Marcipanindpakning – det er kunst!

Kender I det? Man ser frem til noget i spændt forventning – og så kommer dagen, hvor det bliver virkelighed, og ens hjerte banker så højt, for hvordan vil det være? Forleden ventede jeg på noget, og så kom det – og det var ikke som forventet. Det var meget bedre!

Jeg kan ikke give syn for sagn – endnu! – men jeg kan give et par udpluk fra en mail, jeg skrev om sagen:

“Jo mere jeg ser på det, des mere begejstret bliver jeg! Dette æteriske, lyse i billederne, – men så samtidig noget truende i de mange brunlige fugle (jeg føler en lille hilsen til Mauriers og Hitchcocks Fuglene). […]
Det hele er en kombination af nuttet, sexet og skræmmende, som er virkelig afskyelig (og det var en enorm ros!).”

Det handler om omslaget til min snart kommende roman Marcipansøstre, kreeret af ingen ringere end Tamara Lara, som også lavede omslaget til Anika Eibes Atalanta og såmænd også til min egen Fred og Ro.
Med Marcipansøstre-omslaget har hun overgået sig selv endnu en gang.

Simpelthen.

Jeg er så glad ved at se, hvor excellent Tamara har spiddet og kondenseret temaerne i min bog. Det barnlige, det voksne. Tiltrækningen. Grænseoverskridelsen. Angsten. Og forfra igen.

Foreløbig må jeg nøjes med at dele glæden med de allernærmeste betroede, men hvor jeg dog ser frem, til jeg har lov at fremvise dette stykke forsidekunst for alverden!

Advertisements

2 kommentarer

  1. Jamen, så er jeg da glad for at høre til de betroede, for jeg kan kun tilslutte mig roserne til Tamara.
    Det er virkelig flot.
    Godt gået endnu engang, Tammi! 🙂

  2. 🙂
    Nemlig!

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: