Forlaget gav mig en kurv…

34850_get_this_off_me___.jpg

… en mundkurv nærmere bestemt. Bare en lille én, men faktum er, at der endnu ikke må publiceres noget mere præcist om min nye romans indhold.

Årsagen: At romanens emne er såpas usædvanligt, at man ønsker at ”sikre det”, indtil vi er lidt nærmere udgivelsen. Af samme årsag – og desuden fordi omslagets stil og teknikker er så nyskabende – må forsiden ej heller offentliggøres endnu.

Jeg er ved at gå til af lyst til at løfte slørene for både det ene og det andet – men samtidig forstår jeg godt forlaget.
Ikke fordi jeg tror, at nogen på et par måneder ville skrive og udgive en roman med samme tema som Marcipansøstre, eller at samtlige illustratorer i verden flux vil kaste sig over Tamaras superidé (selv om den må være inderligt fristende) – men jo, både romanens og omslagets idé kan lige så godt få lov at stå ene, så langt som muligt.

Det er lidt spændende sådan at være omgærdet med hemmelighedskræmmen og munde lukket med syv segl…

Hmm, måske skulle jeg krybe i en bankboks for en sikkerheds skyld…?

Reklamer

Jeg har set marcipanens bagside

Enhver marcipan har en bagside, og nu ved jeg, hvordan den ser ud, når det handler om Marcipansøstre.

“Indholdsdeklarationen” er lagt fast – bagsideteksten er nemlig endeligt udformet og ligger parat, til sagen inden særligt længe går i produktion med papir og sværte og det hele.

Jeg ser frem til at kunne offentliggøre denne tekst og dermed afsløre lidt mere konkret om min kommende romans indhold.

Huhh! – nu begynder det så småt at føles som en virkelig bog!
Dejligt.
Og nervepirrende.

Århus-ventetiden på Fred og Ro nu 1 år og 2 mdr.

791803_books_1.jpg

Biblioteksventetiden i Århus for lånere af romanen Fred og Ro er nu nede på “kun” 1 år og 2 måneder. Århusbibliotekerne ejer, så vidt det kan aflæses, stadig kun ét eksemplar af min roman. Der har i måneder været op til 1½ års ventekø på bogen i Århus.

Men det lysner: Det ser ud til, at biblioteksafdelingen i Risskov har bestilt to ekstra eksemplarer af romanen!

Bonusinfo:
På fx Frederiksberg Bibliotek ejer man tilsyneladende fem eksemplarer af Fred og Ro.

Forsider til ulæste bøger

Så forleden til min forbavselse, at den velrenommerede forsidekreatør Harvey Macaulay (forsider til blandt andre Anika Eibes Dronning af Blod, Nicola Dixens Vinger for en dag og Hans Schmidt Petersens Den gode Amerikaner) i et interview i Fyens Stiftstidende har udtalt, at han stort set aldrig læser de bøger, som han skal lave forsider til.

“Det er faktisk sjældent, jeg læser bogen, men nogle gange er jeg nødt til det,” som han siger.

(Det vides ikke, om Macaulay har læst de tre ovennævnte bøger.)

*

“Min” forsidekunstner Tamara Lara har læst begge mine romaner, som hun har skabt omslag til. Og læsningen og indfølingen med bøgernes temaer og stemning skinner i den grad igennem.

fred_stor1.jpgKlik på billedet for større udgave

Tamara Lara har da også en mening om dette at kende værket, man laver omslag til. Se denne kommentar, hvor hun blandt andet udtaler:

“Jeg har ikke et bogomslag hver 3. dag. Men det får jeg faktisk aldrig, for jeg vil læse bogen, og være sikker på at jeg har fanget den rigtigt.”
“Hvordan visualiserer man en stemning, uden at befinde sig i den først?”

Nej, hvor jeg glæder mig, til jeg får lov at fremvise Tamaras omslag til min kommende roman Marcipansøstre

*

Bonusinfo:

Tamara Lara har også lavet omslag til bøger som Anika Eibes Atalanta og Helga Bergs Næsten ånder i mørket.

Marcipanindpakning – det er kunst!

Kender I det? Man ser frem til noget i spændt forventning – og så kommer dagen, hvor det bliver virkelighed, og ens hjerte banker så højt, for hvordan vil det være? Forleden ventede jeg på noget, og så kom det – og det var ikke som forventet. Det var meget bedre!

Jeg kan ikke give syn for sagn – endnu! – men jeg kan give et par udpluk fra en mail, jeg skrev om sagen:

“Jo mere jeg ser på det, des mere begejstret bliver jeg! Dette æteriske, lyse i billederne, – men så samtidig noget truende i de mange brunlige fugle (jeg føler en lille hilsen til Mauriers og Hitchcocks Fuglene). […]
Det hele er en kombination af nuttet, sexet og skræmmende, som er virkelig afskyelig (og det var en enorm ros!).”

Det handler om omslaget til min snart kommende roman Marcipansøstre, kreeret af ingen ringere end Tamara Lara, som også lavede omslaget til Anika Eibes Atalanta og såmænd også til min egen Fred og Ro.
Med Marcipansøstre-omslaget har hun overgået sig selv endnu en gang.

Simpelthen.

Jeg er så glad ved at se, hvor excellent Tamara har spiddet og kondenseret temaerne i min bog. Det barnlige, det voksne. Tiltrækningen. Grænseoverskridelsen. Angsten. Og forfra igen.

Foreløbig må jeg nøjes med at dele glæden med de allernærmeste betroede, men hvor jeg dog ser frem, til jeg har lov at fremvise dette stykke forsidekunst for alverden!

Jerichos og Vagabondens forfatter på TV2/Lorry

olpe.jpg

Forfatteren Ole Petersen er selvudgiver, og det fortæller han om i et kort interview, som blev vist på TV2/Lorry i december.

Ole Petersen har udgivet pilgrimsrejsebogen Græd Vagabond og den alvorlige psykologiske gyser om børns vilkår Jerichos Roser, som jeg begge har haft fornøjelsen at udføre visse redaktionelle opgaver på.

I interviewet bekræfter Ole Petersen i en sidebemærkning, at Jerichos Roser har selvbiografiske elementer.

Se – eller gense – interviewet her.

Ultimo januar holder Ole Petersen i øvrigt foredrag i Bellacentret om Græd Vagabond og sine spanske 3500 km på gåben.

Tåreperser fra Hald

Martin Johs. Møller er på Hald og har filmet sin vandretur op fra søbredden, gennem parken, rundt ved Kapelhjørnet, ind ad bagdøren, op ad bibliotekstrappen og ind på sit værelse. Og så kan alle vi Haldveteraner sidde der og få Haldve og være misundelige.

Nyd og græd!

Jeg vil derop IGÆNNN! Jeg vil!