Jeg er rædselsslagen – mandag går det løs

marcipann.jpg

Mandag rammer Marcipansøstre kulturredaktionerne – og samme dag frigiver mit forlag bogens første 3 kapitler.

Jeg er rædselsslagen. Hvordan vil aviser etc. reagere på min bog – vil de overhovedet læse den?

Og hvis de læser den, vil den så møde forargelse, eller ligefrem fordømmelse?
Vil den direkte skildring af helt unge som seksuelle væsner være for uspiselig en mundfuld?

Vil skildringen af en ganske ung teenagers ambivalens i mødet med en voksen grænseoverskrider stride for stærkt mod mere gængse anskuelser?

Vil skildringen af pigens efterfølgende ensomhed og magtesløshed af samme grund blive affærdiget? Og har jeg dermed “svigtet” min hovedperson?

Vil romanens kærlighedshistorie – en skæv og tyst lille kærlighedshistorie (eller beundringshistorie), som går helt fortvivlet vidt – overhovedet blive opfattet midt i de mere kontroversielle aspekter?

Hvordan vil læserne reagere?

Reklamer

5 kommentarer

  1. Hvordan læserne vil reagere, er det lige så svært at spå om som hvem der bliver nr. 88 til næste års Marselisløb. Men jeg er overbevist om, at du også her vil kunne placere budskabet lige under huden på læseren – og dermed give stof til eftertanke.

  2. Tak for din støtte og tiltro, du.

    Og ja, der vil sikkert komme mange arter af reaktioner, det er ikke til at forudberegne alle virkninger af et skriveri. Kunne man det, var der nok heller ikke meget ved at skrive værket.

    Det spændende – og væsentlige – ved at skrive skønlitterært er vel, at man i heldigste fald kan spejle og fortætte noget alment til et overskueligt billede, og derved måske i endnu heldigere fald katalysere en proces, hvor bevidsthed bevæger sig.
    Men man kan aldrig vide, hvordan billedet ser ud, eller hvor bevidstheden bevæger sig hen. Bogen skrives først færdig i mødet med læseren.

  3. jeg kan næsten ikke vente, så pyt med dedersens kulturredaktioner – for jeg kan næsten ikke vente. 😀

  4. “Bogen skrives først færdig i mødet med læseren”

    Det er for mig selve processens værdi: Dét værk, der først opstår i kulminationen med en verden, en læser, en tid og et sted.
    Skræmmende og fascinerende.

    Men man kan gøde jorden best muligt, og det tvivler jeg ikke et sekund på, at DU har gjort Ane-Marie.

    Jeg glæder mig. Til at se mere og andet, end det jeg troede var hele virkeligheden. Om tilværelsen. Jeg glæder mig!

  5. Tusind tak skal I have. Og jeg håber, at jeg har gødet jorden godt… Tak for din tiltro, Silhuet.

    På næste mandag skulle bøgerne så nå de der redaktioner – og d. 27. skulle bogen være officielt udgivet. Der er lææænge til – og meget kort…

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: