Gnæg uden sømpistol + krævende sø og yugen

Nogle gange kan man få lidt dårlig samvittighed over de pligter, man lader de daglige omgivelser ene med, når man begraver sig i skrivning på et herligt arbejdsrefugium.
Men visse retter har vist allerbedst af ikke at være udsat for flere kokkes fordærv, end nødproceduren lige akkurat kræver – formentlig falder retten langt mindre påbrændt ud på den vis – så jeg vil med frank og fornøjet samvittighed nyde mine sidste refugiestunder for denne gang og glæde mig over, at en sur julepligt, som kræver smilet monteret i position med sømpistol og superlim, har kunnet arrangeres uden om mig i år :-).
Jeg er et uforskammet heldigt asen.

Også søen, ved hvilken mit refugium ligger, har nu møvet sig plads i min nye roman, kan jeg berette. Skriveheller kræver deres. Ubønhørligt.

Jeg har ikke fået skrevet mange sider. 40 styk nye kun, plus en del redigering. Vigtigst er, at jeg har fået fat i den lange ende af en stille stil, en meget enkel, som giver mig adgang til en anden tænkning, en, der har strejfet mig inde i visse japanske forfatteres værker. En lethed som adkomst til det tunge måske. Eller et mindre tungt syn på dette tunge.
Yugen er jeg lige ved at sige. Men det tør jeg ikke.

Reklamer

4 kommentarer

  1. Fru Kjeldberg, jeg er overbevist om, at Deres 40 sider plus det redigerede vil være alle pengene værd.
    Yugen?
    Dette udtryk og Deres overvejelser i denne sammenhæng vil jeg dog på det hjerteligste bede Dem gøre lidt nærmere rede for.

  2. Følelsen af at have fat i den lange ende er det vigtigst. Jeg er sikker på, at alt nok skal flaske sig.

    http://www.tinathomsen.wordpress.com

  3. Jeg nyder og nyder og nyder at få lov at kigge lidt med over skulderen i din proces!

    Tak for det, Madan Kjeldberg 🙂

  4. Hr. Reinhard, tak for Deres tiltro :-).
    Yugen er vistnok meget vanskeligt at definere, eftersom det egentlig er noget, der skal fornemmes, anes. Det er et japansk begreb, som – meget klodset udtrykt – dækker over glimtvis indsigt (via enkel fordybelse i naturen eller i enkle rituelle handlinger) i den evige skønhed, vores evige væren del af naturen.

    Du har ret, Tina T. – og velkommen til 🙂 – selve fornemmelsen af at have fået fat er meget befordrende, både for selvtilliden og for energien til at arbejde videre.

    Dejligt, Morgan. Tak fordi du kigger med 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: