Afsløring: Forsiden!

Yes! Jeg har endelig fået lov af min forlægger til at fremvise forsiden til min nye roman Marcipansøstre.

Her er den i al sin nøgenhed og påklædthed, barnlighed og voksenhed, paradis og helvede på samme tid:

webmarcipan.jpg

Kunsteren bag er grafikeren Tamara Lara, fotografen er Morsi.
De har ramt stemningen i min roman så djævelsk fint.

Tamaras frygtløse greb om at stilblande ryster mig næsten: Romantiske, naive glansbilleder blandet med renæssancemalernes skildringer af såvel Edens Have som helvede (med de brune spurves mylder som stedfortrædende djævle).

Jeg er så stolt.

Bagsideteksten har jeg ikke fået lov at kramme ud med endnu, men det her er altså også fedt for madam Kjeldberg!

Jeg er glad.

Reklamer

42 kommentarer

  1. Kære Madam Kjeldberg!

    Så lykkedes det dig endelig at få vristet omslaget til din kontroversielle roman: “Marcipansøstre” ud af hænderne på forlaget, og i særdeleshed af undertegnedes.

    Tro mig: Din vedholdenhed vil bringe dig og dit unikke forfatterskab langt – du ønskes al mulig held og lykke!

    Med venlig hilsen
    Sebastian Schultz, forlægger

  2. Fantastisk!

    Stakkels Sebastian, du må have “punket” ham ret kraftigt!

  3. PS: skal du ikke have forsiden ud på forsiden – dvs. hjemmesideforsiden.?

  4. Jeg er altså rystet over at nogen vil udgive og skrive noget der skal have sådan et cover. Det ser chokernde ud. Jeg håber jeg har misforstået billedet. Det ligner et barn der forrest, men vil håbe at tegneren bare har været lidt klodset.

  5. Jeg synes en er …. æggende. På een og samme tid dragende og frygtindgydende.

    Den er en super-appetizer. Jeg får overmåde lyst til at læse bogen. Og det er vel også hensigten? 🙂

    Te´ løk´ og knus

  6. Det er godt nok en flot og indbydende forside!

    http://www.tinathomsen.wordpress.

  7. Meget tiltalende. Og skræmmende at det er så tiltalende, for der er jo også angst der. tror jeg.

    Fed forside!

    Udkommer den bog snart ?!!!

  8. Yayh! We likes! Indbydende rå og sensuel …

  9. Det er dælme fedt!!! skidegodt lavet – ikke set før. Godt provokerende. Man SKAL da bare hen og bladre i den bog, når man ser den….

  10. Tusind mange tak for mange dejlige kommentarer. Jeg vender lige tilbage til dem med lidt uddybende ord, når arbejdet giver mig lov 🙂

  11. Lækkert. 😀

  12. Interesssssant! 🙂

  13. Jeg kan ikke forstå, at der er så mange som kan se noget positivt i den forside. Det virker kvindeundertrykkende. Hvorfor skal der være sådan nogle nøgne kvindekroppe? Jeg kan kun se det som porno ærlig talt.

    Kan jeg ikke få svar på om det er et barn på billedet?

  14. Kære Sebastian

    Nu sidder jeg her og føler mig lidt som i barndommen, når man havde skrevet noget til skolebladet og opdagede, at klasselæreren LÆSTE det!
    Jeg står der og træder mig selv over tæerne og bider mig lidt i fletningen…

    MEEEN – jeg er sgu glad for, at du lod dig bevriste! Reaktionerne på omslaget er jo overvældende 🙂

    Såeh, kære yndlingsforlægger – kan jeg ikke snart få bagsideteksten ud af dine hænder også?!

    🙂

  15. Stensamler:

    Yep – fantastisk, det synes jeg også, Tamaras præstation her er!

    (Mmm, jeg tror, jeg har været ret styg ved Sebastian… “Den forlægger, han må lide, langt mere ondt end godt, godt, godt…”)

    (Og forsiden har fundet en plads på forsiden nu, – når jeg nu har pint Sebastian sådan, skal billedet jo virkelig gøre gavn…)

  16. Silhuet: Glad for, at forsiden giver lyst til læsning – og for at du både tiltrækkes og skræmmes. Så har Tamara Lara ramt plet.
    Tak for tilløkke og knus 🙂

    Tak TT, Space/Charlotte, Harning og Irene fra Fur – hun har bare gjort det så superbt, hende Tamara. Jeg er så taknemmelig over, at hun kan tænke så utraditionelt – og samtidig føle sådan med bogens stemninger.

    Også tak til dig J. Ja, der bestemt også angst…
    Bogen kommer vistnok i handlen lige omkring påske. Jeg skal nok melde ud her på bloggen, når datoen er helt fast.

    BS: Hun har skabt en helt ny stil her, min dygtige illustrator – og hun kører den lige til grænsen. He-he, håber bestemt, at folk ikke kan holde fingrene fra bogen 🙂

    TC: Så må vi se, om indholdet holder vand… (sagde hun nervøst…)

  17. Hanne – tak for dine kommentarer. Jeg vil lige tænke lidt over dem og så vende tilbage.

  18. Hej igen Hanne

    “Jeg er altså rystet over at nogen vil udgive og skrive noget der skal have sådan et cover. Det ser chokernde ud. Jeg håber jeg har misforstået billedet. Det ligner et barn der forrest, men vil håbe at tegneren bare har været lidt klodset.”
    Sådan skriver du.

    Jeg har desværre endnu ikke lov i detailler at afsløre, hvad min roman handler om.
    Men jeg kan sige så meget, at det formentlig er en bog, som vil chokere visse mennesker.
    Den berører blandt andet voksengenerationens vanskeligheder ved at håndtere, at også børn og unge er seksuelle væsner (på deres eget niveau) – og den berører den klemme, som unge kan komme i, når voksne ikke kan det.

    Og nej, illustratoren er bestemt ikke “lidt klodset”. Personen i forgrunden er ganske rigtigt en 12-13-årig pige.

    Du skriver endvidere:
    “Jeg kan ikke forstå, at der er så mange som kan se noget positivt i den forside. Det virker kvindeundertrykkende. Hvorfor skal der være sådan nogle nøgne kvindekroppe? Jeg kan kun se det som porno ærlig talt.”

    Der skal være nøgne kroppe på forsiden (og der er altså også en nøgen mand…), fordi der er nøgenhed i bogen – på flere niveauer (bl.a. også fordi romanen foregår i de frigjorte 70’ere).
    Jeg kan ikke se det kvindeundertrykkende i omslaget, må jeg indrømme – eller i at synes om det…

    Det hænger nok blandt andet sammen med, at jeg ikke kan se omslaget som pornografisk. Der er erotisk spænding mellem de to nøgne unge kvinder i midten – og mellem dem og manden i baggrunden. Men der er samtidig så megen anden fortælling i billedet, at jeg slet ikke mærker indtrykket kamme over i noget nær porno. Der er samtidig tøven og ængstelse – og der er uskyld – OG gru (jeg føler fuglene så truende…).

    Jeg håber, at du vil læse bogen, når den udkommer – så du ved selvsyn kan konstatere, at dens indhold nok for en dels vedkommende er seksuelt, men bestemt ikke pornografisk – og at den indeholder mange andre aspekter end det seksuelle.

  19. Hanne…tror du at storken kom med dig?
    Eller er du resultatet af historiens anden jomfrufødsel? Eller er du een af dem som var sure over den forrige roman og nu skal finde en måde at fortsætte surheden på?
    Er du en mand (hvad jeg tror du er)?
    Og hvorfor har du behov for at være anonym?
    Er det fordi du et eller andet sted udmærket godt ved at du er en lille smule helt galt afmarcheret?

    Va’?

  20. Jeg kan ikke se hvad de spørgsmål skal til for, “beologen”. De første to er bare fornærmende.
    Og om jeg kunne lide Kjelbergs forrige bog er vel sagen uvendkommende, og om jeg er en kvinde eller mand, hvad kommer det nogen ved? Hvad er du selv?!! Det fremgår ikke af dit “navn”. Det er lidt komisk, at du skælder mig ud for at være anonym, for du hedder da vel ikke selv “beologen”?

    Jeg er ikke galt afmarcheret. Jeg synes, at det er for meget at alting skal have noget at gøre med sex, og jeg synes sådan en forside er kvalmende. Også dette at blande glansbilleder med sex, det er sygt. At have en forside med erotiske indhold og et barn på 12 år, det er endnu mere sygt. Romanens indhold lyder også forfærdelig. Børn er ikke sexvæsner. I en vis alder rører noget på sig, men det er meget lidt, når det handler om børn der stadig går i skole. At skrive romaner om det, og blande den slags små fysiske reaktioner sammen med voksen kønsliv, det er frastødend og forkert.
    Hvorfor skal sex hele tiden forherliges – – også forskruet sex?
    Hvad skal børn tænke hvis de ser sådan en bog, hvor sex blandet sammen med børn er lavet til glansbilleder?

    Jeg vil helt sikkert ikke røre sådan en bog.

  21. Hvis, du ikke vil læse bogen, skal du ikke udtale dig om den Hanne, men du er selvfølgelig i din gode ret til at kommentere forsiden. Hvordan den kan være kvindeundertrykkende kan jeg ikke se. Har du set den nøgne mand, eller skyndte du dig at vende dit kyske blik væk.

    Beologen er skam meget konkret – klik på linket på hans navn (hvis du tør) og Bøh! der er han!

    PS: Kjeldberg, en overgang var jeg lige ved at tro, at du havde “fundet” på Hanne, men hun er vist rigtig nok….

  22. Hej Hanne

    Du illustrerer selv begrundelsen for min bog ganske glimrende.

    Den evigt tilstedeværende nypuritanisme (som tilsyneladende er i tiltagende i disse år) kan blandt andet resultere i bortvendte blikke og afvisende rygge, når den unge generation har allermest brug for voksen støtte i uoverskuelige konsekvenser af, at vi som mennesker er seksuelle væsner lige fra fødslen (naturligvis på alderssvarende niveauer og præmisser).
    De voksne svigter af bare angst.

    Jeg tror, det er alt, jeg har at sige til dit seneste indlæg.

    Og så håber jeg bare, at mit forlag meget snart vil lade mig offentliggøre bagsideteksten til romanen, vi taler om, så vi kan få lidt flere facts at tale ud fra.

    Venlig hilsen
    Ane-Marie Kjeldberg

  23. Kære Beolog og Stensamler

    Tak for jeres støtte til min bog. Det varmer. Jeg vidste, at den ville vække modstand nogle steder, men at bare omslaget skulle have sådan en effekt – det er ret imponerende. Illustratoren har gjort det godt!

    Og tak for din tiltro til min fantasi, Stensamler – desværre kan jeg ikke tage æren 🙂

  24. Og jo, selvfølgelig har man lov at kommentere anonymt på min blog.
    Nogle kommentatorer kan man finde baggrundstekst om, ved at de – som Stensamler forklarer – har linkning til en egen blog. Men det er ikke noget krav.

  25. Tilføjelse til Hanne:

    At vi har valgt et omslag, der går tæt til nogle grænser, er begrundet i, at nypuritan adfærd kan gå tæt til – og over – andre grænser.
    Krast mod krast, kunne man sige.

  26. Hanne.
    Har unge der går i skole kun “meget lidt” seksuelt der”rører på sig”?
    Det er da noget værre vrøvl!
    Ingen aldersgruppe onanerer mere end de 13-14-årige. Hvis jeg har nogen hukommelse…..

    Din påstand beviser at Kjeldbergs bog er nødvendig. Det kan jeg sige uden at have læst et ord af den.

  27. Hanne…jeg har medlidenhed med dig.
    Du må have haft en miserabel og kærlighedsløs barndom.
    Fra nu af vil jeg ikke skrive til dig i en hård tone.
    Du lyder til at have det rigtigt skidtmads.

    “Uvendkommende”, fejlskriver du…det ord kunne være den perfekte start på en lang psykoanalyse, som du ville have godt af, men du tør jo kun have følelser om andres gøren og laden – mens du måske selv lever et ikke-liv, hvor du undgår relationer for ikke at hengive dig til de længsler og behov, som almindelige mennesker har…men som du måske er blevet forhindret i at kunne nyde af dine hjerteløse nærmeste.

    Der er hjælp at få, Hanne (eller Georg).

    Det man hader hos andre, elsker man hemmeligt i sig selv.

    Gud velsigne dig…du er et godt menneske, Hanne.

  28. Ups…der manglede et ‘t’ i mit første fornavn 🙂

  29. ER DET IKKE FORKERT AT UDGIVE EN BOG DER FOKUSERER PÅ BØRN – UNGES SEKSUALITET?
    ER DET IKKE DET SAMME SOM AT SIGE, AT SYGE VOKSNE BARE KAN BRUGE BØRN SEKSUELT; FOR DE VIL JO GERNE SELV?

  30. B&B – velkommen til

    Nej, at beskrive (og dermed erkende) unges seksualitet er bestemt IKKE at give voksne carte blanche til at forgribe sig på unge/børn.

    Den logik tilsvarer cirka den logik, som siger, at kvinder, der går i andet end sæk og aske, selv har været ude om det, hvis de bliver voldtaget.

    Voksne skal holde fingrene fra børn/unge i seksuel henseende – uanset, at børn/unge på deres eget niveau er seksuelle væsner.

    Og omsorgspersoner burde ikke påføre børn/unge skyld over, at de (de unge) rummer seksuelle følelser.

    I min research til romanen Marcipansøstre er jeg netop stødt på forskellige beretninger fra personer, der som purunge har haft seksuel kontakt med voksne, og som oven i al anden belastning led kraftigt under, at omverdnen så på dem med rædsel, ikke kunne rumme, endsige tale med dem om den ambivalens, som de unge havde følt. – – Tendensen til omverdnens fordømmende rædsel (og dermed manglende hjælp) er i klart tiltagende i en verden, hvor nypuritanismen vinder stigende fodfæste.

    De øvrige kommentarer vil jeg gerne vende tilbage til lidt senere.

  31. J. – Næ, jeg husker heller ikke den tidlige ungdom som præget af ligefrem vag seksualitet.
    Og ja, jeg tror også mer og mer, at min bog er nødvendig :-).

    Beo – jeg har faktisk besluttet, at jeg gerne vil forære lige netop Hanne min roman…
    Hanne, jeg har sendt dig en mail om det.

  32. Til Hanne og B&B!
    Pragtfuldt at høre røster som jeres i dette forum. Pragtfuldt, fordi det er vigtigt, at vi alle bliver hørt, når det handler om (blufærdigheds)grænser.

    Lad det være sagt med det samme: Jeg er et meget blufærdigt menneske, når vi taler nøgenhed og pornografi. Jeg er derfor selv blevet kaldt ‘nypuritaner’. Til gengæld er jeg også et meget erotisk og sensuelt menneske – og jeg er åben for at diskutere langt det meste.

    Jeg ser ikke forsiden til Marcipansøstre som pornografisk, men derimod som meget sensuel.
    Hvad angår den lille/unge pige i billedet, har jeg ingen problemer med, at se hende dér. Jeg er enig med Ane-Marie i, at også børn har seksuelle følelser, også selvom de naturligvis på visse punkter og i visse grader adskiller sig fra den voksnes seksualitet. Jeg er lige så enig med hende (og jer?) i, at børns seksualitet ikke bør udnyttes/forulempes af en voksen, som jo altså befinder sig på et helt andet udviklings- og magtniveau. Lad os lige huske, at vi endnu ikke ved, hvorfor pigen står der og ser ind i dette skræmmende/fascinerende univers. Det kan f.eks. være et billede på, at den unge pige befinder sig på tærskelen til den voksne verden med al den mystik og angst, som knytter sig til dette overgangssted…

    Ane-Marie Kjeldberg er kunstner. En kunstners rolle er også – eller kan også være – at belyse de dunkle områder, som ikke-kunstnere ofte er tilbøjelige til at tabuisere, fordi de er så vanskelige at tale åbent om.
    Marcipansøstres forside har tydeligvis kastet lys på noget, som I ikke bryder jer om at se på. For mig har forsiden kastet lys på et område, som jeg finder interessant, netop fordi det til daglig er så underbelyst.
    Jeg er meget spændt på at finde ud af, hvad Ane-Maries karakterer fortæller i denne bog.
    Lad os endelig fortsætte debatten om det emne, som vi nu tror, vi ved, hvad kan være, når vi engang har læst værket og har fået sagn for syn – om jeg så må sige.

  33. Kære Tina Charlotte

    Tak for en grundig og præcis redegørelse. Og for din interesse for min belysen det dunkelt belyste.

    Du har ganske ret i, at forskellige grader af blufærdighed har både interesse og eksistensberettigelse.

    For mig, der kender bogen, er diskussionen blot på nuværende tidspunkt lidt farvet – eller måske ligefrem tynget – af netop det faktum, at jeg kender bogen, mens mine evt. kommende læsere (af naturlige årsager) ikke gør.
    Jeg ser den puritanisme (eller blufærdighed, for det kunne den bestemt også kaldes), der udfoldes i bogen, som svigt af et barn (en ung) – og derfor har jeg nok svært ved at dele sol og vind helt lige, når kommentatorer (uafvidende) spejler bogens puritansk-skræmte mødre mv.

    Jeg glæder mig til at have haft læsere, som så på lige fod med mig kender bogen, således at vi kan fortsætte diskussionen.

    Og når det er sagt, så synes jeg på samme tid, at det er dejligt, at alene bogens omslag og bagsidetekst har kunnet fremkalde så mange holdninger og følelser.

  34. Skynder mig at sige at jeg ikke har læst alle kommentarerne. Men ellers er jeg ked af af at sige, at jeg ikke bryder mig om din forside. Glansbilledeidéen er god nok, men resten er ubehageligt. Dels er der de nøgne kroppe, der serveres helt direkte, hvilket i hvert fald får mig til at undre mig over nødvendigheden af det, jeg foretrækker antydningens kunst, men det er jo en smags sag, og dels er der barnet i forgrunden. Jeg ved ikke, hvad din bog handler om præcist, men uanset om det er relevant for handlingen, så finder jeg det meget betænkeligt at anbringe et nøgent barn med alle de signaler, det sender, på forsiden af en bog.

  35. Kære Digtafon

    Tak for din melding.
    Jeg har været helt forberedt på, at både forside og romanens indhold kan møde modstand hos nogle.
    Det i sig selv er faktisk på sin vis en del af romanens fortælling.

    Vedr. handlingen vil jeg tillade mig at citere en del af den foreløbige pressemeddelelse om bogen:

    Romanen pirker via indblik i seksuelle fantasier og handlinger til vor tids nypuritane angst for unges seksualitet. En angst, som gør os ude af stand til at håndtere de problemer, der kan opstå hos børn og unge, som har været udsat for voksnes grænseoverskridelser.

    Vi kan ikke rumme Eva’er, der har følt en drivkraft, som også rummede nysgerrighed og tiltrækning, og vi lader dem stå alene tilbage med skam og skyldfølelse.

    Romanen har sit idémæssige udspring i beretninger fra mennesker, der som børn har oplevet seksuel grænseoverskridelse fra voksenside – og som efterfølgende følte omgivelsernes konsekvente ”offergørelse” som mindst lige så belastende som selve de seksuelle hændelser.”

    (I øvrigt er pigen (en trettenårig iflg. bogens handling) på forsiden nu ret beset ikke, hvad jeg ville kalde nøgen. Hun har bar (og rygvendt) overkrop, men kjole på underkroppen.)

  36. […] februar, 2008 af kjeldberg En rar bekendt, som lige nu støtter mig venligt midt i al blæsten om Marcipansøstre (endnu inden den er udgivet), har – efter at have hørt om min romans indhold, set dens forside […]

  37. Jeg synes bare du er verdens modigste kvinde!
    Kæmpestort knus til dig!

    Lonni

  38. Kære Lonni

    Tusind tak for knus – det varmer meget.

    Modig er jeg slet ikke, jeg kan bare ikke lade være at blive optaget af de mekanismer, der gør, at nære omgivelser / samfund hårdnakket kan afvise at acceptere den blotte eksistens af visse følelser – og ligeså hårdnakket afvise at kere sig om den / dem, der står med de følelser. Selv når det er børn, kan vi afvise blankt – og efterlade børnene fuldstændig ene i verden.

    Den slags følelsesafvisninger fascinerer mig helt generelt – og skræmmer mig samtidig ofte ganske forfærdeligt, ja til noget nær panik. Denne pansrethed, som vi kan mobilisere, selv over for dem, som skulle stå os allernærmest… Disse hårdt lukkede øjne og fornægtende bort- (eller rettere til-)vendte rygge.

    Kærlig hilsen
    AM

  39. Du har dine meningers mod, Kjeldberg, og det tager jeg hatten af for. 🙂

  40. […] at mit forlag Facet har fået en henvendelse, som kunne blive virkelig interessant for min roman Marcipansøstre og dens liv ude i den virkelige verden. Og dette endda inden der overhovedet er udsendt så meget […]

  41. Tak skal du have, Digtafon. Jeg kipper på hatten for dig. 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: