Marcipansøstre i mine hænder!

802637_package_1.jpg

Der kom en pakke i dag. Endelig: Marcipansøstre til at tage og føle på.

Min roman! Helt frisk og nytrykt fra forlaget.

Overvældende. Simpelthen.
Den er SÅ lækker:

På sensuelt mørkblå, foldet “stof”baggrund hviler omslagsbilledet – som jeg endnu ikke må beskrive.
Men jeg vover alligevel at fortælle, at det er et fantastisk stilblandingsprodukt, som i en ramme af skærende uskyldighed giver associationer til renæssancens helvedes- og dommedagsskildringer – plus til noget helt, helt andet.

Grafiker og designer Tamara Lara har udtænkt og skabt, fotograf og fotojournalist Morsi har fotograferet til skabelsen.
Hvor har de gjort det godt!

Og så at sidde og blade i romanen… Mit manuskript – i en bog! Underligt! Vildt underligt! Dét der har jeg skrevet. Og det. Og det…

Jeg har prøvet det før, men denne gang virker det endnu stærkere. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske skyldes det, at arbejdet med Marcipansøstre var nyafsluttet, da den blev antaget af forlaget – den sidder mig stadig stærkt i blodet.

Jeg tror dog også, at det skyldes, at jeg ved, at denne roman er et håndværksmæssigt mere modent værk.
Jeg er vist simpelthen, ublufærdigt sagt, mere stolt af den!

Ih, hvor jeg GLÆDER mig, til jeg får lov at vise omslaget frem her på bloggen. Og fortælle om bogen. Det er svært at vente længere!

Reklamer