“Det er ubærligt at høre om voksnes mishandling af børn”

ikkeenengel.jpg

“[Psykologen] er meget sød, men jeg synes, hun kører lidt for meget på: “Jamen, det er da frygteligt eller, hvordan kunne han dog gøre sådan noget?” (Nanna, incestoffer.)

[…]

“Jeg forstår, at du bliver irriteret over psykologens forargelse, men hun reagerer som de fleste mennesker ville gøre i en tilsvarende situation. Det er ubærligt at høre om voksnes mishandling af børn. Men du føler dig krænket, fordi du føler dig stemplet og uværdig. På den anden side er en psykolog ikke en robot, og du er ikke kun hendes klient. Tag det som udtryk for vrede […]” (Tine Bryld)

Brevdialog fra Tine Brylds bog Ikke en engel, en beretning om incest.

Selv om min roman Marcipansøstre har et lidt andet tema end Ikke en engel – Marcipansøstre omhandler pædofili og teenagere (og ikke vold) – kan citatet formentlig belyse aspekter af den modstand, som Marcipansøstre allerede inden udgivelsen har mødt fra visse sider.

Advertisements

5 kommentarer

  1. Jeg undgår ikke dit emne fordi jeg er en kujon, som du antyder her.
    Jeg mener, at dit emne er usundt og farligt at give opmærksomhed. Derfor tager jeg stilling mod det.

    Tine Brylds bog bryder jeg mig heller ikke om.

  2. “Ikke en engel” er er en fantastisk bog, der står i min bogreol. Meget hård og tankevækkende læsning. Titlen kommer af, at pigen forsvarer sin far. Det er kun hende, der må sige noget dårligt om ham. Det er meget rammende for, hvor langt kærligheden kan gå for ens forældre. Eller som der engang blev sagt: Man holder aldrig op med at elske sine forældre. Man holder op med at elske sig selv.!

  3. Barbara….Cartland??

  4. Kære Barbara:
    Jeg har ikke antydet, at du er en kujon.
    Jeg citerer Tine Bryld for et bud på en grund til at voksne lukker af over for nuancerne i en seksuelt krænket ungs beretninger. Jeg finder, at det er et godt og klogt bud.

    Tine Brylds bog er ikke hyggelig læsning, men jeg tror på, at den i sin nuancerethed er meget nødvendig og gavnlig for unge i pigen Nannas sted. Og for forældre og behandlere.

    Kære Spacemermaid:
    Den er meget hård læsning, det har du helt ret i.
    “Man holder aldrig op med at elske sine forældre. Man holder op med at elske sig selv!” Det er meget rammende – og forfærdeligt – udtrykt. Jeg har selv arbejdet lidt med belastede børn, og de forsvarede ALTID mor og far, hjalp dem på alle måder, hvis det skulle til, små unger på ned til 6-7 år.

  5. Kære b.o.h.:
    Rart at få lidt smil ind :-).
    Tror du det, at jeg får budskaber ind fra det hinsides?
    😉

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: