Ja, jeg er nervøs for dommen

marcipann.jpg

På mandag får så litteraturredaktionerne min roman Marcipansøstre i anmeldereksemplarer.

Og på selvsamme mandag åbner mit forlag for læsning (aldeles gratis) af romanens første tre kapitler på forlagshjemmesiden.

Ja, jeg er nervøs. For begge dele.

Og hvorfor er jeg nervøs?

Fordi man altid er nervøs for anmeldernes og læsernes dom – og fordi, som forlagets pressetekst siger:

“Romanen pirker via indblik i seksuelle fantasier og handlinger til vor tids nypuritane angst for unges seksualitet. En angst, som gør os ude af stand til at håndtere de problemer, der kan opstå hos børn og unge, som har været udsat for voksnes grænseoverskridelser.”

Og fordi de tre indledende kapitler, som frigives til læserne mandag, på et tidspunkt går ind i både en ung seksuel fantasi og en ung seksuel handling.

Nogen skal nok kløjs i det.
Især når de ikke umiddelbart kan læse resten af bogen og få sammenhængen med…

Reklamer

5 kommentarer

  1. Nej du, ikke være nervøs. Du skal bare glæde dig!

  2. Helt enig. Glæd dig. Det er ikke anmeldelser, som skal styre! Der er da ikke noget bedre end at glæde sig.

    TT

  3. anmeldere har fanden skabt 😉

  4. I er søde. Tusind tak!

    (Og nogle anmeldere er som sendt fra himlen, Beo – nogle enkelte, såmænd så 🙂 )

  5. […] jeg er stadig bange for, at nogen skal kløjs alvorligt i dem. Men nu må det briste eller […]

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: