løb. Ydermere har han ofte været en fornøjelig samtalepartner om forfatterlivet og bogbranchen i al almindelighed.
Også tak til TamaraLara, min illustrator, som lige nu knokler med omslaget til Marcipansøstre. Hun er bare den bedste illustrator!

Til allersidst vil jeg endnu en gang benytte lejligheden til at takke min kære ven, kollega og sparringspartner Hans for al hans hjælp og vejledning gennem årene.
Uden ham havde jeg aldrig fået udgivet noget som helst.

Og resten af takkeriet vil jeg holde inden for privatlivets fire vægge, inden der går helt fuldfed Oscar i den.

At jeg takker læsere og anmeldere helhjertet er forhåbentlig unødvendigt at sige.

Min sex: åndeløst erotisk, kildrende eller alt for meget, alt for udpenslet?

ambrun07.jpg

Også sexen i min roman Fred og Ro har været til vurdering hos anmeldere og læsere i det forløbne år. Mange fandt den fin og rosværdig, mens nogle få andre – herunder Jydske Vestkysten – gav udtryk for, at den var alt for meget og alt for detailleret.

Først – vanen tro – et par klip af de positive reaktioner:

“Tilmed har de to hovedpersoner det mest nedsmeltende sexliv, jeg mindes at have oplevet på print i en dansk roman.”
Litteraturmagasinet Sentura

”[…] Kjeldberg forstår at bevare en meget fin balance imellem det direkte pornografiske og det blidt erotiske, selv når hun skildrer endnu tabubelagte seksuelle udfoldelser. Erotikken taler sit eget sprog og fortæller sin egen historie hele romanen igennem.”
Sentura- og Kristeligt Dagblad-anmelder Tina Charlotte Møller på sin blog Ordholder

“Det er ikke sex, det er åndeløst erotisk og utrolig smukt beskrevet”.
Forfatteren Kirsten Nørgaard

“Kjeldbergs roman er en sand samling af sex-scener af – og her åbenbarer forfatterinden en vellykket pen – kildrende erotisk tilsnit.”
Der Nordschleswiger

”[…]de erotiske scener mellem Miriam og Hannes er stærke.”
Kåemer Asmussen, anmelder på Fyldepennen.dk

”Brændende erotik, der svinger mellem ekstase og kvalme forøger bare sanseindtrykket gennem hele romanen. Som linedans på et samuraisværd.”
Bogrummet.dk, tj

”Sex kan forfatteren også skrive. I den grad! Meget detaljeret, smukt og stærkt og som udtryk for de mest forskelligartede følelser”.
Litteratursiden.dk’s blog, Anne Louise

Og så var der dem, der syntes, det var for meget:

“[…] med – alt for mange – udpenslede sexscener.”
Jydske Vestkysten

“Min hovedanke mod bogens litterære kvalitet er ubalancen mellem det seksuelle og resten af bogen. Jeg synes, at den spinkle sprogtone (som jeg sætter højt) og den antydede og langsomt voksende konflikt og indsigt kommer til at stå i skyggen af det erotiske. Som om det erotiske er tilføjet senere. Det er ikke nok for mig at det seksuelle er saftigt og flot beskrevet. Det tar ligesom opmærksomheden fra helheden.”
“[…]sex behøver en kraftigere legalisering i litteratur end så mange andre temaer”.
Poul Høllund, forfatter

Døm selv, kære læser 🙂

Psykologien: rammende, sitrende eller grebet af luften og uoverbevisende?

image003.jpg

Også psykologien i min roman fra en krog af det tyske mindretal i Sønderjylland, Fred og Ro, blev vurderet af anmelderne i år. Jeg fik dejligt megen ros, men bibliotekslektøren og det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger var nu ikke ganske enige heri.

