“Dine første bøger var trælse – men denne her!”

briller.jpg

En stemme i telefonrøret på udgivelsesdagens aften:

“Jeg har læst dine to andre bøger, og jeg syntes de var trælse!”

En blid stemme tilhørende en moden kvinde.

Hun fortsætter:

“Men denne her! Marcipansøstre. Den er helt anderledes! Jeg har læst hele eftermiddagen, og nu er jeg færdig med den. Den er så god. Du hæver dig sådan op over dit emne, og du anskuer det fra en vinkel, som man ellers aldrig ser. Den bog må virkelig kunne vække debat.”

Stemmen tilhørte min første “civile” læser uden for kredsen af indviede sparringspartnere mv.

Mgllp. Fokus på første del af læserens budskab. Synke, synke.

Og så alligevel rødmende glæde – for man ved det jo selv som forfatter, kender alle fejlene i de gamle værker, ved, at noget – forhåbentlig – har ændret sig.

Den blide stemme fortsatte:

“Der var alt for meget sex i Fred og Ro, det var næsten kun sex. I den her er der også sex, men der er så meget andet. Og jeg kan slet ikke forstå, hvis nogen kan blive forargede over den.”

Det er så spændende at få formidlet læsernes opfattelse af ens bøger.
Først i mødet med læseren er bogen skrevet færdig.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Det er vel helt naturligt, at en forfatter udvikler sig.

    Og jeg har bestemt ikke din roman Fred og Ro i min erindring som træls. Den indeholdt MEGET mere end sex, og den seksualitet som var der, havde en funktion.

    Men det er dejligt, at en kritisk (eller lidt ufølsom?) læser er blevet overbevist af din nye roman. Det lover godt.

    Debat? Den er jo godt i gang!
    Det er flot, det du gør.

    Også at du fortæller om det kritiske, der var indbygget i læserens ros.
    Det gør det så interessant at læse med her.
    Vi ser virkelig hvad der sker for dig som forfatter.

  2. Tak skal du have for smukke ord, Lisbeth.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: