Orgie-ingredienser ankommet

279127___cuppacino_trinity__.jpg

Heeelt nede på jorden:

En væsentlig del af ingredienserne til fejringen af Marcipansøstre er nu ankommet fra Lübeck. Det bliver virkelig et rent orgie, vi skal have. Tjuhej, siger jeg bare. Vi forfattere går som bekendt til den i meget stærke sager:

Marcipancappuccino.
Marcipanlatte.
Marcipancacao.
Marcipanthe.
Og marcipanlikør.

Så mangler vi bare et par små lilla fra Anthon Berg.

Kvalmt blir det!

Heldigvis er der ikke så mange, der skal udsættes for kvalmen – vores udeboende børn kommer hjem til os og celebrerer, og et par af de allernærmeste venner dukker vistnok også op.
Og der bliver ikke marcipansovs til stegen!

Advertisements

10 kommentarer

  1. Hvorfor skulle det interessere nogen?

  2. Det står enhver frit for ikke at læse med på min blog…

  3. Sidder med kæmpeopspærrede øjne over den første kommentar! Ganske unødvendig, vist nok.

    Lyder lækkert med alt den marcipan – og meget fristende 🙂

  4. Uhmm!

  5. Åh ja, lad os få lidt lækkert – og en lidt bedre omgangstone!
    Jeg har også åben mund og polypper af bare forbløffelse…

  6. Det lyder som et sandt festmåltid. De allerbedste ønsker for en vellykket fest, Ane-Marie!:-)

    Jane Doe – er du ikke inviteret? Så er det måske derfor, du er så mavesur. Eller er du inviteret og bange for at få det stykke med bittermandelen?

    Jeg står vist heller ikke på gæstelisten, men derfor kan jeg godt glæde mig over Ane-Maries kulinariske
    opfindsomhed. Sådan er vi så forskellige….

  7. Hej Pigen – og velkommen til

    Tak for den rare kommentar – det luner.
    Må indrømme, at jeg rent faktisk glæder mig vildt til al marcipanen, selv om det nok lyder rigeligt!

    🙂

  8. Lisbeth:
    🙂

  9. Kirsten og TC:
    Tak fordi I vil dele min marcipanske glæde (marcipancappucino smager altså afsindigt godt!) 🙂 – og tak for rar opbakning. Det varmer midt i forårskulden…

    He-he, TC – kulinarisk opfindsomhed, det er vist snarere monomani :-). (Men jeg eeelsker marcipan!)
    Bittermandler håber vi at undgå i de små stuer.

    Nej, gæstelisten er helt ultrakort – småstuerne (som er helt usandsynligt små, nye gæster måber – hver gang!) og økonomien er ikke til den større flok, som følelserne gerne ville. Det blev “børnene” og et par gamle venner “fra Ruder Konges tid”.

    Men når jeg får Nobels Litteraturpris, mon så ikke der kan blive til et ordentligt party?
    (Der må gerne fnises! Endda højt!)

  10. Og en betroelse:
    Jeg kan ikke lide tysk marcipan (bortset fra den i cappuccinoen etc.), selv om den vist af visse anses for noget af det ypperligste.
    Jeg kan kun lide Anthon Berg – det er den eneste marcipan for mig 🙂

    (Får jeg mon ikke en fedtebonus fra Toms?!)

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: