Den smukkeste anmeldelse jeg nogensinde får

Marcipansøstre

Jeg får aldrig nogen smukkere anmeldelse af noget, jeg har skrevet eller kommer til at skrive, end den jeg fik i dag.

Den er ikke skrevet af en anmelder, og jeg kan i øvrigt ikke gengive den. Den er privat, mellem læseren og mig, en mail så smuk – fra en kvinde, jeg ikke kender. Hendes alder kan jeg heller ikke vurdere. Måske er hun ung, måske meget ældre. Jeg ved det ikke. Hun er velformuleret. Hun fortæller sin egen historie.
Hun græd, da hun havde læst min Marcipansøstre. Jeg græd, da jeg havde læst hendes mail. Mailen slutter med en tak, “fordi du skrev bogen så smukt og med så stor ømhed og forståelse”.

Det er mig, der takker.

Reklamer

4 kommentarer

  1. Det må være utroligt dejligt, når man som forfatter oplever, at man er kommet igennem og måske endda har bidraget til at forløse noget i et andet menneske.

    Kort og mere poetisk sagt: Du har rørt et hjerte.
    Jeg tror, at det er en særlig gave, du har som forfatter – og, fornemmer jeg, som privatperson. At alle hjerter så ikke er lige så modtagelige for berøring, som din brevskriver, det er en anden sag.

  2. Tak, TC.

    Ja, sådan et brev gør det hele alle misforståelser og forargelser værd – og alle “professionelle” anmeldelser ubetydelige (misforstå mig ret).

  3. Jeg misforstår dig ret! 😉

  4. Godt ikke at blive misforstået vrangt! 🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: