Tre timer igen

marcipanstump.jpg

Jeg befinder mig – som jeg netop skrev til min skrivnings nærmeste kumpan – i et modbydeligt vakuum i disse timer.

I morgen udkommer min roman Marcipansøstre, og jeg har ingen – absolut ingen – fornemmelse af, hvad der vil ske. Vil der overhovedet ske noget? Kommer der nogen anmeldelser eller omtaler på selve dagen – eller vi der glide dage hen, før noget dukker op?
Og kommer der noget, hvordan vil det så være?
Jeg aner det ikke.

Jeg sidder bare med kolde fingre og kigger på uret, igen og igen. Der ligger et stykke arbejde, som jeg burde tage mig af, men jeg kan ikke koncentrere mig længere.

Om godt tre timer er det min udgivelsesdag.
Måske det var på sin plads med en ækel klistret marcipanlikør denne aften?

Reklamer

Boghandlerne vil have Marcipan

marcistabel.jpg

Melding fra forlaget:

Boghandlerinteressen for Marcipansøstre synes stor. Bestillinger af de såkaldte læseeksemplarer indløber i en lind strøm – mails med positive tilbagemeldinger om bogen og dens indhold ligeledes.

En aktuel sag i medierne relateres tilsyneladende også til bogen og synes at øge interessen yderligere.