“Jeg er nødt til at acceptere, at man som offer kan føle sig medansvarlig”

webmarcipan.jpgEn rar bekendt, som lige nu støtter mig venligt midt i al blæsten om Marcipansøstre (endnu inden den er udgivet), har – efter at have hørt om min romans indhold, set dens forside samt læst reaktioner på omslag og bagsidetekst – henledt min opmærksomhed på en bog af Tine Bryld om pigen Nanna, der udsættes for incest – og i den forbindelse for et hav af ambivalente følelser.

Om Nanna-sagen har Tine Bryld på Litteratursiden.dk udtalt:

“Hun lærte mig jo også en masse. Hendes måde at tænke på ændrede mine holdninger omkring skyld og ikke-skyld i forbindelse med incest. At jeg er nødt til at acceptere, at man som offer kan føle sig medansvarlig.”

ikkeenengel.jpgBogen hedder “Ikke en engel”. Den er udkommet på Gyldendal, første gang i 1997.
Den skal jeg se at få bestilt og læst. Research på efterbevilling.

(Min roman handler i øvrigt ikke om incest, men om en hebefil kontakt – og om unges seksualitet.)

Reklamer

Opfordring til ny forfatter: Gå i clinch med de store

978-87-92259-01-1.jpg olpe.jpg

Dette handler ikke om Marcipan.

Derimod handler det om Jerichos Roser, som nestor Kåemer Asmussen har set på – og syntes om. Rigtig godt om faktisk. Han skriver:

“Romanen er på samme tid en varm, nærmest idyllisk barndomsskildring og en kold, psykologisk gyser. Jeg har vist aldrig læst en bog der ligner den.”

Kåemer slutter anmeldelsen af Ole Petersens roman med at opfordre forfatteren til at prøve fremover at komme ud på etablerede forlag, for som han siger:

“når det man skriver er af så høj kvalitet, synes jeg nok, man skylder sig selv, at gå i clinch med “de store””.

Hele anmeldelsen kan læses på Fyldepennen.

Marcipan tiltrækker

webmarcipan.jpg

Og i går havde min blog sin mest velbesøgte dag nogensinde.

Marcipan er godt for mange ting.