Marcipanessens fra biblioteket

lmarcipans.jpg

Marcipansøstre har – 10 dage før udgivelse – fået sin korte “deklaration” på bibliotek.dk:

“Tre søstre og den yngstes 13-årige veninde er i 1970erne meget optaget af deres seksualitet. En 26-årig mand lokkes af de ældste ind i kredsen og forfører den 13-årige. Det får store og ubærlige konsekvenser for mange.”

Interessant at se det summeret op på den måde, at se de konklusioner, der er indbygget.

(Der er for resten et eller andet med aldrene og personerne, som ikke helt stemmer, tænker jeg lige umiddelbart – men næe…, det kommer måske an på, hvad man lægger i ordet forfører…)

Og romanens emneindeksering på bibliotek.dk er som følger:

unge ; sex ; seksualitet ; piger ; søstre ; veninder ; seksuelle lavalder ; Danmark ; 1970-1979

Det er tankevækkende at blive indekseret og katalogiseret og sat på kortform. OG lidt skræmmende.

Marcipanessens.

Reklamer

Fri Marcipan til alle

marcipann.jpg

Så ligger de første tre kapitler af Marcipansøstre til gratis læsning på forlagets hjemmeside. Se her.

Og jeg er stadig bange for, at nogen skal kløjs alvorligt i dem og deres seksuelle aspekter.
Men nu må det briste eller bære.