“En roman, der er som en tikkende bombe – om seksuelle grænseoverskridelser som et barn kan opleve dem”

marcipann.jpg

Som i overskriften indleder litteraturmagasinet Sentura sin anmeldelse af Marcipansøstre. Og der fortsættes:

“Med Marcipansøstre begiver Ane-Marie Kjeldberg sig ud i grænselandet for, hvad det er alment acceptabelt at fremstille i kunsten. Hun skriver om det, mange ikke vil se – at også børn har seksuelle følelser og en medfødt nysgerrighed overfor dette aspekt af tilværelsen[…]”

og videre:

“Der er sansehidsende sekvenser i Marcipansøstre – sekvenser, hvor også barnets seksualitet er i fokus – og læseren konfronteres med sin egen ambivalens. Men værkets holdning er klart, at børns seksuelle nysgerrighed ikke må udnyttes af voksne krænkere […]”

og:

“[…] man bliver også mindet om Leif Panduros De uanstændige.”

Hele den dejlige anmeldelse, under titlen “Trang til at røre”, kan læses på Senturas netversion.

 

Reklamer

23 kommentarer

  1. Jeg tror faktisk ikke at jeg var klar over hvad en anmeldelse betød for forfatteren før jeg fik tilsendt din e-roman “Keramik” – som du møjsommeligt havde printet ud og sat i mappe for mig, fordi jeg læser bedst horisontalt 😉

    Det var vist først da jeg så, at du helt selv havde sendt den til mig og at den ikke “bare” kom fra et eller andet forlag at det helt gik op for mig at der naturligvis er et menneske bag enhver udgivelse og at den udgivelse er som forfatterens “barn”.

    Tillykke med de flotte anmeldelser – må vist ud og bruge mit bog-gavekort på Marcipansøstre 🙂

  2. Hej Pernille – og velkommen til, skønt du jo allerede optræder på siden, nemlig ovre under omtalen af min roman Keramik, som du i sin tid anmeldte.

    Dejlig fortælling om din oplevelse med mit print af e-bogen. Det hele var lidt specielt omkring den bog, blandt andet ville forlaget ikke bekoste prints, da man stod strengt fast på, at foretagendet var et E-bogsforlag!
    Men herligt, at bogen gav dig den oplevelse med i købet.
    For mig var det meget, meget spændende at blive anmeldt af et helt fremmed menneske fra et rigtigt anmeldersite! Jeg var meget nervøs for din dom :-). Og meget glad, da den var så positiv.

    Anmelder du stadig for Bookworm? (Eller holder sitet egl. pause for tiden?)

    Det ville da være skønt, hvis du har lyst at købe Marcipanen :-). Jeg tror, jeg er kommet lidt videre siden Keramik – men jeg har faktisk ikke turdet læse Keramikken, siden den udkom dengang…

    Superhyggeligt, at du kiggede ind. Du var med til at give mig mod på at skrive videre.
    Tak for de rare ord.

    Mange hilsner
    Ane-Marie

  3. Kanon. Du kommer snart med i en kanon!

    Teløgge, teløgge, teløgge!

  4. Jeg er så glad på dine vegne.

  5. “Der er sansehidsende sekvenser i Marcipansøstre – sekvenser, hvor også barnets seksualitet er i fokus”

    Det er forfærdeligt.
    Jeg er rystet.
    Denslags må ikke sælges. Hvordan kan nogen skrive anmeldelser om sådan en bog? Ingen burde så meget som røre den
    Jeg væmmes ved dette her.

  6. Jeg skal gøre mit til, at INGEN biblioteker tager denne bog ind på hylderne.

  7. Mange gange tak, J og Lisbeth. Jeg er glad for jeres opbakning.

    Tak for dine kommentarer, Barbara.
    Har du læst bogen, egentlig?

    Hvordan vil du rent praktisk gøre mht. bibliotekerne – jeg er blot nysgerrig?

  8. Barbara. Nu ved jeg hvor din snabelsko trykker. Du er jo simpelthen bare jaloux på dem, der kan have en seksuel lyst uden at føle sig beskidt. Du må jo have et enormt behov for at sublimere al den libido? Hvordan gør du? Vasker gulv flere gange om dagen? Skurer dine negle? Bider i en træskinne? Jeg håber ikke du har med børn at gøre, for med den fortrængning du har gang i – så ville du jo omgående straffe et barn for at komme til at berøre dets…(undskyld, men nu må jeg bruge et meget, meget frækt ord – håber du sidder ned): genitalier.

    Barbara…du er simpelthen så livsfornægtende.
    Du er et levende bevis på hvor langt Gud vil strække sig for at elske alle slags mennesker.
    Jeg er sikker på at han elsker dig højt. Trods alt.

    Er du virkelig så spadedum, at du tror at seksuel lyst tændes VUPTI…alt efter hvad der står i kalenderen?

    – Jeg er atten år og fem minutter?

    Barbara…du er kedelig, dum og menneskefjendsk.

  9. Kære b.o. hansen

    Tak for din indignation på mine og bogens vegne. Jeg er så glad for din åbenhed for bogens temaer.

    Jeg tror, at modstanden mod et emne som Marcipansøstres kan trives hos snart sagt alle intelligenskvotienter, jeg tror ikke, det har at gøre med begavelsesmæssig dumhed.
    Blufærdighed kan medføre bortvendte blikke, det er jeg sikker på, men på den anden side virker Barbara meget “udfarende” blufærdig, om jeg så må sige.
    Måske er der en potentiel katharsis i Marcipansøstres emne, som Barbara (og andre med hende) ikke er rede til? Måske pga en ballast medbragt fra en eller anden personlig fortid?
    Jeg ved det ikke…

    Men på det helt praktiske plan er jeg så spændt på at høre, hvordan Barbara vil agere over for bibliotekerne.
    Og om hun har læst Marcipansøstre.
    Lad høre fra dig om de sager, Barbara.

  10. Lidt kan der måske være om Barbaras syn på sagen. Vil visse ‘ubudne’ voksne af bogen føle sig inspireret og bekræftet af fremstillingen af børns seksuelle nysgerrighed?

  11. Hej Mads og velkommen

    Jeg kan godt lide, at du taler for, at vi skal lytte til Barbara.

    Jeg tror, hun har mødt nogle arme over kors her på bloggen, fordi hun benytter sig af en retorik, som er lidt fremmed for stedet (fx: “Jeg væmmes ved dette her”, “Jeg skal gøre mit til, at INGEN biblioteker tager denne bog ind på hylderne”, “Hvad er det for nogle mennesker som kommenterer på dette sted?”).

    Til dit spørgsmål: Vil visse ‘ubudne’ voksne af bogen føle sig inspireret og bekræftet af fremstillingen af børns seksuelle nysgerrighed?

    Min meddelelse er vel – summarisk udtrykt – :
    “Børn har en seksualitet; nej, voksne må ikke benytte sig af den.”

    Jeg tror, børn og unge står sikrest ved, at vi har denne viden, og jeg tror, at forældre – i en situation, hvor et barn alligevel er blevet gået for nær – står stærkest ved, at denne viden ikke er noget tys-tys og sært.

    Der er selvfølgelig en risiko for, at mennesker kan “inspireres” af snart sagt alt muligt.
    Alligevel tror jeg ikke på fortielse – tværtimod.

  12. Min og andres modstand mod Marcipansøstrene har ikke noget med vores baggrund eller intelligens at gøre. Heller ikke med vores seksualitet. Sådan noget nedladende sludder.
    De ting skal ikke blandes ind i sådan en debat, tak!

    Vi er imod bogen, fordi den er til skade for børn. Den hænger dem ud som forsuttede bolcher, som pædofile bare kan tage for sig af. Det er farligt og det skal forhindres.

    Nej jeg har ikke læst bogen, og det vil jeg heller ikke. Beskrivelsen og forsiden er nok for mig. Anmeldelserne fuldender det forfærdelige billede.
    Jeg læser ikke sådan noget. Jeg ser heller ikke (anden) porno, men derfor kan jeg godt mene noget om det.

    Hvordan jeg vil gøre med hensyn til bibliotekerne er min egen sag. I vil finde ud af det!

    Klagerne over min “retorik” er jeg så forarget over. Overfor et groft og samvittighedsløst menneske som dig, Ane Marie Kjeldberg, kan det ikke være nødvendigt at tage høflige hensyn.

