En eftermiddag inkl. interview med oestrogen.dk

Meget skal have opmærksomhed i hurtige skift for tiden.

Arbejdet.
Et sårbart punkt et sted i min private litterære verden gør mig stadig øm om hjertet – i begge betydninger.
En hoste-hoste-syg datter alene ude i den store verden skal have omsorgsfulde opringninger og opfølgning.
PR-spræl – herunder kom lige et interview med Oestrogen.dk i eftermiddagens løb.

Magasinet vil gerne bringe en kort omtale af min Marcipansøstre.
Journalisten var blevet fanget af en særlig sammenstilling af to tekstuddrag, som hun havde fået tilsendt. Det bliver spændende at se vinklingen på sagen.
Virkelig skønt, at der er så megen opmærksomhed på romanen og dens problematik.

Skrivningen på den nye roman ligger på køl igen i dag. Sådan må det bare være. Kommer tid, kommer skrivning. (Jeg glæder mig…) (= længes…)

Reklamer

Tabu: Jeg vidste ikke, det var forkert – på Aniston.dk

Øje

“Jeg vidste ikke, at det var forkert”, sagde en kvinde, Josephine, til mig, da hun fortalte om seksuelle grænseoverskridelser, som hun havde oplevet som barn.

“Jeg kunne ikke så godt lide, at det skulle holdes hemmeligt, men meget af det syntes jeg var spændende. Rart, faktisk. Jeg syntes også, at manden var flink”. Hun fik at vide, at det var forfærdeligt. “Og det var det jo også”, sagde Josephine til mig. “Det var jo imod loven”.

[…]

Hun kom til at føle sig selv og især sin lyst og sin sympati – i alle senere sammenhænge – forbudt.

Ovenstående er uddrag af min artikel Et sexoffers skamfulde lyst, som nu er publiceret på onlinemagasinet Aniston.

Artiklen tager udgangspunkt i min roman Marcipansøstre og i researchen hertil.

Læs resten på Aniston.dk.