Plejehjemspersonale lever i fantasi om en bus – demente lindres

bus_stop.jpg Foto: Marcelo Terraza

Denne fortælling fra virkeligheden er, så jeg græder:

Et plejehjem i Horsens har bygget et fiktivt busstoppested i forhallen. Her søger rastløse demente hen, når de vil hjem til deres forlængst afdøde forældre eller ægtefæller.
Personalet venter tålmodigt på “bussen” med de gamle, mens de taler med dem om de mennesker, de vil besøge. Efter en tid falder de demente til ro, de har fået talt, fået luft for følelser – og kan følges tilbage til en fredelig kop kaffe.

Hvor er det fint og stort. Personalet lever en fiktion, indfølende og fantasifuldt, man er fri for at bruge magt, og de gamle får lindring.

Levet litteratur på dagligplanet.

Bravo!

Kilde: Politiken.

Reklamer

Debat: “Marcipansøstre er pædofilihygge”. “Nej, den er nødvendig.”

marcistabel.jpg

Via Bo Gorzelak og hans blog er jeg blevet gjort opmærksom på, at Marcipansøstre diskuteres på nettet. På et debatsite, sol.dk, mener et par stykker eller tre, at romanen skal “stoppes”, fordi den er “rystende” og noget “pædofile rigtig kan sidde og hygge sig med”; mens andre ikke deler den holdning, men derimod finder, at bogen lyder væsentlig og nødvendig.

Også andre steder ses romanen diskuteret.

Meget fascinerende for forfatteren, at bogen sådan lever sit eget liv helt uden for ophavskvindens kontrol og daglige sfærer og bliver ment noget om. (Dog også en lille smule underligt foruroligende, sidder jeg og mærker…)

Gorzelak sætter i øvrigt tingene på plads om må og ikke-må i en glimrende og velgørende præcis post, hvor han slår Marcipanen og Kofod med ét smæk.

***

Bonusinfo:
Marcipansøstre vurderes positivt af litteraturmagasinet Sentura og af bibliotekernes lektør.