Vovet ansøgning

Jeg fik taget mig sammen i fredags til at sende en ansøgning til Statens Kunstfond om et arbejdslegat – til at give mig en smule arbejdsro til færdiggørelsen af kunstnerromanen Iseskrog.

Først havde jeg slet ikke turdet række så højt – tænkte, at den slags legater kun gik til Rifbjerg og den liga. Men så fik jeg kigget lidt på, hvem der har fået legater i årenes løb – og det er (selvfølgelig) ikke kun de store tonstunge drenge (og piger) og boghandleryndlinge. Så jeg vovede at stikke næsen og en ansøgning frem.

Lang redegørelse for mit igangværende værk og dets linjer, fyldigt uddrag af manuskriptet, redegørelse for mit civilarbejdspres og dets særlige karakter og virkninger på min skriveproces.

Men nej, realistisk set tror jeg ikke, at jeg får så meget som en øre. Man skal normalt have udgivet mindst to værker – og min Keramik regnes vist ikke rigtig, da den “kun” var en e-bog. Marcipansøstre bliver så ganske vist udgivet i marts-april, men i søgende stund var den jo ikke kød på bordet.

Ydermere tror jeg ikke, at det er særligt sandsynligt, at man som udgivet på et ret lille forlag – OG som kun lidt anmeldt – bliver taget i seriøs betragtning.

Men hvo intet vover etc.
Nu er der vovet. Så må vi se.
Man får vist besked til maj.

Reklamer

I kø til anmeldereksemplarer af Marcipan

702583_studying.jpg

Overskriften måske en kende overdrevet 🙂 , men:

Som opmærksomme læsere af min hemmelige notesbog måske har set, er der fra en kulturredaktion allerede indløbet en bestilling på et anmeldereksemplar af Marcipanen. Dette inden der er udsendt pressemeddelelser om sagen – og inden den er at finde på forlagshjemmeside mv.  Så bliver man som forfatter temmelig glad :-). Især i betragtning af, at der skulle en del opsøgende arbejde til at skaffe anmeldelser på den forrige roman, Fred og Ro.

Om det bliver ved så nemt og positivt er ikke til at vide – men en dejlig start i hvert fald!

Tak redaktion – og anmelder.

Grædende vagabond anmeldt af pilgrimsblad

olpes-bog.jpg

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme anmelder med glæde vandrefuglen Ole Petersens grædende vagabond (titlen er Græd Vagabond) om forfatterens slidsomme 3500-kilometers vandring ad gamle pilgrimsruter i Spanien. Det sker i foreningens blad Pilgrimmen (nr. 14 Januar ‘ 2008).

Anmelderen, Gitta Bechshøft, indleder med ordene “Det er en glæde at kunne anmelde endnu en dansk bog, der omhandler vandring på Caminoen” – og så går det ellers derudad i en indlevet og påskønnende anskuelse af Ole Petersens bog om barsk vandring, slid på nerver og støvler – og endelig lutring og renselse, “hvor egoet ikke længere kræver sin ret, selvet er blevet stille”.

En anmeldelse, som forfatteren vist kun kan være tilfreds med. Og jeg, som redaktionelt lettere delagtig, kan også kun være glad.

“Godt gået, Ole,” kunne man fristes til at sige – hvis det ikke var lige lovlig letkøbt.

Græd vagabond – når din sol går bag sky
Ole Petersen
ISBN 978-87-92032-77-5
Forlaget Herodaman, i kommission hos forlaget Underskoven
205 sider, 198 kr.