    Jeg er færdig med at debattere på dette sted.

  13. Kort, Barbara:

    Jeg kan ikke acceptere at få påhæftet betegnelserne “grov og samvittighedsløs”.
    Du har intet belæg for disse betegnelser, de er uden relevans i debattens kontekst, og din tone er helt ved siden af den kommunikationsform, som benyttes på dette sted.

  14. Tilføjelse:
    Tak for oplysningen om, at du ikke har læst bogen og ikke vil.
    Og tak for dine vurderinger af det ulæste stof. Det er interessant for mig at erfare, at bogen har gjort sådan et indtryk på dig – uåbnet.

    Jeg vil glæde mig til at opdage, hvordan du organiserer dit projekt med bibliotekerne.

  15. Barbara…hvor er det typisk! Du kritiserer og vil stoppe en bog du ikke har, eller vil, læse. Og du vil gerne angribe på et personligt plan, men melder dig ud af debatten hvis du får noget tilbage.

    Det er hyklerisk, fejt og dobbeltmoralsk. Arme stakkels dine børn, hvis du har nogen. Men det kan du da ikke have fået, for så skal du jo have…du ved…det dér ulækre og snavsede, som kilder så ubehageligt dejligt, ikke sandt?

    Ty til Gud, Barbara.
    Lov mig det.
    Hun elsker også anonyme livsfornægtere.

  16. “God is great, Msabu.”

    Tak for din opbakning, b.o. hansen. Den varmer.

  17. Og jeg ved ikke, hvad Barbaras stejle modstand mod min bog, som hun ikke har læst og ikke vil læse, kommer af.

    Hvordan hun er i det private liv, ved jeg heller ikke. Ingen af os kan vide det.

    Men hun har tydeligt følt sig dybt krænket af oplysningerne om bogen og billederne af den. Det har ledt hende til markante konklusioner om en ulæst bog og om et ukendt menneske (mig). Og til hårde ord om begge dele.

    De hårde om min person blev mig for meget, og Barbaras tone har længe været dig for meget, b.o. hansen. Den er også sådan, at jeg ikke synes om den. Vi plejer at omgås nogenlunde ordentligt her.
    Jeg er glad for dit forsvar for mig og bogen, rørt over det. Det har ikke været rart med disse mere eller mindre tydelige antydninger fra Barbaras side om forfærdelige motiver fra min side.

    Jeg tror bare, vi skal lade det hele være nu.

    Sagen minder mig om en (helt anden) situation i barndommen:

    Jeg stod med min voksne, langhårede, islandsksweatrede bror uden for familiens faste grønthandel. Vi skulle købe tomater. Min bror tog en tomat op i hånden for at mærke, om den var moden. Præcis som vores mor altid gjorde.

    Så kom grønthandleren farende ud ad butiksdøren:
    “De skal ikke stå og mase mine tomater!”, råbte han. “Jeg kender Deres type!” Fråden stod ham om munden.

    Min fredsommelige bror lagde tomaten, og vi gik igen – tomatløse.
    Min lige så fredsommelige mor blev gnistrende indigneret – og tomatrød i hovedet.
    Siden handlede familien aldrig mere i denne butik.

    Grøntmanden gik glip af noget. Noget han kunne have haft en masse (mere) ud af. En god kunde. Siden hen gik han nedenom og hjem , som næsten alle detailgrønthandlere. Det er en anden sag.

    Jeg tror også, at Barbara går glip af noget, på en anden måde. Også hun ser kun indpakningen og putter selv nogle, fritopfundne, egenskaber ind i den.

    Jeg synes, det er en skam.
    Men vi kan ikke gøre noget ved det.

  18. Og er der for resten andre end mig, der har Farahs replikker fra Out of Africa som et altid tilgængeligt lydspor inde i hovedet? Og hans mimik til replikkerne lige så tydeligt?

    “It’s where British go to drink, msabu.”
    “We can go now, msabu.”
    “God is great, msabu. He plays with us.”
    “She can come soon enough.” (Afsky i minespillet og tonefaldet, helt dæmpet.)
    “I am well enough, msabu.”

  19. Jeg synes, det er godt, du har sagt fra overfor kommentatoren “Barbara”.
    Hun gik for langt i sine kommentarer og insinueringer om en bog, hun ikke har læst overhovdet.

    Jeg kan også godt forstå b.o. hansens vrissen af hende, selv om jeg egentlig ikke synes om at man slår over i nærheden af modstanderens tone, når den er dårlig.
    Men Barbara gik langt, og blev personlig og perfid, selvom hun blev behandlet tålmodigt meget længe.

    Jeg synes måske bare du skal slette hendes kommentarer, hvis der kommer flere.
    Hun er jo ikke konstruktiv og skal ikke have lov at ødelægge et godt site, synes jeg.

    Jeg kan for resten ikke lige se (og høre) Fara for mig. 🙂

  20. Kære Ane-Marie, vi, som rent faktisk har læst Marcipansøstre (og Fred og ro) – og som længe har fulgt med på din blog – vi ved, at Barbaras hidsige udfald mod din person (og dit værk) fuldstændig rammer ved siden af og i den grad savner belæg i virkelighedens verden.

    Jeg finder det helt i sin orden, at man protesterer imod noget, som man finder utilstedeligt eller grænseoverskridende, men hvordan kan nogen – som Barbara gør det – finde på at protestere så voldsomt mod noget, som de ikke har sat sig ind i? Det mindste man kan forlange af Barbara, hvis hun vil tages blot den mindste smule seriøst, er vel, at hun læser den bog, hun ønsker at få bortcensureret fra bibliotekernes hylder.

    Barbara frabeder sig at blive talt til i en nedladende tone. Men hvem lagde ud med samme nedladende tone? Det gjorde Barbara, som bl.a. definerede børn, der måtte føle seksuel lyst, som syge.

    Barbara, som IKKE har læst Marcipansøstre og ikke agter at gøre det, men dog mener at kunne udtale sig om dens indhold på baggrund af de anmeldelser, hun HAR læst, herunder min, læser anmeldelser, som Fanden læser Bibelen. Hvad der passer ind i Barbaras helvedsvision af verden, medtages i hendes argumentation, hvorimod det, som IKKE passer ind, ganske bekvemt udelades. Det turde med al tydelighed vise, at Barbara ikke er interesseret i en seriøs meningsudveksling, men udelukkende benytter Marcipansøstre som en undskyldning for at komme af med en mængde formentlig længe ophobet galde.

    Lad mig imidlertid gentage, hvad jeg tidligere har skrevet andetsteds: Den opmærksomhed, som Barbara og ligesindede giver bogen, er med til at gøre reklame for den. Det gælder om at se de lyse sider af sagen. For Marcipansøstre er en vigtig bog, hvis emne fortjener stor opmærksomhed! 🙂

  21. Ane-Marie…jeg forstår 😀

  22. Kære Lisbeth

    Jeg har også overvejet slettetasten meget kraftigt. Bryder mig blot ikke rigtigt om den. Hidtil har jeg (eller akismet, rettere) kun slettet cirka titusind stykker spam (og vist desværre en enkelt vildfaren ægte kommentar eller to, da jeg nu og da har glemt at tømme mit overbelastede spamfilter, før det tømte sig selv).
    Plus en enkelt grimt-morsom kommentar rettet mod tredjemand.

    Men på den anden side – aviserne bringer heller ikke alle læserbreve, så måske er det ikke en helt umulig mulighed med den delete. Jeg må se, hvad der kommer og ikke kommer…

    Kære Tina Charlotte Møller

    Tak for din klare og opmuntrende redegørelse. Og din opbakning til mit værk. Jeg er glad.

    Kære b.o. hansen

    Det er jo derfor, jeg holder så meget af dig. 🙂
    Du perle, du.

  23. Jo, og så har jeg da lige slettet to kommentarer på en kommentators egen opfordring.

    Der var kommet et par rare ord om kundernes muligheder for at påvirke bibliotekernes indkøb.
    Men kommentatoren vendte kort efter tilbage og sagde, at han/hun ikke rigtig var klar over, hvad dette var for en slags blog, og derfor ville kommentatoren gerne have sin kommentar slettet.

    Jeg ved ikke, hvilken “slags” jeg var under overvejelse som, – men jeg slettede pænt…
    Og tak for besøget, gæst, som gik igen uden at efterlade spor.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: