Stilhed

“[…] folk sagde, gennem den dør kommer hun ikke mere, du behøver slet ikke at kigge sådan, snart kommer vinteren, og jeg sagde, jeg har slet ikke kigget.

Så smilede de sørgmodigt.

Jeg satte mig hen og begyndte at pjatte eller sorterede bookinglister eller gjorde mig nyttig på anden vis; folk talte, eller deres hoveder var bøjede over skrivebordene og de tav, og lige meget om de talte eller tav, hele tiden var der denne stilhed.

Når de talte, var den rundt om ordene, og når de tav, var den overalt, den var som en tingest, som noget jeg kunne betragte, som jeg kunne røre ved og dreje i ånden, som en geometrisk genstand, skønt man ikke kunne sige, det er en trekant, det er en linje, det er en kegle, så nemt var det ikke, stilhed var det, i søvnen var den ikke, da var der heller ingen ord, ingen tanker, som tænkte mig, i søvnen var jeg fri.”

Af Hans Schmidt Petersens Eivissa, Aschehoug 2007
Copyright Hans Schmidt Petersen og Aschehoug

Reklamer