Først et par pluk af rosen:

”Hun kan anslå den mest dødbringende uskyldige tone for derefter at lade som ingenting side efter side… og tvinger dermed læseren og bogens hovedpersoner til at danse kinddans til blid musik spillet på vaskebræt”
Litteraturmagasinet Sentura

“Skildringen af den snævre indspisthed, der ofte vil opstå i en lille, sammentømret flok – den være sig religiøs, politisk eller som her national – der er nødt til at bekræfte hinanden i deres egenart for at overleve, er noget af det bedste i bogen.”
Jydske Vestkysten

”[…]overfladepænhed, hykleri og tabuer afdækkes”.
Kr. Dagblad- og Senturaanmelder Tina Charlotte Møller

”[…]sitrende fyldt med […] rammende og psykologisk indfølende beskrivelser”
Forfatteren Kirsten Nørgaard

”Føler at man går rundt inde i hovedet på Miriam med smerter i sjæl og underliv”
Bogrummet, tj

”…udpræget sans for psykologien mellem mennesker”.
Litteratursiden.dk’s blog, Anne Louise

“Indelukketheden, klaustrofobien lyser langt væk. For udenforstående et spændende indblik.”
Forfatteren Poul Høllund

Og så Der Nordschleswiger, som med blid ironi i pennen ikke er enig med de ovenstående:

”Miriam […] udgransker dybdepsykologisk på bedste Daphne-du-Maurier-manér en mørk familiehemmelighed[…].

Og der fortsættes:

”Dette er ikke det billede, som jeg i gennem 11 år i Danmark har dannet mig af mindretallet.”

Dette uddybes med en antydning af en forklaringsteori:

“Forfatterinden kommer ikke fra mindretallet, men påberåber sig imidlertid pålidelige ”informanter” fra ”miljøet” (forfatterindens eget ordvalg)” *
Det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger

Og bibliotekslektøren faldt heller ikke for psykologien:

”[…]de psykologiske forklaringsmodeller virker ikke ganske overbevisende[…]”
Lone Krøgh, bibliotekslektør

Læs selv! Bogen kan stadig både købes og lånes.

* Til supplerende oplysning: Jeg er på 21. år gift med en person, som har haft sin opvækst i det sønderjyske tyske mindretal. Og sådan lidt forskelligt.

Mit sprog: sikkert & smukt eller knastet & unuanceret?

fred_lille.jpg

2007 næsten slut. Tid til at gøre op. Om sproget i min roman Fred og Ro er der blevet sagt forskelligt. Det meste har været stor ros, til min glæde. Et udpluk:

”Sikke et sprog. Det er sitrende fyldt med den slags rammende og psykologisk indfølende beskrivelser. Dampen fra kartoflerne og skummet på indersiden af gryden i en situation, hvor en søn kommer bekymret til en tillukket mor, måden køligt vand flytter sig over kroppen, når to drenge er ude at bade…jeg kan slet ikke remse det hele op her. Personerne træder så smukt frem, navnlig gennem beskrivelserne af øjnene, som hele tiden skifter farve, tone, ja sågar konsistens fra sten til mosegrund.”
Kirsten Nørgaard, forfatter

” det sikre sprog og de originale formuleringer”.
Kåemer Asmussen, anmelder på Fyldepennen.dk

”I et umanerligt varieret og smukt sprog beskriver forfatteren den unge Miriams indtog i en mindretalstysk familie i Sønderjylland”
Bogrummet, AndSteff2

”Hendes sprog er smukt, og hun har en rytme, der understreger emnet inciterende og dejligt.”
Bogrummet, Lars Nielsen

”skrevet i et meget rigt og smukt sprog”.
Litteratursidens blog, Anne Louise.

Bibliotekslektøren var dog ikke synderligt begejstret for min sproglige kunnen:

”sprogligt er der nogle knaster”.
Bibliotekernes lektør Lone Krøgh

Og anmelderen på Jydske Vestkysten havde haft denne oplevelse:

”unuanceret og kedeligt sprog”.
Jydske Vestkysten

Sådan.

Afsluttet orgie

Madam Kjeldberg er tilbage i virkeligheden, i hvert fald er hun færdig med sit skriverefugieorgie for denne gang, er ved at have pakket ud og er ved at vænne sig til, at vandhanerne skal vippes og ikke drejes, og at håndklæderne hænger der og ikke der, og at der ikke er nogen brændeovn til papiraffald. Arbejdet er hun også i gang med, og i aften skal hun til at svare på mange herlige kommentarer her på bloggen.

At lidt af sjælen hænger ved et stuevindue med udsigt over en let rimtåget, dyb sø med solflimmer henover og op fra, og tusind småfugle i forgrunden, det går nok over, så madam K. bliver hel igen. Og i eftermiddag skulle der gerne blive en halv time til lige at skrive lidt mere på romanen, som man mæskede sig i indtil for ikke ret mange timer siden…