Anmelder melder sig

marcipann.jpg

Fik lige dejlig besked om, at endnu en anmelder af Marcipansøstre her til eftermiddag har meldt sig.

Denne gang var det fra ét af vores kvindemagasiner – spændende!

Så har vi allerede tre anmeldere – og presseeksemplarerne har ikke engang nået redaktionerne endnu!
Og en – større eller mindre – avisartikel skulle vistnok også være under opsejling.

Det var da en herlig situation at have med på påskefri 🙂

Ja, jeg er nervøs for dommen

marcipann.jpg

På mandag får så litteraturredaktionerne min roman Marcipansøstre i anmeldereksemplarer.

Og på selvsamme mandag åbner mit forlag for læsning (aldeles gratis) af romanens første tre kapitler på forlagshjemmesiden.

Ja, jeg er nervøs. For begge dele.

Og hvorfor er jeg nervøs?

Fordi man altid er nervøs for anmeldernes og læsernes dom – og fordi, som forlagets pressetekst siger:

“Romanen pirker via indblik i seksuelle fantasier og handlinger til vor tids nypuritane angst for unges seksualitet. En angst, som gør os ude af stand til at håndtere de problemer, der kan opstå hos børn og unge, som har været udsat for voksnes grænseoverskridelser.”

Og fordi de tre indledende kapitler, som frigives til læserne mandag, på et tidspunkt går ind i både en ung seksuel fantasi og en ung seksuel handling.

Nogen skal nok kløjs i det.
Især når de ikke umiddelbart kan læse resten af bogen og få sammenhængen med…

Det går godt for Kjeldbergs orgieleverandør

849207_money.jpg

Apropos min nylige tilståelse vedr. mine orgievaner i en kommentar til orgie-posten (“Jeg kan ikke lide tysk marcipan […], selv om den vist af visse anses for noget af det ypperligste. Jeg kan kun lide Anthon Berg – det er den eneste marcipan for mig”), så går det rigtig godt for Toms – på grund af Anthon.

Det fortæller Politiken.

Avisen oplyser dog ikke, hvor meget af Anthons omsætning, der er forårsaget af mig.