Marcipanpiger er hotte og ikke not – og netboghandlerne ved det!

Min flinke forlægger ringede lige og vi havde en rar snak. Ekstra rar blev den af, at han fortalte, at Marcipansøstre sælger rigtig godt. Jeg må ikke oplyse eksakte salgstal, men jeg er ret overvældet…

Det morsomme er, at stort set ingen af de fysiske boghandler ligger inde med bogen – men kunderne bestiller den hjem via nettet i en lind strøm. Hvor synd for bogladerne, at de går glip af handlen 😦

Bibliotekerne er også glade for bogen, anskaffer i store mængder – og flere steder er der allerede kø af reservationer.

Det er da skønt – især i betragtning af, at ingen af de traditionelle avis-litteraturredaktioner endnu har anmeldt bogen.
Nutidens læsere læser åbenbart de netbårne anmeldelser (Sentura o. lign.) og bruger dem til at tage bestik efter.
Herligt.

Reklamer

Research-offer og kriminolog om Jeppe Kofods ‘forbrydelse’

Marcipansøstre

I forbindelse med min research til Marcipansøstre var jeg for to år siden i kontakt med kriminolog Beth Grothe Nielsen. Hun er en af landets førende juridiske ekspertiser på området seksuelle forbrydelser mod børn.

Hun har for nylig læst min Marcipansøstre, og i den forbindelse – samt i relation til min Politiken-kronik om børn i kyskhedsbælte – gjort mig opmærksom på sin artikel i Information “Jeppe Kofods ‘forbrydelse‘”.

En velskrevet artikel – i en herlig tone. Og Beth Grothe Nielsen deler mit ønske om respekt for pigen, som Kofod var sammen med.
Læs den.