Jeg hedder Ane-Marie og jeg er en luset blogger

ternnaer07.jpgNogle stykker har på det sidste bemærket, at jeg er en meget distræt blogger. Enkelte er desværre blevet kede af det og har frygtet, at jeg i særlig grad gik og undveg lige dem.

Jeg har nok ikke i tilstrækkelig grad fået gjort opmærksom på – sådan “officielt” – at jeg har måttet beskære min blogaktivitet kraftigt.

Min roman Fred og Ro har mødt mange positive reaktioner; men den har også medført negative hændelser. Nogle af dem har været sobert negative, om jeg så må sige: Helt almindelige kritiske kommentarer eller anmeldelser. Andet har været mere destruktivt, og noget af det har ikke været synligt her på bloggen eller for offentligheden i øvrigt. Det var forventeligt, at nogle ville reagere voldsomt på min roman, da den påpeger problemer, som visse helst ser ligge godt gemt under tykke gulvtæpper. Men nogle af reaktionerne var uventet heftige, og det har alt i alt slidt meget på mig.

Ydermere har jeg i den private sfære siden foråret været tynget af en meget nærtståendes svære sygdom.

Disse to forhold har gjort mine bloggekræfter små, og en del deadline-tunge arbejdsopgaver har ikke gjort kræfterne større, og jeg har måttet indskrænke mig til at køre min blog som en slags hjemmeside med logbogsfunktion vedrørende skriveriet og mine udgivelser.
Jeg har bestræbt mig på at besvare kommentarer (som jeg er meget glad for at få), men har måttet opgive at læse vedholdende med på andres blogs og kommentere med “anstændig” frekvens.
Dette har jeg ikke fået annonceret tydeligt nok, er jeg bange for.

Min blogs fremtid er stadig under overvejelse. Måske må den overgå til noget meget mere gammeldags “hjemmesidet”. Jeg ved det ikke.
Foreløbig kører den lidt endnu som en luset blog med en ubehøvlet træt “envejs”-blogger bag rattet.
Så må vi se…

Reklamer

9 kommentarer

  1. Kære Ane-Marie, efter min mening er blogosfæren et af de fora, hvori det må være helt acceptabelt at træde lidt i baggrunden, når man føler det påkrævet.

    Man kan måske sige, at det er pænest overfor de faste læsere, at man lægger en lille besked om sin neddrosling af blogaktiviteterne (som du nu har gjort), men ellers mener jeg ikke, at man på nogen måde skal føle sig forpligtet.

    Jeg ville være meget ked af det, hvis din blog helt forsvandt. Jeg vil hellere vente og glæde mig over de enkelte indlæg, som måtte komme, når du har tid og overskud til at skrive dem. I mellemtiden kan jeg (og andre) så genlæse dine ældre indlæg.
    Ønsker dig fornyet mod og glæde i 2008. 🙂

  2. Kære Ane-Marie!

    Knus og held og lys og lykke til dig. Håber du fik min mail og at den gjorde godt.

    Kram
    Lonni

  3. Hvor er jeg ked af at høre, at nogen ikke helt har forstået at du har haft andet at se til i en periode – og at du så ovenialt andet, har været nødt til at stå for skud – og nu også skal bruge tid på at forklare noget, som jeg synes du allerede har sagt. ØV.
    Masser af godt mod sendt herfra, hvad enten du kommenterer hos andre eller ej! (sikke da en vrøvlet form for påtvunget “anstændighed”)

    Bliv du bare ved med at være en “luset” blogger, så længe du har brug for det.

    Ps.- faktiskt forstår jeg slet ikke problemstillingen, jeg følger med i og læser de blogs som interesserer mig – har jeg tid og lyst så smider jeg en kommentar, men hvis de mennesker hvis blogs interesserer mig, alle skulle følge med i og interessere sig for alt hvad jeg skriver og kommentere det hele- ja så kunne de da ikke selv nå at skrive egne indlæg,…

    Og så lidt mere godt mod til dig. 😀

  4. Tak skal I have alle tre. Jeg kommer lige tilbage med lidt mere svar.

    Kh
    AM

  5. Kære TC

    Tak skal du have for den søde opbakning og forståelse. Jeg håber også at bevare bloggen, men måske bliver det i en lidt anden form med mere fokus på “oplysnings”-siderne.
    Tusind tak for de gode ønsker.

  6. Kære Lonni

    Tak for din smukke mail, som jeg blev meget glad for. Tusind tak for din forståelse og varme. Jeg skriver tilbage til dig.

  7. Kære Harning

    Tak skal du have for den smukke rummelighed. Den glæder mig meget.

    Jeg tror, jeg selv har været med til at sætte nogle forventninger i værk, fordi jeg i en kort periode var meget kommenterende rundt omkring, men så har måttet drosle ned i flere omgange.

    Du har ret i, at jeg har givet nogle pip om pres og travlhed flere gange, men en lidt mere klar og samlet “erklæring” har jeg nok ikke taget mig sammen til, fordi jeg i grunden ikke ønsker at eksponere den privatere del af mit liv.

    Og jeg tror, at det har forvirret og gjort enkelte kede af det, at jeg fortalte om pres og nedprioritering, men blev ved at føre min forfatterlogbog.
    Moderne forlag har – med rette og meget frugtbart – en vis forventning om, at forfatterne selv deltager i eksponering af sig selv og værket, og for mig som meget skriftligt menneske har bl.a. hjemmeside-/blog-aktivitet været oplagte muligheder. Foredrag og den slags er ikke rigtig mig, jeg er en øh’er og tøver – eller speedsnakker – af rang. 🙂

    Inderligt tak for gode ønsker.

  8. 🙂
    knus selv tak du

    Kh
    Lonni

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: